• news.cision.com/
  • Amadeus/
  • Norwegian underbygger kommerciel strategi ved at indføre Amadeus’ næste generations it-tjenester

Norwegian underbygger kommerciel strategi ved at indføre Amadeus’ næste generations it-tjenester

Report this content
  • Kontrakt indgået om Altéa-suiten til forvaltning af reservationer fra flere forskellige kanaler, beholdningsopgørelse og afrejsekontrol
  • Aftalen vil også understøtte flyselskabets planer om at operere på langdistancemarkedet i 2013

Stockholm, den 26 januar 2012: Amadeus, en førende partner inden for rejseteknologi og behandler af transaktioner for den globale rejse- og turismeindustri, og Norwegian Air Shuttle ASA (Norwegian), det næststørste flyselskab i Skandinavien, som transporterer mere end 15 mio. passagerer om året, har i dag offentliggjort en aftale om, at Norwegian migrerer til Amadeus’ Altéa-suite.

Med denne aftale udvider Norwegian sin brug af Amadeus’ systemer til at omfatte hele Altéa-suiten af løsninger for at drage fordel af Amadeus’ billetterings-, codeshare- og interlinefunktionalitet.

Indførelsen af næste generations-teknologien vil understøtte Norwegians it-moderniseringsprogram og give flyselskabet de værktøjer og den fleksibilitet, der kræves, for effektivt at kunne opfylde kundernes stadig skiftende krav, samtidig med at driften effektiviseres. Endvidere er indførelsen af teknologien et led i virksomhedens mål om at operere på langdistancemarkedet fra næste år.

Hans-Petter Aanby, it-chef hos Norwegian, siger: Vores overgang til Amadeus’ Altéa CMS understøtter vores forretningsmål på mellemlangt og langt sigt om at operere på langdistancemarkedet. Det er afgørende, at vores daglige drift understøttes af moderne it-processer, der giver den nødvendige fleksibilitet til at kunne tilpasse vores kommercielle strategi, samtidig med at vores kunder får den højeste service.”

Jesper Söderström, adm. direktør hos Amadeus Scandinavia, siger: “Det er vores mål at levere avancerede teknologiske løsninger, der hjælper flyselskaberne til at imødekomme de stadig skiftende krav fra industriens side. Vores Altéa-system er baseret på moderne, åbne systemer, der reducerer udviklingsomkostningerne og den tid, det tager at opgradere systemerne.” Han fortsætter: “Muligheden for at servicere individuelle kunder under hele rejsen ved hjælp af en enkelt, integreret informationskilde er en afgørende funktion, der adskiller os fra andre, og som er kernen i Altéa-systemet.”

Amadeus har i dag indgået kontrakt med 115 kunder i hele verden om Altéa-systemet. På grundlag af disse kontrakter anslår Amadeus, at antallet af boardede passagerer (Passengers Boarded (PB)) i 2014 vil ligge på mere end 725 millioner[1].


[1] PB anslået for 2014 på grundlag af IATA’s prognose over væksten i regional flytrafik og de seneste PB-tal, som foreligger via offentlige kilder eller interne informationer (hvis de allerede findes på vores platform).

Kontaktinformation
Jesper Söderström
Adm. direktør, Amadeus Scandinavia
Tel: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com

Om Amadeus
Amadeus er den førende transaktionsbehandler og leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejse- og turistindustrien på globalt plan.

Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (f.eks. flyselskaber, hoteller, togselskaber, færgeselskaber og lign.), rejsesælgere (rejsebureauer og websteder) og rejsekøbere (virksomheder og individuelle rejsende).

Koncernen driver en transaktionsbaseret forretningsmodel og behandlede i 2010 mere end 850 mia. rejsetransaktioner.

Amadeus har hovedkontorer i Madrid (virksomhedens hovedsæde og marketing), Nice (udvikling) og Erding (drift – databehandlingscenter) og regionale kontorer i Miami, Buenos Aires, Bangkok og Dubai. På markedsplan leverer Amadeus sine kundetjenester gennem 73 lokale Amadeus-forretningsorganisationer, der dækker 195 lande.

Amadeus er noteret på børserne i Madrid, Barcelona, Bilbao og Valencia og handles under børskoden “AMS.MC”. I 2010 havde virksomheden en omsætning på EUR 2.683 mio. og en EBITDA på EUR 1.015 mio. Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.270 medarbejdere i hele verden og har 123 nationaliteter repræsenteret på sine hovedkontorer.

For flere informationer, klik ind på www.amadeus.com/sca.

Tags: