Ved du hvad det koster at have hund?

Report this content

Der findes hunde til enhver smag - også når vi taler om købsprisen. Men udgifterne slutter ikke der, der er mange andre omkostninger, du skal være opmærksom på. Agria Dyreforsikring giver dig derfor her et klart overblik, over hvilke omkostninger der er forbundet med at have hund.



Agria Dyreforsikring har lavet en liste over de udgifter, du kan forvente som hundeejer. Det er umuligt at sætte præcise tal på, fordi der er mange faktorer, der spiller ind – ikke mindst hundens størrelse. Men hvis du kigger listen igennem og laver et realistisk regnestykke på, hvad det vil koste på lang sigt at anskaffe sig en hund, så vil du være bedre rustet til at træffe beslutningen.

“Desværre oplever vi mange hundeejere, der må skaffe sig af med deres kæledyr, fordi omkostningerne kommer bag på dem,” fortæller direktør hos Agria Dyreforsikring, Tine Antvorskov.

Udgifter ved anskaffelse af hund

  • Købspris
  • Årligt dyrlægetjek
  • Ansvarsforsikring (lovpligtig)
  • Sygeforsikring
  • Udstyr (halsbånd, snor, kurv, mad- og vandskåle, legetøj, bur til bilen, evt. indhegning af have)

Købsprisen, uanset høj eller lav, udgør kun en mindre del af de samlede udgifter, der løber gennem en hunds gennemsnitlige levetid på 12 år. Dyrlægebesøg er efterhånden blevet en aktuel udgift for mange hundeejere, når hunden bliver syg eller kommer til skade. Derfor  kan det være klogt at tænke på, om den hunderace/type man anskaffer sig, er disponeret for racespecifikke sygdomme og skavanker. Agria Dyreforsikrings statistikker viser, at visse racer er mere udsatte for dyrlægebesøg end andre, hvilket jo har en betydelig indflydelse på de årlige omkostninger ved at have en hund. Når det er sagt, kan man dog ikke helt sikre sig imod besøg hos dyrlægen:

“Uanset hvor ansvarlig en hundeejer man er, og hvor sund en hund man har, vil der altid være dyrlægebesøg forbundet med at have hund. Udover de faste vaccinationer og sundhedstjek bliver hunde også syge fra tid til anden, og det er vigtigt at få dem undersøgt, når det er tilfældet,” forklarer Tine Antvorskov, og tilføjer,  “en sygeforsikring kan derfor være en god investering. F.eks. skal hunden kun én gang spise noget, der kræver en operation, før din forsikring har betalt sig hjem i flere år frem.”

Præcis som med børnetøj og tilbehør,  kan meget af hundens udstyr oftest købes brugt til en brøkdel af den pris, det koster at købe det nyt.

Faste omkostninger

  • Foder
  • Pleje (børste, tandbørste, hundeshampoo, dækken, m.m.)
  • Dyrlæge (faste vaccinationer og sundhedstjek samt sygdom)
  • Medicin
  • Sygeforsikring (ikke lovpligtig)
  • Hundefrisør, hvis du har en race der skal trimmes/klippes

Hundefoder er for mange hunde en af de faste udgifter, der kan fylde på budgetkontoen. Det varierer i pris, og ofte kan det betale sig at købe større mængder ad gangen. Men det er en god idé at rådføre sig med sin opdrætter eller dyrlæge om, hvilket foder du bør bruge til netop din hund, da det varierer efter hundens alder, vægt og aktivitetsniveau. En klar huskeregel er, at jo større hunden er, desto mere foder spiser den – hvilket ofte er lig med større omkostninger. Ligeledes kan hvalpefoder, seniorfoder og foder med særlige hensyn til hundens helbred være dyrere.

Kontakt
Tine Antvorskov, Direktør Agria Dyreforsikring
( 45) 40 81 38 25 // tine.antvorskov@agria.dk

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Abonner

Multimedia

Multimedia