Videnskabeligt studie sætter spørgsmålstegn ved hestesko: ”Barfodshoven giver bedre bevægelse”
I snart et år har professor Lars Roepstorff og hans team ved Sveriges Landbrugsuniversitet i samarbejde med Agria arbejdet med projektet ”Et studie i bevægelser og styrke med og uden sko”. Empiriske ridetests, dybdeinterviews og en første analysefase er nu afsluttet, og på et pressemøde ved VM i Herning er de første resultater blevet præsenteret.
Forskningsprojektet er stadig i gang, og planen er, at den endelige rapport ligger færdig ved årsskiftet 2022/2023. Men Lars Roepstorffs indledende analyser af de tests, der er udført med motion capture-teknik, viser blandt andet, at traditionelle jernsko ændrer hovens mulighed for at udvide sig og trække sig sammen over dragterne – samt dragternes mulighed for at bevæge sig op og ned i forhold til hinanden.
”Det, vi har undersøgt i første etape, er hovens interne bevægelser med og uden sko. Der ser vi, at barfodshoven tillader mere bevægelse end hestesko. Vi ser blandt andet på mulighederne for udvidelse og sammentrækning over dragten. Denne bevægelighed begrænses af skoene,” siger Lars Roepstorff.
Tine Stabell, direktør hos Agria Dyreforsikring, siger om studiet:
”Et formål med studiet er at formidle resultaterne og dermed øge viden blandt dyrlæger, beslagsmede og hesteejere. På sigt kan det handle om, at forskerne udvikler nye anbefalinger for behandlingsmetoder for dyrlæger og beslagsmede.”
Sko hæmmer bevægelse i overrulningsfasen
Der synes at være en forskel i sammentrækning, det vil sige hovens mulighed for at trække sig tilbage, når den slipper jorden. Det synes Lars Roepstorff er yderst interessant:
”Når hovmekanismen beskrives, taler man ofte om at hoven udvides, når den sættes i jorden. Det er rigtigt, men vi ser også, at den trækker sig sammen i overrulningsfasen, og den bevægelse hæmmes af sko. Denne mekanisme er ikke særlig godt beskrevet i den videnskabelige litteratur.”
De faktiske konsekvenser af, at hoven bevæger sig mindre når hesten er skoet – for eksempel for blodcirkulation, belastning og støddæmpning – kan man ikke konkludere på endnu. Men ifølge Lars Roepstorff kan der formuleres interessante og spændende hypoteser for fremtidig forskning på basis af de aktuelle resultater.
Dragterne bevæger sig i højdeled i forhold til hinanden
I analysen af de gennemførte tests, så man ikke alene, at den horisontale bevægelse mellem dragterne var forskellig. Venstre og højre dragt-del havde også lettere ved at bevæge sig op og ned uafhængigt af hinanden uden sko. Dette har tidligere heller ikke været særlig godt belyst i forskningen.
”Det handler om millimeter i forskel med og uden sko, og det lyder måske ikke af så meget. Men man kan drage en parallel til den underlagsforskning, jeg arbejder meget med. Når det gælder underlag, kan vi se, at bare nogle millimeters ekstra udskridning gør at hesten bruger tydeligt færre kræfter og dermed en mindre belastning af hestens ben,” siger Lars Roepstorff og fortsætter:
”Det er ikke helt usandsynligt at tænke sig, at hvis hoven skrider mere på underlaget, så påvirker det belastningen. Men det er vi nødt til at undersøge yderligere.”
Lars Roepstorff pointerer, at det, som Svensk Landbrugsuniversitet (SLU) hidtil har fundet frem til, er en form for grundforskning. Først og fremmest må man kortlægge, hvordan bevægelsen i hoven faktisk ser ud med og uden sko.
”Det er grundlaget, når vi skal videre og stille flere spørgsmål på baggrund af de indsamlede data,” siger han.
Hvad låser bevægelsen - sko eller søm?
”Skoene låser bevægelsen, men sømmene bidrager også. Det er jo sømmen, der fikserer skoen mod hoven. Når det gælder den vertikale bevægelse, altså hvordan dragterne kan bevæge sig op og ned i forhold til hinanden, er der en vis bevægelighed i en jernsko. Men den er mindre sammenlignet med en hest der rides uden sko,” siger Lars Roepstorff.
