Amadeus går sammen med lufthavnene i München og København om at udvikle og implementere sin nye Lufthavns IT-produktportefølje
- Aftalen hjælper Amadeus til at udvikle det teknologiske grundlag for sin nye suite af produkter til lufthavne.
- Amadeus’ løsninger Airport Sequence Manager og Amadeus Airport Fixed Resource Optimiser vil blive implementeret i München Lufthavn og Københavns Lufthavn i henholdsvis 2013 og 2014.
Stockholm, 10. juni 2013: Amadeus, en af verdens førende teknologileverandører til den globale rejseindustri, har i dag offentliggjort, at virksomheden har indgået en aftale med lufthavnene i München og København om at samarbejde om at udvikle og implementere to nye IT-løsninger, der skal bidrage til at effektivisere driften af lufthavnene. Produkterne – Amadeus Airport Sequence Manager og Amadeus Airport Fixed Resource Optimiser – vil udgøre en del af Amadeus’ nye suite af løsninger til lufthavne.
I samarbejde med München Lufthavn, en af Europas travleste lufthavne med tæt ved 400.000 afgange og ankomster i 2012, vil Amadeus lancere sin løsning Airport Sequence Manager. Løsningen optimerer rutinerne i forbindelse med tildeling af startbaner og gør det muligt for alle de enheder, der deltager i afviklingen af de enkelte flyafgange, at følge med i processen i realtid. Løsningen sikrer nøjagtige data, forbedret forudsigelighed og rettidig afvikling, også under ugunstige forhold. Amadeus Airport Sequence Manager frigør eksisterende kapacitet i lufthavnen og reducerer spildtid i forbindelse med tildeling af slottider som følge af den optimerede afgangsstyring. De negative følger, som ugunstige forhold har for planlægningen af flyenes afgang, reduceres, navnlig i forbindelse med afisning. Amadeus Airport Sequence Manager er krumtappen i Airport Collaborative Decision Making (A-CDM), et brancheinitiativ, som har til formål at øge den driftsmæssige effektivitet i alle de forskellige operationelle led i lufthavnen, hvor der især fokuseres på flyets turnaround og sekvenseringsproces før afgang.
I samarbejde med Københavns Lufthavn, Skandinaviens største lufthavn, vil Amadeus udvikle løsningen Amadeus Airport Fixed Resource Optimiser. Denne løsning er udviklet til at fastsætte den bedst mulige fordeling af de givne ressourcer i forhold til ruteplanen og andre væsentlige forhold baseret på lufthavnens og flyselskabets forretningsmæssige grundlag, herunder passagererne. I planlægningsfasen gør løsningen det lettere at udnytte infrastrukturen ved at optimere brugen af standpladser og gates, hvilket bidrager til at reducere omkostningerne. Taler vi om selve driften, bidrager løsningen til at give såvel passageren som flyselskabet en bedre oplevelse med hurtigere turnaround-tider eller lettere og hurtigere transfer, hvilket mindsker risikoen for flyforsinkelser.
Michael Zaddach, Senior Vice President IT, München Lufthavn siger: “Lufthavnene står i dag ved en skillevej, hvor de er nødt til at tage stilling til, om de vil fortsætte med udelukkende at fokusere på at forvalte deres infrastruktur, eller om de vil udvikle forretningsmodellen og blive avancerede og forretningsorienterede serviceleverandører. Udviklingen til dette næste trin byder dog på visse udfordringer, hvoraf mange er teknologiske. Amadeus befinder sig i hjertet af økosystemet, når vi taler om rejser, og kan hjælpe lufthavnene med denne udvikling, og vi er glade for at deltage i samarbejdet om at skabe et grundlag for en fremtidssikret teknologisk platform.”
Christian Poulsen, Vice President og CIO, Københavns Lufthavn, siger: “Forbedringer i driften af lufthavnen kan kun slå igennem i alle led, hvis alle de deltagende aktører i lufthavnen, flyselskaberne og ground-handlingen ”taler samme sprog”. Amadeus’ teknologiske løsninger, hvor alle led i den operationelle proces integreres, har forbedret den måde, som flyselskaberne samarbejder med ground-handlerne på, og vi ser med stor forventning frem til den dag, hvor også lufthavnene bliver en del af denne integrerede tilgang til driften.”
“Teknologien har potentialet til, at effektivitetsforbedringerne i driften af lufthavnene kan udbredes til at omfatte de forskellige aktører og sikre, at beslutninger træffes i større gensidig forståelse, og at de er mere præcise og baseret på kunde- og driftsmæssige krav på tværs af rejsekæden”, siger John Jarrell, Head of Airport IT, Amadeus. “Vi kunne ikke forestille os bedre partnere til lanceringen af vores nye løsninger end München Lufthavn og Københavns Lufthavn, som i dag er to af verdens mest innovative lufthavne, og vi er sikre på, at samarbejdet med disse to aktører vil bære frugt i form af banebrydende løsninger, som hele lufthavnsindustrien kan få glæde af.”
For mere information om Amadeus og rækken af tilbud til lufthavnsoperatører besøg www.amadeus.com/airports
Kontaktinformation
Amadeus
Corporate Communication
Telephone: +34 91 582 0160
Fax: +34 91 582 0188
Email: mediarelations@amadeus.com
Om Amadeus
Amadeus er en førende leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejsebranchen på verdensplan. Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (flyselskaber, hoteller, jernbaneselskaber og færgeselskaber m.v.), rejsebureauer (fysiske og internetbaserede) samt rejsekøbere (virksomheder og forretningsrejsebureauer).
Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere fordelt på Madrid (koncernledelse og markedsføring), Nice (udvikling) og Erding (drift) samt 73 lokale Amadeus-virksomheder verden over.
Amadeus bygger på en transaktionsbaseret forretningsmodel, der i 2012 genererede mere end 947 millioner fakturerbare rejsetransaktioner. I 2011 havde virksomheden en tilsvarende omsætning på 2.910 millioner EUR og en EBITDA på 1.108 millioner EUR.
Amadeus er noteret på den spanske aktiebørs under børskoden "AMS.MC" og indgår i indekset IBEX 35.
Læs mere om Amadeus på www.amadeus.com/sca.
Tags: