Amadeus åbner op for hotelgrossister
Stockholm den 14. april 2009 - Amadeus, den førende it-leverandør til rejsebranchen, har indledt et strategisk samarbejde med den globale hotelgrossist Transhotel. Samarbejdet betyder, at de 50.000 hoteller, som Transhotel har aftale med, nu kan bookes via Amadeus’ system. Dermed får rejsende i Skandinavien et betydeligt større udvalg af hoteller i forskellige prisklasser at vælge imellem.
Amadeus har udviklet en løsning for at kunne integrere hotelgrossister i bookingsystemet og gøre udbuddet lettere tilgængeligt for rejsebureauerne. På den måde bliver bookingprocessen hurtigere, enklere og mere effektiv.
Transhotel, som booker et stort antal hotelværelser og sælger dem videre gennem rejsebureauer, er den første hotelgrossist, som integreres i Amadeus. De 50.000 hoteller, som man har aftale med verden over, bliver dermed tilgængelige for over 62.000 rejsebureauer i hele verden. Løsningen er blevet udrullet i de seneste uger, og fra og med denne uge kan også rejsebureauerne i Danmark, Sverige og Norge let og enkelt booke værelser via Transhotel i Amadeus samt benytte Transhotels voucherløsning.
I Amadeus’ system findes der allerede 80.000 hoteller, og med tilskuddet fra Transhotel øges udbuddet markant.
- Vi har længe arbejdet på at øge udbuddet af uafhængige hoteller og budgethoteller, både for private rejsende og forretningsrejsende. Ved at integrere hotelgrossister udvides udbuddet betydeligt, fortæller Janchrister Egnefors, administrerende direktør hos Amadeus Scandinavia.
Peder Holmberg, chef i Sverige hos Transhotel mener, at samarbejdet er en milepæl i Transhotels historie:
- Partnerskabet med Amadeus gør, at vi kan give endnu flere rejsebureauer adgang til vores store udbud af uafhængige hoteller og hotelkæder i forskellige prisklasser. For mange rejsende åbner der sig dermed en række alternativer, som ikke var let tilgængelige tidligere, siger Peder Holmberg.