Manglende planlægning udgør en risiko for hestes sundhed

Report this content

Det er de færreste ryttere, der lægger planer for deres træning og konkurrencedeltagelse, viser en ny undersøgelse: Helt op til 69 procent overvejer end ikke at sikre hestens behov for restitution. Det er problematisk, mener Agria, for planlægning af træning, konkurrence og tid til restitution er nødvendigt for hestens sundhed og holdbarhed.

Det er de færreste ryttere, der lægger planer for deres træning og konkurrencedeltagelse, viser en ny undersøgelse. Det er problematisk, mener Jon Vedding Nielsen, hestedyrlæge hos Agria, for planlægning af træning, konkurrence og tid til restitution er nødvendigt for hestens sundhed og holdbarhed. iStock, Zoha K

En ny undersøgelse, foretaget for Agria Dyreforsikring, viser, at der er store mangler i hesteejernes og rytternes planlægning af hestens løbende træning, og det samme gælder for deltagelse i konkurrencer. I alt har 66 procent ikke ugentlige planer for træning, og godt halvdelen beslutter sig for træningsplaner fra dag til dag. 58 procent lægger ikke planer for sæsonens konkurrencedeltagelse.

Syv procent har ikke lagt planer for hverken træning eller konkurrencer, men her er der dog forskel på mænds og kvinders tilgang til planlægningen: Kun 4 procent af kvinderne har ikke planer om hverken træning eller konkurrence. Hos mændene er det 15 procent af mændene, der slet ikke planlægger.

- For at opbygge en holdbar, sund og bæredygtig hest er det vigtigt at planlægge både træning og konkurrence samt tid til restitution. En trænings- og konkurrenceplan kan se ud på mange måder, i bedste fald skrevet ned og måske udviklet i samarbejde med træneren, men slet ikke at have en plan er uansvarligt over for hesten, siger Jon Vedding Nielsen, hestedyrlæge hos Agria.

"Så mange starter som muligt"

Hele 58 procent i undersøgelsen har ingen plan for sæsonens konkurrencer. Blandt mandlige ryttere har 15 procent lagt den plan at ”stræbe efter så mange starter som muligt”. Blandt kvinderne er det 8 procent, der følger samme plan.

Planlægning af restitution springes over af næsten seks ud af ti personer. Hos mandlige ryttere er det hele 69 procent, der slet ikke overvejer at sikre hestens behov for restitution:

- En plan kan af forskellige årsager ændre sig i løbet af sæsonen, men bare at gå efter ”så mange konkurrencedeltagelser som muligt”, indtil hesten ikke kan mere, er ikke en bæredygtig strategi. At sætte mål eller delmål fra starten er fair - for både hest og rytter, siger Jon Vedding Nielsen.

*Undersøgelsen blev gennemført af Xtreme på vegne af Agria i 2025. I alt deltog 302 hesteejere og ryttere i alderen 18-74 år.

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. Vores formål er, med specialistkundskab og engagement, at udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England. Find mere information på agria.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

For at opbygge en holdbar, sund og bæredygtig hest er det vigtigt at planlægge både træning og konkurrence samt tid til restitution. En trænings- og konkurrenceplan kan se ud på mange måder, i bedste fald skrevet ned og måske udviklet i samarbejde med træneren, men slet ikke at have en plan er uansvarligt over for hesten
Jon Vedding Nielsen, hestedyrlæge hos Agria