Altor og Goldman Sachs Merchant Banking Division køber Hamlet Protein

Report this content

Altor Fond IV (Altor) og Goldman Sachs Merchant Banking Division køber aktiemajoriteten i Hamlet Protein fra Polaris Private Equity og stifteren af virksomheden, Ole K. Hansen.

Hamlet Protein er en global leverandør af unikke sojabaserede proteinløsninger inden for specialfoder til unge dyr. Virksomheden sælger sine produkter i mere end 50 lande og har hovedsæde i Horsens, Danmark. Selskabets produktion finder sted i Horsens, Danmark og i Findlay, Ohio, USA.

- ”Dette er en vigtig milepæl for Hamlet Protein, og vi er meget begejstrede for vores nye partnerskab med Altor og Goldman Sachs Merchant Banking Division”, siger Søren Munch, administrerende direktør for Hamlet Protein. ”Med den stærke støtte fra Altor og Goldman Sachs Merchant Banking Division er vi unikt positionerede til at accelerere udviklingen og væksten af Hamlet Protein og til at yde en endnu bedre service globalt til vore kunder og partnere.”

- ”Under Polaris’ ejerskab er der gennemført et succesfuldt generationsskifte og med globaliseringen af Hamlet Proteins salgsstyrke og betydelige investeringer produktionsapparat i USA har Hamlet Protein udviklet sig til en global spiller indenfor sojabaserede proteinløsninger med en stærk markedsposition i Europa, USA og Asien.“ siger Niels Worning, Partner i Polaris Private Equity.

- “Det har været et meget vellykket samarbejde med Polaris, hvor vi sammen med en stærk ny ledelse har lykkedes at realisere en fantastisk udvikling for Hamlet de de seneste år med en betydelig styrkelse af Hamlets globale markedsposition”, udtaler stifter af Hamlet Protein, Ole K. Hansen

“Vi ser frem til at fortsætte den positive udvikling af Hamlet Protein, som er påbegyndt under Polaris’ ejerskab, sammen med vores ligeværdige samarbejdspartner, Goldman Sachs Merchant Banking Division”, siger Søren Johansen, partner i Altor Equity Partners. ”Vi mener, at Hamlet Protein er ideelt positioneret til at blive den foretrukne globale udbyder af specialfoder til unge dyr.

- “Vi er imponerede over den stærke platform for specialfoder til unge dyr, som ledelsen og medarbejderne har skabt under det nuværende ejerskab”, siger Michael Specht Bruun, Managing Director i Goldman Sachs Merchant Banking Division. ”Vi ser et stort, globalt vækstpotentiale og er begejstrede for vort partnerskab med Altor og ledelsesteamet i understøttelsen af virksomhedens imponerende vækstudsigter både organisk og gennem opkøb.”

Transaktionen er betinget af godkendelse fra de relevante myndigheder.

Nordea står for gældsfinansieringen.

For yderligere information, kontakt venligst:

Søren Johansen, Partner hos Altor: +45 3336 7300

Tor Krusell, Kommunikationsansvarlig hos Altor: +46 8 678 91 96

Fiona Laffan, Managing Director, Media Relations hos Goldman Sachs: +44 20 7774 9649

Om Hamlet Protein:

Hamlet Protein er den førende leverandør af unikke sojabaserede proteinløsninger inden for specialfoder til unge dyr. Virksomhedens produkter bibringer ernæringsmæssige og funktionelle fordele i forhold til traditionelle protein ingredienser via forbedret smag, øget fordøjelighed og styrkelse af et sundt tarmsystem hos dyrene, hvilket fremmer dyrenes sundhed og vækst, hvilket leder til forøget protein output for landmanden. Selskabets produktion finder sted på to strategisk placerede faciliteter i henholdsvis Danmark og USA. Hamlet Protein arbejder tæt sammen med sine kunder og udvikler løbende nye løsninger, der optimerer værdi for kunderne.

Om Polaris:

Polaris Private Equity er en dansk/svensk kapitalfond, som investerer i veletablerede mindre og mellemstore virksomheder i Danmark og Sverige. Polaris’ første fond på 1,4 mia. kr. blev endeligt realiseret i 2008, og Polaris har mere end 7,5 mia. kr. under forvaltning i tre aktive fonde. Polaris investerer i virksomheder med et stærkt udviklingspotentiale og en omsætning på typisk 200-1.500 mio. kr. Polaris har til dato investeret i 31 virksomheder, hvoraf 17 er solgt igen. Hertil kommer flere end 50 tillægsinvesteringer til porteføljevirksomhederne.

Om Altor:

Altor Fondene er kapitalfonde og udgøres af “Altor 2003 Fund” med samlede kapitaltilsagn på EUR 650 millioner, “Altor Fund II” med kapitaltilsagn på EUR 1.150 millioner, “Altor Fund III” med kapitaltilsagn på EUR 2.000 millioner, samt Altor Fund IV med kapitaltilsagn på EUR 2.000 millioner. Altor Fondene rådgives af Altor Equity Partners. Altor Fondene investerer i nordiske virksomheder med fokus på værdiskabelse gennem vækst, strategisk udvikling og operationel forbedring, og har siden stiftelsen i 2003 foretaget over 40 platforminvesteringer og mere end 60 yderligere strategiske tilkøb. Nuværende og tidligere selskaber i Altor Fondene inkluderer Haarslev Industries, Sonion, EWOS, Helly Hansen, Dustin and Norican. For yderligere information se www.altor.com

Om Goldman Sachs Merchant Banking Division:

Goldman Sachs Merchant Banking Division (MBD) udgør kernen i Goldman Sachs' langsigtede pricipal investeringsaktiviteter. Goldman Sachs har drevet denne forretning som en integreret del af virksomheden i mere end 25 år. Goldman Sachs koncernen investerer i aktie-/egenkapital og kredit som en del af

koncern-, ejendoms- eller infrastrukturelle strategier. Siden 1986 har Goldman

Sachs koncernen rejst over 140 milliarder US Dollars til investeringer på tværs

af landegrænser, industrier og forskellige typer af transaktioner. Med 8 kontorer i 6 forskellige lande i verden, er MBD en af de største aktører indenfor egenkapital globalt set. MBD tilbyder kyndig ekspertise og længerevarende relationer med virksomheder, investorer, entreprenører og finansielle samarbejdspartnere i hele verden. For yderligere information omkring Goldman Sachs se www.goldmansachs.com 

Abonner