Påskemaden forgifter hunden

Report this content

Påsken nærmer sig med hastige skridt. Mange familier samles i helligdagene om frokostborde, der er fyldt med lækkerier. I et uopmærksomt øjeblik kan hunden få mulighed for at tage for sig af retterne. Men der er stor risiko for, at hunden kan blive forgiftet som følge heraf. Agria Dyreforsikring giver tips til en tryg påskeferie for din firbenede ven.

Påskeferie er for mange lig med havearbejde, påskeæg og op til flere veldækkede frokostborde. Den gode stemning kan dog hurtigt blive ødelagt, hvis din hund pludselig bliver syg og kaster op.

Det er derfor vigtigt, du sørger for at holde nysgerrige hundesnuder langt væk fra maden, da mange af ingredienserne på påskebordet kan forgifte familiens firbenede medlem. Det forklarer Lena Bjurström, der er dyrlæge og hundeekspert hos Agria Dyreforsikring.

“De fleste ved, at hunde ikke har godt af at æde chokolade. Vær dog særligt opmærksom, når det gælder mørk chokolade, som kan være livsfarligt for hunde. Det høje kakaoindhold indeholder theobromin, et stof som er meget giftigt for hunde,” siger Lena Bjurström.

Det afhænger af hundens størrelse, hvor mange chokoladepåskeæg, der skal til, før det bliver farligt. En hund på 10 kilo kan spise op til 40 gram mørk chokolade, uden det får alvorlige konsekvenser. For den lyse chokolade ligger grænsen på cirka 100 gram.

Pas på salt, nødder og druer

Fed og salt mad fra påskebordet skal også holdes væk fra hunde.

“Hvis din hund indtager for meget salt ved at drikke saltvand eller spise salt mad, kan den få alvorlige mave- tarmproblemer, men også saltforgiftning. Det hænder, at nogle giver hunden salt som brækmiddel, men det kan være direkte livsfarligt for den,” siger Lena Bjurström.

Hårde nødder eller rosiner er dejlige snacks for mennesker, men man skal ikke lade sig friste til at give lidt godter videre under bordet. Hunde kan ikke nedbryde nødder med skaller på, som derfor kan sætte sig fast i hundes mave- og tarmsystem. Vær ekstra opmærksom på macadamianødder, som anses for at være meget giftige for hunde. Både friske druer og rosiner kan forårsage akut nyresvigt hos din hund.

Påskepynten lever livet farligt

Nysgerrige og legesyge hunde kan hurtigt få påskepynt indenbords. Det kan føre til problemer med luftvejene og maven. Hvis pynten ikke kommer ud den naturlige vej, kan det blive nødvendigt med en operation.

Hvis du har mistanke om, at din hund har været på rov og spist noget, den ikke kan tåle, skal du kontakte din dyrlæge. Symptomerne kan være, at hunden ikke vil æde eller drikke, som den plejer, eller at den rammes af intens opkastning eller diarre. Andre tegn på forgiftning er vaklende gang, stor tørst eller mavepine. Den kan også få rystelser eller øget savlen.

Forbered dig inden påsken ved at finde ud af, hvilke dyreklinikker i nærheden, der har åbent i helligdagene.

De største farer for hunden i påsken

●      Mørk chokolade kan være livsfarligt for hunde.

●      Hårde nødder kan sætte sig fast i hundes mave- og tarmsystem.

●      Fed og salt mad fra påskebordet kan give saltforgiftning.

●      Vindruer og rosiner kan forårsage akut nyresvigt hos din hund.

●      Påskepynt kan føre til problemer med luftvejene og maven.

Kontakt
Direktør Sonja Karaoglan er Agrias pressetalsperson i Danmark.

Hun kan kontaktes på 23 60 31 61 eller sonja.karaoglan@agria.dk.

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia