Udnævnelse af ny intl. ledelse i American Express Business Travel

Report this content

American Express Global Business Travel implementerer en ny ledelsesstruktur. Den nye ledelsesstruktur placerer den øverste ledelse tættere på kunderne. 

Ændringerne skal supplere den lokale ledelse og hjælpe Global Business Travel med at forbedre kundefokus yderligere. Katrina Cliffe får rollen som Vice President og General Manager for American Express Global Business Travel Europa, Mellemøsten og Afrika. Katrina har arbejdet for American Express siden 2006 og har senest været ansat i Global Corporate Payments. Før det har hun haft forskellige ledende stillinger inden for salg, client management, co-branding, partnerskab og consumer products.

I forbindelse med implementeringen af den nye organisationsstruktur vil Kaveh Atrak, tidligere General Manager for Norden, forlade American Express og overlade ansvaret for det nordiske marked til Anthony Drury. Anthony Drury har arbejdet for American Express siden 2002, hvor han har haft en række ledende stillinger i forskellige lande. Hans nye rolle bliver som Vice President og General Manager for Norden og Storbritannien.

- Den nye regionale struktur giver vores aktiviteter i forskellige dele af verden et mere strømlinet og integreret markedsfokus, siger Kim Goodman, President American Express Global Business Travel.
- Når vores kunders behov ændrer sig, er det nødvendigt, at vi har det rette fokus globalt, regionalt og lokalt, hvis vi fortsat skal kunne levere et højt afkast til vores kunder rundt om i verden, udtaler hun.

Om American Express Global Business Travel
American Express Global Business Travel (www.americanexpress.com/businesstravel) er en afdeling af American Express Company, som har fokus på at hjælpe kunderne med at maksimere afkastet af deres rejseinvesteringer via større omkostningsbesparelser, kundeservice i verdensklasse samt at have bedre kontrol med rejseudgifterne. American Express Business Travel tilbyder kunder lige fra små virksomheder til multinationale virksomheder en kombination af brancheførende teknik, ”travel management”, strategiske indkøb og støtte ved forhandlinger med leverandører af rejsetjenester. Dertil kommer global kundeservice og tilgængelighed både online og offline. Selskabet tilbyder også adgang til et dynamisk community (www.businesstravelconneXion.com), som udnytter den samlede viden hos alle i forretningsrejsebranchen ved at tilbyde forskellige perspektiver, best-practices, aktuel udvikling og nyheder inden for branchen

Om American Express
American Express er en global servicevirksomhed, der tilbyder sine kunder adgang til produkter, viden og oplevelser, der beriger livet og skaber forretningssucces. Læs mere på www.americanexpress.dk og på www.facebook.com/americanexpress, www.twitter.com/americanexpress og www.youtube.com/americanexpress.

Kontakt:        
Sten Haage, StrandbergHaage, +46-709-955275, sten@strandberghaage.se
Fanny Lindquist, StrandbergHaage, +46-701-440430, fanny@strandberghaage.se

Tags:

Dokumenter og links