Nybagt kattemor smidt i container. Killingerne er forsvundet.

Report this content

En mild vinter og et varmt forår er medvirkende til, at antallet af hjemløse katte er eksploderet. Dyreværnet melder om næsten en fordobling i antallet af indleverede katte.



En af de forfærdelige historier, Dyreværnet kan fortælle, handler om katten Chance. En dame indleverede en kat, som hendes datter havde fundet i en container. Katten var låst inde i et et kattebur, så den havde ingen mulighed for at undslippe eller finde føde. Da den bliver undersøgt af dyrlægen, konstaterer han, at det er en nybagt kattemor, da hun har meget mælk i patterne. Det betyder altså, at nogen har taget kattemor fra sine killinger for at smide hende i en container. “Hvad der er sket med hendes killinger, tør vi slet ikke tænke på. Vi har kaldt hende for ’Chance’, da det var lige i sidste øjeblik, at hun blev reddet og dermed fik en chance til”, fortæller Rikke Christensen Lee, direktør hos Dyreværnet.

“Vi ved, at katten Chance blot er én ud af hundreder af katte, der bliver smidt ud, mister livet eller bare dør i naturen. Og de fortjener alle en chance for at få et værdigt liv og give glæde til en familie”, understreger Rikke.

Bliv en dyrehelt

“Agria støtter op om Dyreværnets store indsats for dyrene i Danmark. Katte er en langvarig forbrugsgode - så man skal altid overveje, om man har tiden til at byde en kat velkommen i sit hjem nu, men også om mange år”, udtaler Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring.

Hvis man gerne vil være en dyrehelt, er det nu, man skal overveje at få den kat, man har drømt om - eller få kat nr. to i familien. “Vi får indleveret de dejligste killinger og voksne katte, der alle trænger til et hjem”, slutter Rikke Christensen Lee, Dyreværnet.

Giv katten lidt tid

Katte er kendt for at være deres egen herre, men det betyder ikke, at de ikke har brug for selskab. Har du fået en ny kat, så må du, særligt i de første par uger, bruge ekstra meget tid sammen med katten, så I kan lære hinanden at kende. Inden man anskaffer sig en kat, bør man desuden overveje, om man har tid til det og økonomi til foder, forsikring samt dyrlæge. Det er også vigtigt at overveje, om der er en god ven, der vil passe katten, hvis man tit er ude at rejse i ferier. Læs mere her om, hvilke overvejelser man skal gøre sig, inden man anskaffer en kat.

Hvad med en ekstra kat

Hvis man allerede har en kat, skal man respektere, at katte er territoriale dyr. En killing udgør ingen trussel mod den voksne kat og ses i mindre grad som en konkurrent. Derfor kan det være nemmere at introducere en killing end en anden voksen kat. Det er altid en god ide at forberede en sammenførsel, så man kommer godt fra start, når familien udvides og skal finde hverdagsrytmen sammen. Det kan du læse mere om her.

Står du i den situation, at du ikke længere kan have din kat, så kan du kontakte Dyreværnet, der for tiden har gratis indlevering af katte, hunde og andre smådyr.

Billedtekst: En nybagt kattemor blev fundet i container. Ingen ved hvor hendes killinger er. Dyreværnet har døbt hende ’Chance’, fordi hun blev reddet i sidste øjeblik.

For yderligere information:

Hvis journalister vil vide mere om, hvordan det går med katten Chance eller om Dyreværnets arbejde kontakt Rikke Christensen Lee på mobil 93392050.
 

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Abonner

Multimedia

Multimedia