Forebyg forfangenhed – forbered dig inden sommergræsset

Report this content

At flytte hesten fra en nedtrådt vinterfold til et grønt sommerparadis kan virke vidunderligt. Men hvert år fordobles antallet af forfangne heste fra maj til juli.

Snart er det tid til at lukke på græs, så det er nu, du skal sætte ind for at forebygge forfangenhed. Her kommer tips til en forfangenhedsfri sommer fra Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring.

Forfangenhed er en af de mest almindelige diagnoser hos heste, og hvert år mere end fordobles antallet af heste, der er ramt, i perioden fra maj til juli. I 2018 steg antallet af heste med forfangenhed med 15 procent over hele året sammenlignet med året før.

Alle hesteejere har dog mulighed for at hjælpe deres heste til at undgå forfangenhed ved omhyggelig forberedelse – og det er på høje tid at planlægge til sommergræsset. En af de mest almindelige årsager til forfangenhed er for hurtig overgang fra krybbefoder til græs.

”Vi skal hjælpe hesten til gradvist at vænne sig til at spise græs mindst to uger før, den slippes ud i det fri døgnet rundt,” siger Tine Antvorskov.

Sådan vænner du hesten til at spise græs

-        Lad hesten vænne sig til græsset ved at lade den gå på græsfold i et begrænset antal timer om dagen, og øg gradvist.

-        Græs hesten for hånd et stykke tid hver dag.

-        Pluk græs, og erstat gradvist mere og mere af grovfoderet over to uger.

Alle heste kan ikke gå på sommergræs

Som hesteejer er det vigtigt at holde øje med overvægtige heste samt heste, der tidligere har været ramt af forfangenhed, når de slippes ud på græsfolde, men også i løbet af sommeren, da risikoen for tilbagefald er større for dem. Heste, der er blevet forfangne gentagne gange eller er blevet diagnosticeret med EMS (Equinel Metabolic Syndrome) eller PPID (Cushing’s Syndrome), bør slet ikke gå på græs.

Kontakt
Tine Antvorskov, Direktør Agria Dyreforsikring
( 45) 40 81 38 25 // tine.antvorskov@agria.dk

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 129 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links