Er din hund også vild med at havbade?
Så er der godt nyt, for fra 1. oktober må hunden igen løbe frit på stranden. Hvis din hund endnu ikke er blevet introduceret til det våde element, kan den godt lære det, hvis I kommer godt fra start.
Stranden er et herligt sted for hunde at løbe løs, da der er masser af spændende dufte, indtryk og muligheder for aktivitet. I sommerhalvåret må de ikke løbe frit, men fra 1. oktober er der frit slag. De fleste hunde holder af en svømmetur i havet, men det er ikke alle hunde, der kaster sig i bølgerne. Det forklarer Lotte Evers, der er Agria Dyreforsikrings hundeekspert. Har man en hund, der ikke har dyppet poterne vandet endnu, kan man godt lære den at blive en rigtig vandhund med gradvis tilvænning.
“Først og fremmest er det vigtigt, at man tager det stille og og roligt og ikke tvinger hunden til noget, den ikke har lyst til. Hvis hunden føler sig presset eller stresset, så kan oplevelsen ved vandet have den modsatte effekt,” siger Lotte Evers.
Ifølge Lotte Evers er det er god idé at vælge en strand, hvor der en god sandstrand uden store sten, så hunden kan gå ud i vandet uden at skulle springe direkte ud i dybt vand. En god begynder-strand er plan og åben, så hunden har nemt ved at orientere sig og selv kan bestemme tempoet.
Flere gode strand-tips fra Agria Dyreforsikring:
Godbidder og legetøj
En god start er at lege med hunden ved vandkanten. Brug legetøj og godbidder til at aktivere den, så den får en god oplevelse meget tæt ved vandet. Når den virker tryg ved at befinde sig i vandkanten, kan man så småt begynde at kaste legetøj og godbidder ud i vandet. Kast ikke for langt ud i starten, da du ikke kan være sikker på at hunden løber ud og henter tingene tilbage. Undersøg forinden, at legetøj og godbidder kan flyde.
Våde fødder
Det er en god ide at have gummistøvler på, så du ikke står og tripper i vandkanten og springer for livet, når der kommer bølgeskvulp. Vis hunden, at den trygt kan soppe med dig i vandkanten. Våde poter er nemlig første skridt for de fleste hunde, før bølgerne efter lidt øvelse rammer maveskindet.
Badevenner
Hvis hunden er tilbageholdende, er et godt kneb for at få den ud i vandet og prøve teknikken af, at tage en anden hund med på stranden, som er rigtig glad for vand. Vandhunden kan hjælpe den usikre hund med at se, at der ikke er noget farligt ved vandet, tværtimod at det er rart og sjovt at komme i.
Husk det blå flag
Det er tilladt for hunde at bade på 97 procent af den danske kyststrækning, men man skal holde øje med, om der er et blåt flag ved stranden. Det betyder nemlig, at det er en af de 220 strande, hvor man ikke må have hunde med. Førerhunde og andre hunde på arbejde er undtaget fra forbuddet.
Vinterbadning
Introduktion til det våde element gør sig bedst, når vandet ikke er alt for koldt. Man kommer derfor ofte bedst fra start ved at introducere hunden til vand, inden den kolde vinter sætter ind. Husk på, at nogle hunde har brug for at blive tørret grundigt efter en svømmetur og måske endda have et dækken på.
Kontakt
Lotte Evers, Presseansvarlig hos Agria Dyreforsikring
Tlf. 28783270 eller lotte.evers@agria.dk
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.