American Express Business Travel lancerer en mobiltelefonløsning til forretningsrejser

Report this content

Alle nødvendige oplysninger om rejsen og destinationen i realtid på mobiltelefonen.

Ny teknik opdaterer automatisk rejseoplysninger. 

– Direkte kommunikation gør det lettere at håndtere uforudsete forstyrrelser i rejsetrafikken.

American Express Business Travel lancerer en rejsetjeneste til mobilen, som giver fuld støtte til forretningsrejsende på farten. Hele rejseplanen og desuden kort, valutakonvertering, tip om transport, hoteller og andre nyttige oplysninger, tilpasset efter destinationen, havner direkte i den rejsendes mobil.

– Både de forretningsrejsende og virksomhederne efterspørger mobile funktioner til bedre kommunikation, kontrol og service. De rejsende forventer adgang til alle detaljer om rejsen, når de er undervejs, og virksomhederne vil have komplette løsninger. Med mobileXtend kan vi give dem det, siger Kaveh Atrak, administrerende direktør for American Express Business Travel i Norden.

En ny teknik gør at rejsereservationer kan leveres direkte til mobilen og derefter opdateres automatisk, uden at brugeren behøver at oprette forbindelse igen. Ændringer i flyafgange, afrejsetidspunkter eller hotelbookinger er derfor altid tilgængelige i realtid på mobilen.

– Med mobileXtend kan vi også gøre det lettere for både virksomheder og rejsende, der er tvunget til at håndtere uforudsete forstyrrelser i rejsetrafikken. Værktøjet har nemlig en funktion til direkte kommunikation mellem virksomhedens forskellige afdelinger og de rejsende, fortsætter Kaveh Atrak.   

Vigtige funktioner i mobileXtend:

  • Rejseplanhåndtering, inklusive alarm i god tid inden hver del af rejseplanen (fly, bil, tog, hotel) og forslag til alternative fly ved behov
  • Broadcast, dvs. mulighed for at sende meddelelser til en gruppe rejsende med det samme eller på et bestemt tidspunkt
  • Destinationsservice, som leverer relevante beskeder ved både afrejse og ankomst
  • Søgeordsbaserede rejseoplysninger (dvs. skriv teksten "taxi" og få svar, der viser de bedste leverandører og deres telefonnummer)
  • Restaurantsøgning og bookingkapacitet
  • Afgangsplansøgning for fly
  • Kortfunktioner
  • Urfunktion for forskellige dele af verden
  • Integration med sociale medier
  • Valutakonvertering og valutakurser
  • Klikmulighed for direkte telefonkontakt med et rejsebureau
  • Spørgeskemafunktion, som giver mulighed for både udsendelse og indsamling af korte undersøgelser 

Om mobileXtend:
MobileXtend er en global løsning, der er kompatibel med alle førende mobilenheder, f.eks. BlackBerry ®, smartphones og iPhone, og som desuden fungerer med alle mobiltelefoner, der har en sms-funktion. American Express Business Travel har investeret i at udvikle en særlig teknologi, der kan standardisere rejseoplysninger til ét elektronisk sprog. Det gør det muligt at hente og bearbejde alle relevante rejsebookinger via én fælles grænseflade. Den rejsende kan derfor få adgang til hurtig information uanset sin telefon og destination i verden. Det giver virksomhederne store besparelser.

American Express Business Travel har samarbejdet med førende mobilteknikfirmaer, f.eks. Rearden Commerce, WorldMate og conTgo, for at udvikle teknikken bag værktøjet.

For at se en illustration af mobileXtend kan du besøge http://www.americanexpress.com/mobileXtendint

Om American Express Business Travel
American Express Business Travel (www.americanexpress.dk/businesstravel) er en del af American Express Company, og har fokus på at hjælpe kunderne med at maksimere afkastet af deres rejseinvesteringer gennem større omkostningsbesparelser, kundeservice i verdensklasse og bedre kontrol med rejseomkostningerne. American Express Business Travel tilbyder kunder lige fra små til multinationale virksomheder en kombination af brancheførende teknologi og støtte inden for alle områder af travel management, strategiske indkøb og støtte ved forhandlinger med leverandører af rejseydelser. Dertil kommer global kundeservice og tilgængelighed både online og offline. Selskabet tilbyder også adgang til en dynamisk community (www.businesstravelconneXion.com), som udnytter den samlede intelligens hos alle i erhvervsrejsebranchen ved at tilbyde forskellige perspektiver, bedste praksis, aktuel forskning og nyheder inden for branchen.

Om American Express
American Express er en global servicevirksomhed, som giver sine kunder adgang til produkter, indsigt og erfaringer, som beriger livet og opbygger forretningssucces. Læs mere på www.americanexpress.dk og på www.facebook.com/americanexpress, www.twitter.com/americanexpress og www.youtube.com/americanexpress.

Kontakt:           Amelie Lind, StrandbergHaage, +46-739-043234, amelie@strandberghaage.se

Tags:

Dokumenter og links