Skoene beskytter hovene mod slitage
Mange hesteejere tror formodentlig, at hestesko har en støddæmpende effekt, men det er altså snarere sådan, at fejl/udskridning kan begrænses af sko.
”Jernsko bruges til at give bedre greb, som slitagebeskyttelse og for at fordele belastningen over en større flade ved punkttryk, fx hvis hesten træder på en sten. I de dybdeinterviews, vi har gennemført med fagfolk, var alle enige om dette,” siger Lars Roepstorff.
I dybdeinterviewene har forskerteamet talt med et antal springryttere, som rider heste uden sko. De oplevede flere fordele. Blandt de øvrige interviewpersoner var mange dog skeptiske overfor, om det er hensigtsmæssigt at holde konkurrenceheste barfodede.
”De var ikke imod barfodstanken i sig selv, mange havde for eksempel erfaring med at tage skoene af de heste, som har hvileperioder eller er i rekonvalescens. Men at hestene skulle kunne præstere i træning og konkurrence var de mere skeptiske overfor,” siger Lars Roepstorff.
Sko eller ikke sko? Det er spørgsmålet
Spørgsmålet om en hest skal skos eller gå barfodet er ikke sort-hvidt. Ifølge Lars Roepstorff handler det i første omgang om, hvilke forudsætninger, man har mulighed for at skabe for sin hest. Kan man sikre, at hovene ikke slides ned eller punktbelastes for meget, og at hesten går på underlag, hvor barfodsgrebet er tilstrækkeligt?
”Heste har i bund og grund en god tilpasningsevne, hvis man giver dem tid og er lydhør over for deres signaler. Hestens hove hærdes på samme måde som menneskers fodsåler, når vi går barfodet. Grundreglen er dog, at hoven ikke må slides mere ned, end den bygges op. Hoven må heller ikke slides på en ujævn måde. Så kan hesten blive øm,” siger Lars Roepstorff.
Næste skridt i studiet bliver at analysere, hvordan hestenes bevægelser påvirkes mere generelt med og uden sko – for eksempel når det gælder skridtlængde, skridthøjde og vinkler.
”Vi vil også forsøge at beregne, om og hvordan styrkeni hestens ben, der er nødvendig for at drive bevægelse, ændres med og uden sko. Påvirkes belastningen af kronleddet eller den dybe bøjesene fx af skoning?”
Resultatet af dybdeinterviewene viser, at der er behov for videnskabeligt baseret viden hos hesteverdenens fagfolk, når det gælder detaljer i hovfunktionen, og hvordan denne funktion påvirker belastningsforholdene internt i den nedre del af benet.
”Jag håber, at vi kan bidrage med øget indsigt i og bevidsthed om hovens funktion. På sigt håber vi at kunne finde nye veje til i første omgang at forhindre halthed, men også finde behandlingsmetoder, der kan gøre en forskel,” slutter Lars Roepstorff.
Fodnote: På pressemødet ved VM i Herning, hvor de første resultater blev præsenteret, deltog også dyrlæge Staffan Lidbeck og beslagsmed Aksel Vibe. Deres kommentarer kommer i en separat artikel, der offentliggøres snart.
Billeder: Agria Dyreforsikring
Billedetekster:
Foto 1: Professor Lars Roepstorff
Foto 2: Peder Fredricson på hesten
Foto 3: Peder Fredricson i spring
Foto 4: Professor Lars Roepstorff, springrytter Peder Fredricson, adm. direktør i Agria Dyreforsikring Sverige, Agnes Fabricius og dyrlæge Staffan Lidbeck
Foto 5: Tests viser, at jernsko låser den såkaldte hovmekanisme. Særligt tydeligt bliver det i forbindelse med landingen efter forhindringer. Den skoede hov kan ikke ekspandere eller trække sig sammen på samme måde som barfodshoven, da skoen hæmmer bevægelsen i sideleddet. Dette kan muligvis indebære, at blodcirkulationen i hoven hæmmes, og blodgennemstrømningen er vigtig for, at hovene forbliver sunde og skadesfri. Men for at kunne drage sådanne konklusioner, kræves yderligere studier.
Kontakt
Lotte Evers, presseansvarlig hos Agria Dyreforsikring
Tlf.: 2878 3270
Mail: lotte.evers@agria.dk
eller
Emil Ulrichsen, senior kommunikationsrådgiver, Grønbech PR & Kommunikation
Tlf.: 2213 0555
Mail: emu@groenbech.com
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
