Pas på hunden, når det bliver hundekoldt

Report this content

Når det bliver koldt i vejret, kan hunde få frostskader, hvis de er udendørs i lang tid. Tørre poter, irritation fra vejsalt og kolde biler er også blandt de ting, som hundeejeren skal være opmærksom på om vinteren.

Hund i sne

Mange hunde er begejstrede for nyfalden sne, og det er derfor naturligt at tage hunden med på tur i naturen, hvor den kan boltre sig i de hvide og bløde omgivelser. Men det er vigtigt, at hundeejere er opmærksomme på, at med kulde og sne stiger risikoen for skader. Sådan lyder meldingen fra Agria Dyreforsikring, som har samlet seks gode råd til danske hundeejere, som vil sikre sig, at Fido får en god vinter.

Frostskader

Er hunden udendørs i længere tid i sne eller bare i minusgrader, kan den få frostskader. Den største risiko for frostskader er på de sårbare kropsdele, det er poter, ører og halen. Hanhundes pung er også udsat om vinteren, når temperaturen falder. Hvis man har en tæve, skal man være forsigtig med for meget stillesiddende tid udenfor, da det kan føre til urinvejsinfektion. Tegn på frostskader er typisk, at det udsatte område er rødt og hævet, måske kan man se sår. Har man mistanke om, at hunden har fået frostskade, kontakt da en dyrlæge.

Skyl vejsalt af poterne

Hvis hunden går på saltede veje, skal ejeren gerne vaske hundens poter efter turen. Vejsaltet tørrer nemlig trædepuderne ud, hvis det bliver siddende. Hvis saltet kommer ind i revnerne i poterne, kan det give hunden ubehag. Hvis hunden begynder at halte efter en gåtur, kan det skyldes vejsalt, som svier.

Smør poter med salve

Hvis hunden får tørre poter, kan man smøre trædepuderne med en fed fodsalve for at forhindre, at huden sprækker. Hold øje med hunden, for der er mulighed for, at den slikker salven af, så man skal smøre med ny salve. Salven kan købes der, hvor man normalt handler udstyr til hunden.

Bilen kan blive en fryser

Om sommeren bliver man som hundeejer gjort opmærksom på, at man ikke må efterlade hunden i bilen, som kan blive livstruende varm. Samme råd gælder om vinteren, hvor en bil hurtigt bliver omdannet til en dybfryser, hvis den står i frostgrader. Det er livsfarligt for hunden, som derfor ikke bør befinde sig i en parkeret bil, hvis det er meget koldt.

Hunde med jakke på

Husk på, at unge hunde, der ikke har udviklet pelsen endnu, kan have brug for ekstra hjælp til at holde sig varme om vinteren. Det gælder også små hunde med korte ben og ældre hunde. Man kan få mange typer af dækken til hunde, som hjælper med at holde den varm, i dyrebutikker.

Vær på vagt for dyb sne

De fleste hunde er glade for gåture og leg i sne, men ejere skal være opmærksom på, at det kan være ekstra hårdt for hunde at gå sig i dyb sne. Det gælder især, hvis det er en mindre hund. Så vær både opmærksom på, at hunden ikke fryser, men vær også opmærksom på, at hunden måske bliver hurtigere træt end ellers, da det er hårdt at bevæge sig gennem dyb sne. Slutteligt skal ejeren holde øje med, at der ikke sætter sig isklumper i pelsen eller mellem trædepuderne, som kan være skarpe og gøre ondt.

Kontakt
Tine Antvorskov, Direktør Agria Dyreforsikring
( 45) 40 81 38 25 // tine.antvorskov@agria.dk

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 128 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia