Hvordan vælger du den rigtige hunderace?

Report this content

Det er ingen hemmelighed, at danskerne har en stor kærlighed til hunde. Faktisk kan man finde en hund i hver 4.-5. danske husstand, hvilket gør dem til et af de mest foretrukne kæledyr i landet. Og mens en hund kan være en kilde til mange glade og hyggelige stunder, kan hverdagen blive udfordrende både for hund og ejer, hvis ikke man vælger race med omhu.

Agria Dyreforsikring har netop gennemført en undersøgelse, der viser, at under halvdelen af hundeejere vælger deres hund på baggrund af racens sundhed. Derimod vælger næsten 70 procent af hundeejere deres hund på baggrund af racens egenskaber og mentalitet, mens 47 procent vælger på baggrund af hundens størrelse.

Men det er vigtigt at undersøge, hvilke sundhedsproblemer en specifik race har, da det, ud over at være utrolig stressende både for hund og ejer, også kan blive en dyr omgang, især hvis man ikke har købt en sygeforsikring til sin hund.

Hele 91 procent af de adspurgte i undersøgelsen fortæller, at de er bevidste om, at hunde kan have sundhedsproblemer specifikt tilknyttet til racer. På den baggrund er det måske overraskende, at hundens sundhed ikke ligger højere, når der skal vælges hund.

Dit liv og din hund skal passe sammen

Forskning har vist, at det er sundt for os mennesker at være sammen med hunde. En hund som kæledyr kan blandt andet være med til at sænke vores stressniveau. Den øgede fysiske aktivitet, som følger med, når man har hund, kan også sænke blodtrykket. Men det kan hurtigt gå den helt anden vej, hvis du anskaffer dig en hund, hvis raceegenskaber ikke matcher det liv, du kan tilbyde.

Kortlæg dit behov

De fleste, der anskaffer sig en hund, starter ofte med at kigge på billeder af hunde, når de skal vælge hvilken race, de vil have, og ender måske med at falde for et sødt ansigtsudtryk eller, at hunden er praktisk i størrelsen. Dette kan være problematisk, da der er stor risiko for at vælge en hund, der slet ikke passer til hundeejerens behov og forventninger. Der er s

Respektér racens egenskaber

Problemer mellem hund og ejer opstår nemlig ofte, når en ejer prøver at undertrykke de medfødte raceegenskaber, som en hund har. Det er derfor en god ide at tænke over, om hundens medfødte egenskaber passer ind i dit liv. Har du planer om selskab på lange daglige vandreture, kan du kaste din kærlighed på de mere aktive racer, men er forventningerne en hund med et mere moderat motionsbehov og masser af sofahygge, så kan det være en dårlig ide at anskaffe sig en jagthund eller aktiv hyrdehund.

Snak med opdrættere og klubber

Det er en god idé at lave et grundigt hjemmearbejde før anskaffelsen af en ny hund. De fleste mennesker, der ønsker sig en hund, lærer om racerne gennem internettet, hvilket kan være fint til at danne sig et overblik over racerne. En anden vigtig kilde til information er de mennesker, der lever med hunderacerne til hverdag.

Mange får deres informationer om en specifik race fra opdrættere af racen, hvilket netop er en god måde at høre om racens udfordringer og egenskaber. Det kan også være en god idé at melde sig ind i forskellige netværk for den race, man er interesseret i. Der findes mange grupper på sociale medier, hvor man kan spørge hundeejere om deres oplevelser med racen til hverdag.

Dansk Kennel Klub har desuden flere raceklubber for mange forskellige hunderacer, hvor der er en del god information at hente. Så mulighederne er mange, når man har brug for indsigt i en eller flere hunderacer. Som med så meget andet er god forberedelse også den bedste start på livet med hund.

Fakta om undersøgelsen – det lægger danskere vægt på, når de skal have ny hund:

  • Racens karakteristika og mentalitet: 69 procent
  • Racens kendte sundhedsproblemer: 47 procent
  • Størrelse: 47 procent
  • Udseende og fremtræden: 24 procent
  • Har haft racen før: 22 procent
  • Pris: 12 procent
  • Andet: 7 procent

Obs: Vær opmærksom på, at de adspurgte har haft mulighed for at vælge flere muligheder, hvorfor  procenterne tilsammen giver mere end 100.

Undersøgelsen blev foretaget i marts 2023 af Xtreme Insight på vegne af Agria Dyreforsikring. 810 hunde- og katteejere tog del i undersøgelsen.

Kontakt
Lotte Evers, presseansvarlig hos Agria Dyreforsikring
 
Tlf.: 2878 3270
Mail: lotte.evers@agria.dk

eller

Tom Espensen, senior kommunikationsrådgiver, Grønbech PR & Kommunikation
Tlf.: 23720555
Mail: toe@groenbech.com

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Abonner

Multimedia

Multimedia