THAI og Amadeus indgår Full Content aftale

Report this content

Amadeus-tilsluttede rejsebureauer over hele verden får nu adgang til hele THAI’s og THAI Smiles udbud af afgange, pladser og billetpriser.

Stockholm, den 24. maj, 2013: Amadeus, en af verdens førende teknologileverandører til den globale rejseindustri, og det thailandske flyselskab Thai Airways International (THAI) har indgået en langsigtet indholdsaftale, som gør, at flyselskabet får adgang til Amadeus’ verdensomspændende netværk af rejsebureauer.

Amadeusbrugere over hele verden får nu adgang til samtlige afgange, billetpriser og tilgængelighed for de mere end 18 millioner flysæder, som årligt sælges af THAI og deres nye varemærke THAI Smile. Den nye aftale betyder, at Amadeusbrugerne får adgang til det samme indhold hos THAI og på de samme betingelser, som flyselskabets direkte kanaler og andre distributionskanaler har, herunder flyselskabets billetkontorer, kundetjenestecentre og hjemmeside.

– Amadeus har været en enestående partner for THAI igennem to årtier og har hjulpet os med at nå vores mål om at blive det førende flyselskab i Asien og et af de største i verden. Vi er glade for at udvide samarbejdet med Amadeus, hvilket sikrer, at rejsebureauer over hele verden får den bedst mulige adgang til hele vores udbud af rejser og tjenester, siger Danuj Bunnag, Executive Vice President, Commercial hos THAI.

– Det er Amadeus’ mål at sikre langsigtede distributionsaftaler med førende flyselskaber verden over for at forsyne vores netværk af rejsebureauer med det mest omfattende udbud af flyalternativer. Med tanke på den vigtige rolle, som distribution gennem rejsebureauer spiller, giver langsigtede aftaler som denne stabilitet både for flyselskabet og for rejsebureauerne, siger Jesper Söderström, adm. direktør hos Amadeus Scandinavia.

Thai og Amadeus har arbejdet sammen siden 1990, hvor flyselskabet blev Amadeus’ første asiatiske kunde. Siden har flyselskabet anvendt en lang række af Amadeus’ løsninger, og værktøjer til at maksimere virksomhedens lønsomhed.


Kontaktinformation
Jesper Söderström
Adm. direktør, Amadeus Scandinavia
Tel: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com

Om Thai
Thai Airways International Public Company Limited (THAI), det førende nationale flyselskab i Thailand, blev grundlagt i 1960. THAI håndterer i dag i gennemsnit 941 flyvninger om ugen på indenlandske og internationale ruter til 73 destinationer i 35 lande, som tilsammen omfatter fem kontinenter, inklusive Europa, Afrika, Asien, Australien og Nordamerika. Nøglen til THAI’s succes er virksomhedens prisbelønnede service, bekvemme flytider og punktlighed.

I 2012 transporterede THAI i alt 20,62 millioner passagerer og opererede en flåde på 95 fly. Pr. 31. december 2012 beløb virksomhedens samlede aktiver sig til 304.096 millioner Baht med en fuldt indbetalt kapital på 2.182.771.917 aktier til en nominel værdi af 10 Baht pr. aktie. 51,03 procent af virksomheden er ejet af den thailandske stat gennem det thailandske finansministerium. THAI har 25.412 ansatte.

THAI’s filosofi er at give fuld service til premiumpassagerer samtidig med, at de fritidsrejsende, som står for mere end 80 procent af virksomhedens samlede indtægter fra passagertrafik, får den højest mulige service. THAI har som målsætning at blive “First Choice Carrier with Touches of Thai”.

For mere information besøg www.thaiairways.com

Om Amadeus
Amadeus er en førende leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejsebranchen på verdensplan. Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (flyselskaber, hoteller, jernbaneselskaber og færgeselskaber m.v.), rejsebureauer (fysiske og internetbaserede) samt rejsekøbere (virksomheder og forretningsrejsebureauer).

Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere fordelt på Madrid (koncernledelse og markedsføring), Nice (udvikling) og Erding (drift) samt 73 lokale Amadeus-virksomheder verden over.

Amadeus bygger på en transaktionsbaseret forretningsmodel, der i 2012 genererede mere end 947 millioner fakturerbare rejsetransaktioner. I 2011 havde virksomheden en tilsvarende omsætning på 2.910 millioner EUR og en EBITDA på 1.108 millioner EUR.

Amadeus er noteret på den spanske aktiebørs under børskoden "AMS.MC" og indgår i indekset IBEX 35.

Læs mere om Amadeus på www.amadeus.com/sca.

Tags: