Global distribution af SJ efter banebrydende aftale med Amadeus
Sammen med Amadeus tager SJ nu det første skridt i retning af en nemmere rejse, hvor tog – på tværs af operatører og lande – bliver lige så enkle at bestille som fly. Aftalen er resultatet af flere vigtige aftaler mellem Amadeus og nogle af Europas førende togoperatører, og den udgør en vigtig milepæl på vejen til et mere miljøvenligt rejsemønster præget af øget valgfrihed.
Stockholm, 30. november 2012: SJ har indgået en aftale med Amadeus, der indebærer distribution af SJ's rejsetilbud i både Sverige og resten af verden gennem samtlige Amadeus-salgskanaler hos 91.000 agenter på verdensplan.
For rejsebureauerne – og de rejsende – indebærer det en mere fleksibel og hurtig bestilling, uanset hvor i verden rejsen finder sted, idet booking af SJ's produkter integreres i rejsebureauernes standardprocesser. For SJ vil det sige, at selskabet får adgang til helt nye markeder med gode muligheder for at øge sin omsætning både i og uden for Sverige.
– Det bliver meget enklere for både forretnings- og fritidsrejsende, der fremover kan reservere plads på både svenske og internationale tog i én arbejdsgang. Samarbejdet med Amadeus medfører samtidig et mere åbent og gennemskueligt konkurrencelandskab, fortæller Thomas Mann, head of distribution i SJ. Det er vores håb, at det vil føre til en øget efterspørgsel efter tog, der er en bæredygtig og praktisk transportform og en tidssvarende løsning på nutidige rejsendes behov.
I første omgang distribueres SJ's produkter via Amadeus Agent Track. Der bliver adgang til løsningen fra rejsebureauernes standardbookingværktøj Amadeus Selling Platform, hvilketmedfører en hurtigere og enklere togreservation samt mulighed for at kombinere tog og fly i samme rejse. Senere, når Agent Track er indkørt, bliver det muligt at reservere og kombinere SJ's og andre europæiske togoperatørers højhastighedsprodukter, så toget bliver til et jævnbyrdigt alternativ til fly på strækninger, der betjenes af både tog og fly.
Det er planen i nær fremtid også at distribuere SJ gennem online-rejsebureaukanalen (via Web Services Track), hvorefter tog bliver tilgængelige via samtlige rejsebureaukanaler. SJ kan allerede i dag bookes via Amadeus E-Travel Management (via Corporate Track), der er et selvbetjeningsværktøj henvendt til forretningsrejsende.
Lanceringen af Agent Track vil ske i etaper. "Pilot-drift" planlægges til at starten af 2013.
Aftalen med SJ skal ses i lyset af, at flere og flere europæiske rejsende foretrækker toget frem for flyet – ofte begrundet i miljøhensyn. Indtil lanceringen af Amadeus-platformen Rail Sales havde rejsebureauerne imidlertid ikke nogen standardiseret metode til at reservere rejser fra forskellige europæiske togoperatører. Når SJ i lighed med togoperatørerne Trenitalia og det franske SNCF har valgt at distribuere sine rejser via Amadeus, er det endnu et skridt i retning af et mere miljø- og rejsevenligt Europa, hvor rejsebureauerne let kan kombinere flere togoperatører gennem én kanal.
Det matcher EU's mål om senest i 2020 at have rammerne for et booking- og betalingssystem for kombirejsende på plads som led i en nedbringelse af transportsektorens CO2-aftryk og afhængighed af importeret olie.
– Stadig hurtigere tog og flere deregulerede jernbaner baner vejen for et rejsemønster, hvor de rejsende ikke kun har fly at vælge mellem. Det er utroligt positivt at opleve at SJ gennem samarbejdet med Amadeus bidrager til en integration af togprodukter i rejsebestillinger, udtaler Jesper Söderström, adm.dir. for Amadeus Scandinavia. Det er vores håb inden længe at kunne knytte flere skandinaviske togoperatører op på Agent Track, så de rejsende ved reservation af en togrejse får adgang til det bredest mulige sortiment.
Mere fakta
- Med den første tog-GDS nogensinde åbner Amadeus for distribution af tog til flere potentielle rejsende gennem Amadeus' tætmaskede agentnetværk.
- Amadeus Global Rail Sales Platform giver både agenter (fysiske og virtuelle rejsebureauer samt detailkæder) og togoperatørerne adgang til togrejser samt reservation og billetudstedelse via en direkte salgskanal.
- Til dato har SNCF, Eurostar, Thalys, Lyria, Trenitalia og SJ besluttet sig for Amadeus som deres globale partner for multikanalmarkedsføring, og flere af de førende togoperatører ventes inden længe at blive integreret i Amadeus Global Rail Sales Platform.
- Amadeus Rail er den del af Amadeus' aktiviteter, der er udformet specielt med henblik på togoperatørernes behov. Her markedsføres produkter fra mere end 100 togoperatører inklusive Deutsche Bahn og det spanske Renfe, og der stilles IT-tjenester til rådighed.
- Amadeus Rail beskæftiger mere end 250 togeksperter i fem kompetencecentre (Nice, Bad Homburg, Sydney, Toronto og Madrid).
- Læs mere på www.amadeusrail.net.
Kontaktinformation Amadeus Scandinavia
Jesper Söderström
Adm. direktør, Amadeus Scandinavia
Tel: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com
Kontaktinformation SJ
SJ's presseafdeling: +46 10 751 51 84
Om Amadeus
Amadeus er den førende transaktionsbehandler og leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejse- og turistindustrien på globalt plan.
Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (f.eks. flyselskaber, hoteller, togselskaber, færgeselskaber og lign.), rejsesælgere (rejsebureauer og websteder) og rejsekøbere (virksomheder og individuelle rejsende).
Koncernen driver en transaktionsbaseret forretningsmodel og behandlede i 2011 mere end 947 millioner fakturerbare rejsetransaktioner.
Amadeus har hovedkontorer i Madrid (virksomhedens hovedsæde og marketing), Nice (udvikling) og Erding (drift – databehandlingscenter) og regionale kontorer i Miami, Buenos Aires, Bangkok og Dubai. På markedsplan leverer Amadeus sine kundetjenester gennem 73 lokale Amadeus-forretningsorganisationer, der dækker 195 lande.
Amadeus er noteret på børserne i Madrid, Barcelona, Bilbao og Valencia og handles under børskoden “AMS.MC”. Det er en del af IBEX 35, STOXX Europe 600 Index, og Dow Jones Sustainability Index (DJSI).
I 2011 havde virksomheden sammenlignende (like-for-like) indtægter på EUR 2.712 millioner og en EBITDA på EUR 1.039 millioner. Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere i hele verden og har 123 nationaliteter repræsenteret på sine hovedkontorer.
For flere informationer om Amadeus, besøg www.amadeus.com/sca
Om SJ
Hver dag rejser 100.000 mennesker med SJ, og 5.000 engagerede medarbejdere gør deres yderste for, at turen med tog skal være sikker, pålidelig, bekvem og nem. SJ gennemfører hver dag 600 afgange og betjener 160 stationer fra København til Narvik. Samtlige SJ's togrejser i Sverige bærer mærket Bra Miljöval. SJ omsatte i 2011 for 8 mia. SEK.
Tags: