IAG indgår langsigtet Full Content aftale med Amadeus
En ny aftale sikrer, at rejsebureauer, der benytter Amadeus, også fremover får adgang til et bredt udvalg af billetpriser og tidstabeller fra British Airways, Iberia og Iberia Express.
Amadeus, en af verdens førende teknologileverandør til den globale rejsebranche, har indgået en langsigtet indholdsaftale med International Airlines Group (IAG), én af verdens største flykoncerner.
Aftalen, der omfatter British Airways, Iberia og Iberia Express, giver Amadeus-kunder fortsat adgang til samme udvalg af billetpriser, tilgængelighed og funktioner som tidligere.
– Indgåelsen af en ny Full Content aftale med IAG har gennem nogen tid været en kommerciel prioritet for Amadeus, således at vi kunne sikre vores kunder fortsat adgang til British Airways, Iberia og Iberia Express. Vi er meget glade for at være nået til enighed med IAG, og vi ser frem til at fortsætte vores lange, succesfulde samarbejde i mange år fremover, udtaler Holger Taubmann, Senior Vice President, Distribution i Amadeus.
– Vort fokus er at støtte rejsebureaukanalen, og det glæder os usigeligt at være nået frem til en flerårig aftale med Amadeus. Samarbejdet med Amadeus har en del år på bagen, og vi ser frem til at arbejde endnu tættere med Amadeus-brugerne i de kommende år, udtaler Silvia Cairo, Head of Group Commercial Planning and Policy i International Airlines Group.
Amadeus er en af verdens førende aktør inden for distributionssektoren og giver rejsebureauer verden over global rækkevidde. 80 procent af alle reservationer på verdensplan, der foretages via Amadeus-systemet, foretages hos flyselskaber, der har en Full Content aftale med Amadeus.
Amadeus er en førende leverandør af avancerede teknologiske løsninger til den verdensomspændende rejsebranche. Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (flyselskaber, hoteller, jernbaneselskaber og rederier m.v.), rejsebureauer (fysiske og internetbaserede) samt rejsekøbere (virksomheder og forretningsrejsebureauer).
IAG blev grundlagt i januar 2011 og er moderselskab til British Airways, Iberia og bmi. Selskabet er registreret i Spanien og noteret på aktiebørserne i London og Madrid. IAG har hovedsæde i London. International Airlines Group er én af verdens største flykoncerner med 377 fly, der hvert år transporterer over 54 millioner passagerer til 200 destinationer. Det er Europas tredjestørste flykoncern og verdens sjettestørste målt på omsætning.
Kontaktinformation
Jesper Söderström
Adm. direktør, Amadeus Scandinavia
Tel: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com
Om Amadeus
Amadeus er en førende leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejsebranchen på verdensplan. Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (flyselskaber, hoteller, jernbaneselskaber og færgeselskaber m.v.), rejsebureauer (fysiske og internetbaserede) samt rejsekøbere (virksomheder og forretningsrejsebureauer).
Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere fordelt på Madrid (koncernledelse og markedsføring), Nice (udvikling) og Erding (drift) samt 73 lokale Amadeus-virksomheder verden over.
Amadeus bygger på en transaktionsbaseret forretningsmodel, der i 2012 genererede mere end 947 millioner fakturerbare rejsetransaktioner. I 2011 havde virksomheden en tilsvarende omsætning på 2.910 millioner EUR og en EBITDA på 1.108 millioner EUR.
Amadeus er noteret på den spanske aktiebørs under børskoden "AMS.MC" og indgår i indekset IBEX 35.
Læs mere om Amadeus på www.amadeus.com/sca.
Tags: