Ny undersøgelse fra American Express Meetings & Events viser tydelige tendenser for møder i 2012

Report this content

Regn med kortere, nærmere og grønnere konferencer næste år

København, d. 18. januar 2012   

American Express Meetings & Events har udgivet deres årlige Meetings Forecast, der viser globale tendenser for konference- og mødeindustrien. Rapporten er baseret på undersøgelser og interviews med mødearrangører, mødeindkøbere og hotelleverandører fra hele verden, inkl. Danmark.

I hele verden ses en forsigtig optimisme om, at mødeindustrien vil vokse i løbet af året i takt med stigende fly- og hotelpriser.  Halvdelen af de adspurgte mødearrangører fra Europa (51 %) forventer øget efterspørgsel i 2012. Også hotelejerne rapporterer stigende efterspørgsel på konferencebookinger.

Globale mødetendenser, der kan ses i rapporten:

  • Møderne bliver kortere med færre deltagere: Både antallet af deltagere pr. møde og antallet af mødedage mindskes (40 % og 33 %) ifølge hotelleverandørerne. Samtidig arrangerer virksomhederne flere møder, hvor hvert møde forventes at blive kortere og mere omkostningseffektivt. 
  • Møderne finder sted tættere på: Flere vil have møder tættere på virksomheden. Mere end halvdelen (53 %) af konferencekunderne efterspørger møder, der er tættere på, for at mindske mødeomkostningerne.
  • Mødelokalerne bliver mindre luksuriøse: I Europa kan man se, at flere konferencekunder vælger hoteller og mødelokaler i middelstandard (3- eller 4-stjernede) i stedet for luksusalternativet (5-stjernede) Samtidig flytter nogle (26 %) deres konferencer fra storbyer til mellemstore byer.
  • Mødeplanen er mere tætpakket: Ifølge hotellerne vil flere af deres konferencekunder (47 %) kombinere seriøse møder med mere uformelle og sjove aktiviteter for mødedeltagerne for at effektivisere mødeplanen.
  • Møderne bliver grønnere: Ifølge konferenceleverandørerne er miljøet i fokus for næsten halvdelen (47 %) af kunderne. Mødearrangørerne ser den samme tendens, hvor størstedelen (73 %) er interesserede i miljøvenlige alternativer. Miljøspørgsmål har endnu ikke haft en mærkbar effekt på valget af mødested, men det kan ændre sig ifølge rapporten.

Ifølge Michael Schüller, Vice President, EMEA hos American Express Meetings & Events, følger Danmark de globale tendenser, der ses i rapporten.

-Vi ser ingen afmatning som følge af den finansielle usikkerhed. Virksomheder anerkender værdien af møder, men efterspørger omkostnings- og tidseffektivitet, f.eks. med flere indenrigsmøder, kortere afstande og 4-stjernede hoteller i stedet for 5-stjernede.

Jörgen Karlsson, Director, Meetings & Events Nordic på American Express Meetings & Events siger desuden:

-Samtidig med den øgede efterspørgsel på møder er der også en øget interesse for styring og gennemsigtighed omkring møderne. Få har haft en klar mødepolitik, men det er ved at ændre sig. I de nordiske lande er det lægemiddelindustrien, som ligger i spidsen, når det gælder mødepolitik.

Om rapporten: American Express Meetings & Events Forecast

The American Express Meetings & Events Forecast identificerer vigtige mødetendenser for 2012 på globalt og regionalt plan. Ideen er, at rapporten skal hjælpe dem, der arbejder i mødeindustrien, til at arbejde mere strategisk og effektivt. Rapporten blev udarbejdet i efteråret 2011 og er baseret på oplysninger fra aktuelle og planlagte møder for American Express Meetings & Events' kunder, undersøgelser af op mod 200 hotel- og mødearrangører i Europa, Nordamerika, Latinamerika og Asien samt interviews med mødeeksperter.  


Kontakt:        

Sten Haage, StrandbergHaage +46-709-955275 , sten@strandberghaage.se

Elizabeth Walentin, StrandbergHaage, +46-739-600621, elizabeth@strandberghaage.se

Om American Express Meetings & Events

American Express Meetings & Events, en del af American Express Global Business Travel, har mere end 1000 medarbejdere over hele verden og er efter omkring 20 år en af markedets førende i Skandinavien. Vores erfarne medarbejdere er nyskabende og besidder en stor viden, når det gælder om at skabe arrangementer, der bedst lever op til virksomhedens målsætninger og dermed rentabilitet. 

Om American Express

American Express er en global servicevirksomhed, der tilbyder sine kunder adgang til produkter, indsigter og oplevelser, der beriger livet og skaber forretningssucces. Læs mere på www.americanexpress.dk og på www.facebook.com/americanexpress, www.twitter.com/americanexpress og www.youtube.com/americanexpress

Tags: