Hver anden hvalp ender hos dyrlægen
Så er det hvalpetid. Mange familier køber en lille ny hvalp i løbet af foråret og sommeren. Men de kluntede små ender ofte hos dyrlægen - og det kan koste dyrt. Hver anden hvalp ender hos dyrlægen, inden den fylder to år, og allerede i løbet af det første år er det hver fjerde lille hund, der får brug for operation, sårpleje eller medicinsk behandling.
Tallene stammer fra over en kvart million forsikrede hunde hos Agria Dyreforsikring i Sverige, hvor kæledyrsejere har tradition for at sygeforsikre deres dyr på lige fod med familiens øvrige medlemmer.
Herhjemme er kun hver femte hund forsikret mod skade og sygdom. Men siden Agria etablerede sig i Danmark i 2011 er fundamentet skabt for en ren dansk vidensdatabase inden for de næste fem år.
Farerne lurer især i form af trafik, vild leg, slugte småsten, legoklodser og lækre nylonsokker. Således udgør hvalpe op mod 40% af de indberettede behandlinger af hunde, der skal have fremmedlegemer fjernet operationelt fra mave eller tarm.
Vovemod i trafikken
Trafikulykker er, viser Agria´s tal, den hyppigste dødsårsag ved ulykke for hunde generelt, og det er hannerne, der er mest udsatte.
“Vi opfordrer derfor hvalpeejere til at forberede sig grundigt, herunder sikre, at hvalpen biver trænet, og kan få den dyrlægehjælp, den har behov for, hvis det skulle gå galt. Hvalpetid er en fantastisk, men ekstra farlig tid, understreger dyrlæge Hanne Werner fra Københavns Dyrehospital, der fungerer som akuthospital og skadestue for Sjælland. Her oplever man desværre ofte hjerteskærende scener, når et dyr skal på operationsbordet, og det bliver prisen, der afgør om den skal behandles eller aflives.
“Som dyrlæger kan vi så meget i dag - men det er ofte forsikringer der afgør, om folk tør lade os redde liv uden at sætte et økonomisk loft.”
Store hunde oftest til dyrlægen
Ulykker er én ting, legesyge en anden. Og ifølge Agria kan der på baggrund af det omfattende datamateriale også dokumenteres forskel på robustheden hos den hvalp, man har kastet sin kærlighed på. Som hvalpen vokser til, rammer livsstilssygdomme som sukkersyge og hjerteproblemer - og visse racer er mere udsatte end andre for f.eks. hofteledsdysplasi eller vejrtrækningsproblemer. Generelt er det de mindste hunderacer, der klarer sig bedst uden dyrlæge, mens de større hunderacer oftere løber ind i problemer.
Tæver lever længst
Ifølge Agria er tæver igennem et hundeliv hyppigere gæster hos dyrlægen end hanhunde. Til gengæld lever tæverne længere. Statistikken, der er baseret på data over en 10-årig periode, viser desuden, at små hunde generelt lever længst. F.eks. er Bichon Havanese et godt valg, hvis man vil gardere sig mod for tidligt dødsfald. Længst lever cairn terrier, border terrier, dværgschnauzer og tibetansk terrier, der alle ifølge Agrias tal, har 84 procent chance for at leve efter 10 års alderen. Værre ser det ud på den lange bane for større hunde. Faktisk dør ni ud af 10 Grand Danois, Dobermann, Sankt Bernhardshunde og Newfoundlandere før de fylder 10 år.
............................................
Om statistikken:
Agria Djurforsikring har indsamlet og bearbejdet statistik over hunde siden 1995 og det er den mest omfattende statistik over de skader og sygdomme, hunde får. Siden Agrias etablering i Danmark i januar 2011 er man begyndt at indsamle tilsvarende tal og Agria forventer inden for de næste 5 år at have en statistisk valid vidensdatabase udelukkende om danske hunde. Allerede nu kan man ud fra de danske tal bekræfte antallet af hvalpe, der kommer til skade i løbet af de første leveår. Der findes pt. ingen skadesstatistik for danske hunde hos interesseorganisationer som Den Danske Dyrlægeforening, Dansk Kennel Klub mv.
For mere information kontakt: Sonja Karaoglan, Country manager Agria Dyreforsikring på 23 60 31 61, sonja.karaoglan@agria.dk
Hos Agria Dyreforsikring, specialist i dyreforsikringer, er de fleste medarbejdere dyreejere. Sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Selskabet blev grundlagt i Sverige i 1890 og er i dag repræsenteret i de nordiske lande. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel kaniner, ildere og papegøjer.
Tags: