Når forsikring betyder forskellen mellem liv og død
22% af danske katteejere har fået behandling hos dyrlægen, som de ikke ville have fået uden at have katten sygeforsikret. Det viser en ny undersøgelse lavet for Agria Dyreforsikring. For katten Luna og hendes ejer Ulrik endte en sygeforsikring med at gøre forskellen på behandling i stedet for aflivning.
Det kan blive en dyr affære hvis først ens kæledyr bliver syg eller kommer til skade. Alligevel er det ifølge en ny undersøgelse lavet for Agria Dyreforsikring, kun 19% af de danske katteejere som har sygeforsikret deres kat. Og hos dem er der 22% der fortæller, at deres kat har fået behandling hos en dyrlæge, som den ikke ville have fået uden en sygeforsikring.
Sygeforsikring reddede Lunas liv
I 2020 fik katten Luna konstateret sukkersyge og med den kroniske sygdom følger en masse omkostninger, fortæller Lunas ejer, Ulrik:
“Fra november 2020 til februar 2021 var vi utallige gange på dyrehospitalet, hvilket resulterede i en regning på over 15.000 kr. Heraf var min selvrisiko cirka 700 kr. Agria betaler altså en stor del af udgifterne, inklusive insulin og kanyler.”
Ulrik har derfor også en klar opfordring til andre katteejere: “Sørg for at tegne en sygeforsikring til din kat, så du ikke bliver nødt til at aflive den, hvis den f.eks. får sukkersyge, hvilket sker for flere og flere katte.”
Flere forsikrer deres kat
Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring, fortæller at der er sket en markant stigning i antallet af katteejere som har købt en forsikring: “I vores undersøgelse fra 2020 fortalte kun 16% af katteejerne, at de havde forsikret deres kat. I vores nye undersøgelse ser vi en positiv tendens: I år har 19% forsikret deres katte.”
“Det er jo en positiv udvikling,” fortæller Tine Antvorskov. “For det er forfærdeligt når ens kat ikke bare bliver syg, men også må aflives fordi man ikke kan betale for behandlingen. Så når flere katte bliver sygeforsikrede, betyder det at færre katte må aflives på grund af økonomiske årsager.”
Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev foretaget af analysefirmaet Xtreme, som i oktober 2021 udførte e-mail interviews med 520 danske katteejere.
Kontakt
Lotte Evers, Presseansvarlig hos Agria Dyreforsikring
Tlf. 28783270 eller lotte.evers@agria.dk
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.