Sådan træner du din hest sikkert i sommervarmen

Report this content

Der er mange ting, du kan gøre for at sikre, at din hest kommer sikkert igennem de varme sommerdage – samtidig med at du holder den i god form. Her får du en række værdifulde tips til sommertræningen.

Sommeren er over os, og der er forhåbentlig mange skønne og varme sommerdage på vej, hvor du og din hest kan nyde vejret og nogle gode træningspas sammen. For selv om det er sommerferie- og afslapningstid, er sommertræning afgørende for at bevare din hests kondition.Varmen betyder dog også, at du skal være ekstra opmærksom på din hests adfærd og velbefindende, så den ikke overopheder, og du kan derfor med fordel tilpasse dine træningsrutiner, så du sikrer, at hesten kommer godt igennem de varme dage.

Risiko for dehydrering
Forskning har vist, at heste har nemmest ved at holde en normal kropstemperatur, når det er mellem 5 og 25 grader varmt. Det handler dog også om, hvor fugtigt vejret er. Høj luftfugtighed reducerer nemlig effektiviteten af fordampningen igennem sved:
Når lufttemperaturen stiger, håndterer såvel mennesker som heste varmen ved at svede. Når sveden på huden fordamper, køler kroppen ned. Men hvor mennesket har ca. 150 svedkirtler pr. kvadratcentimeter hud, har hesten godt 500. Det betyder, at hesten kan svede betydeligt mere, end mennesket kan, faktisk helt op til 10-15 liter sved i timen ved anstrengelse i høje temperaturer. Med et så enormt væsketab er det vigtigt at være opmærksom på, at hesten ikke dehydrerer på varme sommerdage.
For at undgå, at din hest dehydrerer, skal du sørge for, at din hest altid har adgang til frisk vand og tilbyd den vand både inden og efter træningen. Hold øje med din hests signaler, og lad den drikke, når den har brug for det.

Slanke heste klarer varmen bedre 
Når hesten får det varmt, øges varmetabet gennem huden. Hos en overvægtig hest vil et tykt lag af underhudsfedt dog hæmme varmetabet. Det betyder, at hesten skal svede mere, og dens blod skal flyde hurtigere. Når hjertet skal pumpe blodet hurtigere igennem kroppen, belaster det hestens kredsløb yderligere. Samtidig trækker svedkirtlerne væske ud af blodbanerne, hvilket betyder risiko for mere koncentreret blod.

Planlæg træning i de kølige timer
Når de varme dage rammer, så er det optimalt, hvis du kan lægge din ridning enten tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor det ofte er lidt køligere i vejret, og solen ikke bager.

Opvarmning og nedkøling
Selv i sommervarmen bør du starte hvert træningspas med en let opvarmning for at forberede din hests muskler og led til aktivitet. Ligeledes bør du ved afslutning af træningen skridte din hest godt af, så dens krop får tid til at køle ned og vende tilbage til sin normale temperatur.

Skygge og hvilepauser
For at undgå at din hest overopheder eller dehydrerer under træningen, kan du med fordel lægge din træning i skyggefulde områder. Giv den flere pauser, pres den ikke så meget og rid i kortere tid. Hold nøje øje med, om din hest viser tegn på træthed, og giv din hest mulighed for en hvilepause, hvis den har brug for det.

Juster intensitet og varighed
På særligt varme dage, f.eks. under en hedebølge, bør du overveje helt at aflyse træningen eller justere hhv. intensitet og varighed af træningspasset for at minimere belastningen på din hests krop. Du kan også erstatte træningen med en af de følgende aktiviteter, der mindsker den fysiske belastning, men som samtidig stimulerer hesten mentalt: 

1.    Arbejd fra jorden
Jordarbejde kan hjælpe med at fremme din hests kropsbevidsthed og kropskontrol, opbygge muskler og danne et dybere bånd imellem dig og din hest – og så er det knap så hårdt for hesten, når temperaturen er høj.

2.    Søg i skyggen
Pak lækre snacks til både dig og din hest og inviter evt. et par hestevenner med på en skyggefuld skovtur. Jo flere, jo hyggeligere!

3.    Nyd en stille stund
Kvalitetstid med din hest kan være andet end ridning – alt, hvad du behøver, er en grime, et træktorv og en lækker, grøn plet med græs, hvor du kan nyde synet af din smukke hest, solen og hyggen.

4.    Sø og strand
Nogle heste elsker vand – andre går store buer udenom vandpytter. Men der er intet, der køler ned som vand, så overvej at tage ud til strand eller sø og rid i vandkanten eller evt. lad hesten søge helt ud og svømme.

5.    Spa-dag
Udnyt det gode vejr og vandets kølende effekt og få samtidig vasket al støvet af din hest: Sørg evt. for en skridsikker overflade, brug en shampoo beregnet til heste og evt. balsam og sørg for at have adgang til varmt vand. Har du ikke mulighed for at bruge vandslange, så er det en god idé at have flere spande med vand stående klar.

Kontakt
Lotte Evers, marketingchef, Agria Dyreforsikring
 
Tlf.: 28 78 32 70
Email: lotte.evers@agria.dk

eller

Anne Orholt, kommunikationsrådgiver, Orholt Media
Tlf.: 28 97 19 07
Email: orholt@icloud.com

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. Vores formål er, med specialistkundskab og engagement, at udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England. Find mere information på agria.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

Forskning har vist, at heste har nemmest ved at holde en normal kropstemperatur, når det er mellem 5 og 25 grader varmt.
Tweet dette
Mennesket har ca. 150 svedkirtler pr. kvadratcentimeter hud. Til sammenligning har hesten godt 500.
Tweet dette
Hesten kan svede helt op til 10-15 liter i timen ved anstrengende arbejde i høje temperaturer.
Tweet dette