Hestevelfærd: Fra føl til farvel

Lige nu fylder debatten om hestevelfærd meget i medierne, og hele ridesporten er sat under lup. I september holder Agria Dyreforsikring ’Hestens måned’ for at stille skarpt på det gode hesteliv. Det er nemlig ikke kun, når hesten er under rytter, vi skal højne dens velfærd, men i alle aspekter af dens liv.

Blå tunger, piskeslag og sporemærker er nogle af de ting, der i øjeblikket diskuteres heftigt i medierne, hvor ridesporten er kommet i søgelyset efter flere sager om eliteryttere, der ikke behandler deres heste hensigtsmæssigt. Debatten er især fokuseret på, om vi kan bruge heste i sport og samtidig varetage deres velfærd, men egentlig bør debatten gå langt videre end det, mener Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring:
- Det er en vigtig debat, der kører i medierne, for selvfølgelig skal ingen heste opleve smerte, når vi rider på dem, og en rytters ambitioner må aldrig sættes over hestens velbefindende. I Agria mener vi dog, at debatten bør udvides til også at omfatte den måde, vi holder vores heste på, når vi ikke rider på dem. Her er der nemlig også grobund for, at vi bliver endnu bedre til at imødekomme deres naturlige adfærd.
- Vi har et ansvar, når vi sætter dyr i stald eller bag hegn. Vi skal efterligne deres naturlige levevilkår så godt som muligt, så deres behov mødes. Vores store viden om fysisk sundhed, sygdom og skader hos heste skal vi bruge aktivt, så vi kan udvide hestevelfærden i alle parametre af deres liv – både når de er under rytter og de resterende timer i døgnet, mener Tine Stabell. 
Hun understreger, at selv om det primært er eliterytterne, der bliver kigget kritisk på i disse dage, bør debatten brede sig til alle de danske stalde, da alle heste bør være sunde, raske og glade uanset rytterens ambitionsniveau. 

Hestens naturlige behov
Hesten er født til et liv som steppedyr, hvor den græsser og vandrer i op til 19 timer i døgnet sammen med sin flok. Hestenes har derfor i korte træk brug for lange spisetider, meget motion og sociale relationer, for at de trives. 
- Den tid, som hesten har været domesticeret, er forsvindende kort i forhold til den tid, hesten har eksisteret. Det betyder i princippet, at den hest, der rides ved konkurrencer eller på rideskoler landet over, har stort set de samme behov, som den hest, der levede vildt for 6000-8000 år siden, og dens adfærdsmønstre har ikke ændret sig ret meget. Derfor skal vi forsøge at genskabe det scenarie, som vildhestene levede i, så godt vi kan, siger Tine Stabell.
Hun forklarer, at hesten har et stort behov for motion og for plads til dagligt at kunne bevæge sig frit i alle gangarter sammen med andre heste, og det er blandt andet et af de punkter, hvor der er plads til forbedring: 
- Det er bestemt ikke alle heste i Danmark, der går nok på fold eller har plads nok til at bevæge sig frit, når de så er ude. Vi ved, at langvarig stilstand efterfulgt af et kortvarigt højt aktivitetsniveau – måske den ene time om dagen, hvor hesten bliver redet i trav og galop - vil belaste led og lemmer unormalt og dermed øge risikoen for halthed, som er den oftest forekommende anmeldte skade i vores statistikker, fortæller Tine Stabell.

Holdbare heste i godt humør
Men hvad skal der til for, at din hest har det godt? Og hvordan kan du måle og vurdere hestevelfærd?
- Holdbare heste, der bliver redet varieret og holdt i godt humør – det er det, vi bør stræbe efter, mener Tine Stabell, der tilføjer, at hvis hun skulle give ét godt råd hesteejerne, så er det at øve sig i at aflæse hestens signaler – den vil nemlig ofte vise, hvis dens grundlæggende behov ikke er tilfredsstillet.
- Ind imellem viser hesten tydelige tegn på, at den ikke trives, f.eks. ved at krybbebide eller væve, men oftest er der tale om mere uklare signaler, f.eks. at hesten virker mere irriteret, vender sig væk, når du nærmer dig eller generelt ændrer sin adfærd.
Hvis hesten har det godt, viser den interesse for sine omgivelser og har et nysgerrigt blik i øjnene, samtidig med at den er afslappet og rolig. Andre tegn på, at hesten har det godt, er, at den holder sin vægt, og at dens muskulatur er blød, forklarer Tine Stabell. 

Agrias 5 tip til en glad hest
•    Sørg for at din hest får motion hver dag.
•    Sørg for at ride varieret.
•    Sørg for at give hesten rigeligt med foldtid, hvor den kan bevæge sig frit.
•    Sørg for at hesten kan socialisere med andre heste.
•    Sørg for at stimulere hestens behov for at spise, så den holder tarmene i gang og samtidig holder sig beskæftiget.

Foto:

Selv om det primært er eliterytterne, der bliver kigget kritisk efter i sømmene i disse dage, bør debatten brede sig til alle de danske stalde, da alle heste bør være sunde, raske og glade uanset rytterens ambitionsniveau, mener Agria Dyreforsikring.

Kontakt
Lotte Evers, marketingchef, Agria Dyreforsikring 
Tlf.: 28 78 32 70
Email: lotte.evers@agria.dk

eller

Anne Orholt, kommunikationsrådgiver, Orholt Media
Tlf.: 28 97 19 07
Email: orholt@icloud.com

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. Vores formål er, med specialistkundskab og engagement, at udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England. Find mere information på agria.dk