Julestjerner frister hunde og katte
I DR’s julekalender elsker vi dem, men hjemme i stuerne kan julens mest populære potteplante være et giftigt bekendtskab for hund og kat
FARLIG SKØNHED Julestjerner, juleroser, tulipan og amaryllis! Især julestjernen er på alles læber i denne tid, hvor DR’s julekalender ruller over skærmen og gør den rødbladede skønhed populær. Men vær forsigtig, hvis du har en glad hund springende omkring, for julestjerner og andre af julens potteplanter er giftige for hund og kat.
Alt sjovt er lækkert
”Man kunne tro, at dyr bør vide, hvad de skal holde sig væk fra, men sådan er det ikke,”, fortæller Lene K. Jørgensen, dyrlæge hos Agria Dyrlægeforsikring.
”Det er tilstrækkeligt, at en plante dufter godt eller ser spændende ud, for at hunden sætter tænderne i den” fortsætter hun.
Stressende at være hundesyg
Mange af julens potteplanter har imidlertid den bagside, at de kan påvirke hunden eller katten, så de får ondt i maven, kaster op og får irritabel tyktarm med diarré til følge.
”Det er stressende for dyret at føle sig dårlig og have smerter, og som kæledyrsejer kan det betyde mange ture med gulvklud og sæbevand, også om natten. Heller ikke u-stressende i en juletid, hvor der er nok andet at se til. Så har man en legesyg hund, er det måske en overvejelse værd helt at give afkald på de værste af julens farlige potteplanter”, foreslår Lene K. Jørgensen.
For mere information kontakt: Sonja Karaoglan, Country manager Agria Dyreforsikring på 23 60 31 61, sonja.karaoglan@agria.dk eller Agria´s Dyrlæge konsulent Lene K. Jørgensen på 48 21 98 98
Agria Dyreforsikring, specialist i dyreforsikringer gennem mere end 120 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Selskabet blev grundlagt i Sverige i 1890 og er i dag repræsenteret i de nordiske lande. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
Tags: