Mere effektiv tilbudshåndtering sparer rejsebureauernes tid – nu lanceres Amadeus Offers
Amadeus Offers er en unik løsning, der sparer såvel rejsebureauer som rejsende for masser af tid. Dette er takket være en funktionalitet, der giver rejsebureauet mulighed for at finde flere alternativer for både fly og hotel i en og samme booking og med et enkelt klik sende tilbuddet til den rejsende.
Stockholm, 18. september 2012 Et rejsebureau bruger næsten halvdelen af sin arbejdstid på at finde og håndtere rejsealternativer til sine kunder. Der foretages separate bookinger for de enkelte forslag, ombookinger og endelige bookinger. Dette er en tidskrævende proces – ikke mindst for forretningsrejsebureauerne, idet mange virksomheder kræver flere alternativer for hver rejse. Endvidere er det i stigende grad dyrt, eftersom det er mere og mere almindeligt, at flyselskaber debiterer rejsebureauerne for parallelle bookinger.
Med Amadeus Offers kan rejsebureauet nemt udarbejde og gemme et forslag samt med et enkelt klik få opdateret information om forslagets pris og tilgængelighed – i en og samme booking. Fordi det er forslag, man udarbejder og ikke bookinger, så undgår man risikoen for ekstradebitering fra flyselskaberne.
Hos Ticket Biz er Amadeus Offers blevet testet et par måneder, og Ingrid Jørgensen, Director Business Development Nordic, konstaterer, at løsningen sparer masser af tid:
– Det der gør produktet unikt er, at det tilbyder store tidsbesparelser ved søgning efter alternativer. Vi har sammenlignet, hvor lang tid det tog før og efter Amadeus Offers, og har set, at det går mere end tre gange så hurtigt nu at udarbejde et tilbud til en kunde.
Når et tilbud er klar, kan det sendes direkte til den rejsende via e-mail sammen med de forslag – op til 20 i hver booking – som rejsebureauet har udarbejdet. De enkelte forslag indeholder en opsummering af rejsen og betingelserne. Dette giver den rejsende et solidt grundlag for at kunne træffe en beslutning om, hvilken løsning der passer bedst. Ud over e-mail kan kunden også benytte Amadeus CheckMyTrip og Amadeus E-Travel Management til at se på forslagene, meddele rejsebureauet, hvilket forslag der foretrækkes, eller bede om yderligere forslag.
Med Amadeus Offers kan rejsebureauet hurtigt opdatere forslaget og automatisk se, om pris eller tilgængelighed har ændret sig efter udarbejdelsen af forslaget. Når den rejsende har accepteret et forslag, kan det nu hurtigt ændres til en booking i én enkelt transaktion.
– Hos Ticket Biz er vi yderst tilfredse med Amadeus Offers. Tidligere var rejsesælgerne nødt til at udarbejde de enkelte forslag separat og derefter kopiere, indsætte og sende det til kunden. Nu kan de finde alle forslag samtidigt og så sende dem direkte til kunden i et standardiseret dokument, der indeholder al relevant information. Det føles godt at kunne tilbyde vores kunder en hurtigere og bedre service, siger Ingrid Jørgensen.
Kontaktinformation
Jesper Söderström
Adm. direktør, Amadeus Scandinavia
Tel: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com
Om Amadeus
Amadeus er den førende transaktionsbehandler og leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejse- og turistindustrien på globalt plan.
Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (f.eks. flyselskaber, hoteller, togselskaber, færgeselskaber og lign.), rejsesælgere (rejsebureauer og websteder) og rejsekøbere (virksomheder og individuelle rejsende).
Koncernen driver en transaktionsbaseret forretningsmodel og behandlede i 2011 mere end 947 millioner rejsetransaktioner.
Amadeus har hovedkontorer i Madrid (virksomhedens hovedsæde og marketing), Nice (udvikling) og Erding (drift – databehandlingscenter) og regionale kontorer i Miami, Buenos Aires, Bangkok og Dubai. På markedsplan leverer Amadeus sine kundetjenester gennem 73 lokale Amadeus-forretningsorganisationer, der dækker 195 lande.
Amadeus er noteret på børserne i Madrid, Barcelona, Bilbao og Valencia og handles under børskoden “AMS.MC”. I 2010 havde virksomheden en omsætning på EUR 2.712 millioner og en EBITDA på EUR 1.039 millioner. Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere i hele verden og har 123 nationaliteter repræsenteret på sine hovedkontorer.
For flere informationer om Amadeus, klik ind på www.amadeus.com/sca
Tags: