AMERICAN EXPRESS FORUDSER STORE STIGNINGER I PRISERNE PÅ FORRETNINGSREJSER PÅ UDVALGTE MARKEDER I LATINAMERIKA, ASIEN OG ØSTEUROPA I 2013
-- Priserne i Skandinavien afspejler en stærk økonomi sammenlignet med resten af Europa--
NEW YORK, NY – 12. november 2012 – Ifølge rapporten Global Business Travel Forecast 2013 fra American Express Global Business Travel tyder de prognosticerede prisstigninger for forretningsrejser på udvalgte markeder i Latinamerika, Asien og Østeuropa på, at forretningsrejsende formentlig fortsat vil søge forretningsmuligheder i disse områder i 2013. Samtidig forventes den globale økonomiske usikkerhed – især på grund af den finansielle krise i Europa og den faldende vækst i Kina – at begrænse efterspørgslen og holde priserne på de modne markeder samt Kina på nogenlunde samme niveau. Alt i alt forventer American Express Global Business Travel, at priserne kun vil stige i begrænset omfang globalt.
“Vi forventer et dynamisk landskab inden for forretningsrejser i 2013, hvor priserne sandsynligvis vil stige som et resultat af virksomheders interesse i at gøre forretninger i voksende økonomier som Brasilien, Indien og Rusland, men de vil forblive uændrede eller endda falde på de markeder, hvor væksten er stagneret,” sagde Hervé Sedky, Senior Vice President og General Manager, Global Business Partnerships & Premium Services, American Express Global Business Travel. ”Vores prognoser hjælper virksomheder med at forstå, hvor i verden og i hvilke kategorier priserne sandsynligvis vil stige og med hvor meget, så de kan tage velovervejede beslutninger om, hvordan deres investeringer i forretningsrejser fordeles bedst.”
Via omhyggelige undersøgelser og en ekspertanalyse af et af de mest omfattende datalagre om rejser og betalinger i branchen giver Global Business Travel Forecast 2013 næsten 2600 forudsigelser om priserne på flyrejser, hotelophold og billeje i 29 lande. I år indeholder rapporten yderligere fire nye lande (Italien, Polen, Rusland og Sydkorea) og introducerer forudsigelser for offentliggjorte priser på flyrejser ud over allerede betalte rejser, da forståelse af denne forskel er meget vigtig for de virksomheder, der effektivt søger at lægge planer for deres forretningsrejser i nutidens marked.
Hovedpunkter for Skandinavien
Den generelle situation i Europa påvirker de regionale økonomier og hermed pristendenserne. Det skandinaviske marked er i en bedre position end de fleste andre i Europa. Derfor forudses beskedne stigninger på de fleste markeder og segmenter, hvilket afspejler lysten til fortsat at foretage forretningsrejser.
Priserne på flyrejser i Skandinavien varierer fra marked til marked, og den største stigning vil formentlig ligge på 3-6 % i Danmark for interkontinentale rejser på Business Class. Norge med sin ret sunde økonomi forventes også at få små stigninger undtagen på de korte ture på Economy Class, hvor der er et øget pristryk. Sveriges økonomi er også ret god, så priserne på flyrejser vil stige i takt med inflationen.
Priserne for hotelophold vil formentlig kun stige lidt som et resultat af den regionale økonomiske usikkerhed i Europa. Stigningerne vil variere fra land til land og i forskellige byer. I Sverige og Norge vil priserne sandsynligvis være uændrede eller stige med op til 5,5 %. I Danmark vil prisstigninger på hotelophold sikkert være mere beskedne.
Priserne på transport til lands i Skandinavien vil formentlig forblive uændrede eller stige lidt i 2013 undtagen i Danmark, hvor man forventer et fald på -3 % på basispriserne.
Hovedpunkter for Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA)
Valutakrisen omkring euroen, spareforanstaltninger og generelt lave forventninger om vækst forudses at resultere i beskedne stigninger i priserne på flyrejser i EMEA-landene i 2013. De markeder, der er hårdest ramt at krisen i eurozonen, kan endda opleve faldende priser. Spanien for eksempel forventes at opleve et fald i priserne på lange rejser på Economy Class på -8 til -5 %. Der er dog nogle lande i regionen, som ligger langt fra eurozonens problemer, såsom Rusland, hvor priserne på lange flyrejser på Economy Class forventes at stige med 5-7 %, og Polen, hvor stigninger vil ligge på 3-5 % for samme type rejser. Tilsvarende forventes Sydafrika at se en stærk markedsvækst takket været landets placering som porten til det sydlige og det vestlige Afrika og de naturlige ressourcer i disse regioner.
Hovedpunkter for Nord- og Sydamerika
Selvom der kan forventes konservative prisstigninger i Nordamerika (USA og Canada), forudser American Express Global Business Travel, at Latinamerikas stærke økonomier og deraf følgende konstante efterspørgsel efter rejser vil resultere i store prisstigninger i denne region i 2013.
Hovedpunkter for Stillehavsområdet (APAC)
I APAC-regionen er der store forskelle fra land til land. For eksempel er Australiens marked for indlandsrejser meget konkurrencepræget, men efterspørgslen fra sektoren for naturlige ressourcer forventes ikke desto mindre at kunne berettige moderate prisstigninger. Indien forventes at få de største prisstigninger i regionen på op til 8 % hovedsageligt som et resultat af luftfartsindustriens ustabilitet på dette marked. I Kina forventes fald i eksporten, nedgang i bygnings- og produktionssektorerne og påvirkningen fra investeringer i Europa at resultere i et fald i efterspørgslen efter forretningsrejser og priser, der er uændrede eller let faldende overalt. For indlandsflyrejser især forudses konkurrencen fra højhastighedstog at skabe pristryk både på Business og Economy Class i Kina.
For oplysninger om køb af rapporten, som indeholder meget mere indsigt i priserne på flyrejser, hotelophold og billeje på markeder i hele verden, kontakt venligst advisoryservices@aexp.com.
Om Global Business Travel Forecast 2013 og metodikken
Prognosen er et vigtigt produkt fra American Express Global Business Travel, Advisory Services’ EXPERT INSIGHTS forskning, som også producerer månedlige brancheanalyser, et Business Travel Monitor prisindeks og Best Practice for et detaljeret rejseprogram samt benchmark rapporter.
Prognosen er baseret på en række primære datakilder, herunder egne data fra American Express Business Travel Monitor, American Express’ database med priser, samlede transaktionsdata og sekundære datakilder, herunder Smith Travel Research (STR) Global Hotel Reviews og økonomiske dataprojekter fra Economywatch.com. Projektionerne er baseret på en kombination af disse primære og sekundære kilder og interview med eksperter inden for kategorier og regioner fra American Express. Rapporten indeholder prognosticerede ændringer i forhandlede priser for forretningsrejser fra år til år.
Selvom prognoserne og projektionerne i rapporten er baseret på oplysninger indsamlet fra interne og eksterne kilder, som ifølge American Express Global Business Travel er pålidelige, giver vi ingen garanti for nøjagtigheden af disse prognoser og projektioner. Derudover kunne faktiske ændringer i omkostningerne for forretningsrejser afvige væsentligt fra de prognosticerede data, især som følge af uforudsete politiske, økonomiske og/eller miljømæssige begivenheder.
Om American Express Global Business Travel
American Express Global Business Travel ligger dér, hvor forretningsliv møder rejseliv, og tilbyder sine kunder et omfattende netværk, pålidelig service og dybdegående indsigt i at skabe fremadrettet mobilitet for medarbejdere og virksomheder. American Express Global Business Travel leverer førende rejseløsninger, integrerede rådgivningstjenester, beskyttede undersøgelser samt end-to-end-møde- og eventløsninger. Vores innovative tjenester sætter vores kunder i stand til at optimere afkastet af deres rejse- og mødeinvesteringer. Læs mere på www.americanexpress.com/businesstravel.
American Express Global Business Travel indgår i et af verdens største netværk af rejsebureauer med kontorer i mere end 140 lande over hele verden. I 2011 havde vi en salgsomsætning inden for rejsesegmentet på i alt USD 29,3 mia., inkl. omsætning fra konsoliderede selskaber og ikke-konsoliderede selskaber via joint venture- og partnernetværk.
American Express er en global servicevirksomhed, der tilbyder sine kunder adgang til produkter, viden og oplevelser, der beriger livet og skaber forretningssucces. Læs mere på americanexpress.com og på facebook.com/americanexpress, foursquare.com/americanexpress, linkedin.com/companies/american-express, twitter.com/americanexpress, og youtube.com/americanexpress.
Vigtige link til produkter og tjenester konto- og kreditkort, firmakreditkort, rejsetjenester, gavekort, forudbetalte kort, forhandlertjenester, forretningsrejser, og corporate card.
Mediekontakter:
Sten Haage, StrandbergHaage
+46-709 95 52 75,