De svenske jernbaner (SJ) integreres i Amadeus’ bookingværktøj til virksomheder
Nu bliver det betydeligt lettere for forretningsrejsende at booke togrejser og sammenligne tog med fly på forskellige ruter. I den nye version af Amadeus’ værktøj til booking af rejser, Amadeus e-Travel Management til virksomheder, er hele SJ’s udbud integreret. SJ bliver dermed det første nationale togselskab i verden, som integreres fuldt ud i Amadeus.
Stadig flere virksomheder går over til et selvbookingsystem for at effektivisere bookingerne og sænke omkostningerne for forretningsrejser. Amadeus’ bookingsystem omfatter i princippet alle flyselskaber, over 100.000 hoteller samt en lang række andre rejseleverandører. Man har også kunnet booke togrejser med de svenske jernbaner i Amadeus førhen, men kun via en særskilt applikation. Derfor har det været svært at sammenligne fly med tog ud fra pris, afgangstider og andre faktorer. I den nye version af værktøjet vises alle alternativer for fly og tog i samme grænseflade. Den rejsende kan let søge ud fra pris samt afgangs- og ankomsttid og derefter vælge den rejsemåde, som passer bedst i begge retninger. SJ’s afgange samt afgange fra andre operatører, som SJ har indgået aftale med, bliver tilgængelige via Amadeus e-Travel Management (AeTM). - Forretningsrejser med tog er steget markant i de seneste år, bl.a. på grund af store satsninger på nye tog og en øget miljøbevidsthed. Mange rejsende har efterspurgt en lettere måde at booke tog på i Amadeus, og integreringen med Amadeus betyder et stort løft for tjenesterejser med tog, siger Thomas Mann, (Chef Distribution), SJ AB og tilføjer, at de forretningsrejsende stod for 30 procent af SJ’s indtægter i 2008. I bookingværktøjet er det også muligt for virksomhederne at integrere deres rejse- og miljøpolitik og derved at styre personalets rejseaktiviteter med hensyn til valg af rejsemåde og prisklasse. Mange virksomheder har en politik om at vælge tog på visse strækninger, og i det tilfælde kan værktøjet programmeres til kun at vise togalternativer eller markere, hvilke rejsemåder der ligger henholdsvis inden og uden for politikken. - Vi arbejder til stadighed på at øge udbuddet i systemet og gøre det mere enkelt for rejsende, virksomheder og rejsebureauer både at booke rejser og at rejse mere omkostningseffektivt. Integreringen af SJ er et stort skridt i den udvikling, siger Anders Abbor, Product Marketing Manager for AeTM hos Amadeus. Det nye værktøj blev søsat i dagarna i Sverige. Også virksomheder i Danmark og Norge vil på sigt kunne booke SJ i den fælles grænseflade. I øjeblikket er Amadeus i gang med at undersøge muligheden for at udbygge bookingværktøjet, så det også kan vise kuldioxidudslip for de forskellige rejsealternativer.
Tags: