Vinteren er højsæson for kennelhoste

Report this content

Mange danske hunde rammes i denne tid af kennelhoste. Det skyldes årstiden, men også at sygdommen er meget smitsom. Det kan virke voldsomt, når hunden får hosteanfald, men kennelhoste er normalt ikke farligt.

Antallet af tilfælde med kennelhoste blandt hunde i Danmark stiger i takt med, at temperaturen falder. Det kan sammenlignes med, at antallet af influenza-tilfælde stiger blandt mennesker, når vinteren strammer sit greb. Der er derfor god grund til at være opmærksom på hundens tilstand netop nu, lyder meldingen fra Agria Dyreforsikring.

Lotta Möller er dyrlæge hos Agria Dyreforsikring, og hun forklarer, at kennelhoste er en fællesbetegnelse for forskellige virus- og bakterieinfektioner, der giver betændelse i en hunds luftveje. Symptomer på kennelhoste er først og fremmest en begyndende tør hoste. Hosten vil sidenhen tage til, og hundeejere, som ikke er bekendt med sygdommen, kan meget vel blive nervøse for, at hunden har fået noget galt i halsen. Hosteanfaldene kan ende i opkast og manglende ædelyst. Men selvom det kan virke voldsomt, så er kennelhoste ikke farligt.

Kennelhoste er meget smitsomt. Én syg hund på en hundekennel starter derfor let en smitte-kæde, så alle hundene begynder at hoste - derfra sygdommens navn.

Denne film fra den danske dyrlæge Lise Rovsing viser en hund med kennelhoste: https://www.youtube.com/watch?v=pVXryhHZvjQ&feature=youtu.be

Hvis hunden får kennelhoste

Alle typer af hunde kan blive ramt af kennelhoste. Bliver en hund smittet, så har Agria Dyreforsikring følgende gode råd til ejeren:

  • Den store risiko for smitte betyder, at man bør holde sin hund isoleret fra andre hunde i perioden med sygdom. Lad den blive hjemme fra vanlige aktiviteter.
  • Det er en god idé med korte gåture under sygdomsperioden, så hunden er så lidt ude i kulden som muligt. Lad den slappe af hjemme i varmen i stedet.
  • Hold øje med hundens temperatur. Hvis den får feber, så tag kontakt til dyrelægen. I nogle tilfælde vil dyrlægen udskrive medicin, der mindsker hundens lidelser og fremskynder helingsprocessen.
  • Blødgør eventuelt hundens mad, så det glider lettere ned.

Man kan lade hunden vaccinere mod kennelhoste, men da sygdommen stammer fra forskellige virus- og bakterieinfektioner, så er det svært at opnå en komplet beskyttelse.

Selvom kennelhoste er ubehageligt, så er det ikke farligt for hunden. Sørg for at give den lidt ekstra varme og omsorg, hvis den bliver ramt.

Kontakt
Direktør Sonja Karaoglan er Agrias pressetalsperson i Danmark.

Hun kan kontaktes på 23 60 31 61 eller sonja.karaoglan@agria.dk.

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia