Atlas Copco udvider sortimentet af energieffektive GHS VSD+ vakuumpumper til 1900 m³/t
Atlas Copco har udvidet sin portefølje af GHS VSD+ vakuumpumper ved lanceringen af en ny model, som tilbyder vakuum op til 1900 m³/t med bevaring af høj energieffektivitet. De nye vakuumpumper GHS 1300-1900 VSD+ bygger på successen med GHS 350-900 VSD+, som, da de blev indført i 2015, satte en helt ny standard for vakuumpumper på det globale marked.
Energibesparelser
GHS VSD+ frekvensreulerede vakuumpumper kan levere energibesparelser på op til 50 procent sammenlignet med konventionelle vakuumpumper med fast omdrejningstal. Desuden byder pumperne på en enkel, såkaldt plug-and-play-installation, avancerede betjeningsfunktioner og et betydeligt svagere lydniveau end gennemsnittet.
”Med denne udvidelse af vores produktportefølje med vakuumpumper har vi nu fået et komplet udvalg af vakuumpumper i vores energibesparende VSD+ serie. Dette vil medføre endnu flere muligheder for, at vores kunder kan spare energi og dermed omkostninger,” siger Lars Petter Mørck, Product Manager Vacuum Solution på Atlas Copco Compressor Technique.
GHS 1300-1900 VSD+ er en vakuumpumpe med oliesmurt skrue med et interval på 1300-1900 m³/t samt et optimalt tryk på 0,35 mbar (a). Vakuumpumpen har kun brug for et gulvareal på 2,3 m², så der er mulighed for en enkel installation, som ikke optager værdifuld plads.
Vakuumpumpen har styresystemet Atlas Copco Elektronikon installeret. Med Elektronikon opnås fuld kontrol over maskinen og mulighed for at forbedre energibesparelsen yderligere. Vakuumpumpen kan desuden tilsluttes Atlas Copcos software Smartlink, som giver yderligere kontrol over maskinens operative resultater, og bidrager dermed til at maksimere driftstiden.
Varmegenvinding
Der findes vandkølede versioner, som har et integreret varmegenvindingssystem, som kan genanvende op til 75 procent af den tilførte energi til varmt vand (90 ºC). Det varme vand kan herefter anvendes til opvarmning af vand og til centralvarme
Vakuumpumpens markedsførende funktion med at opsamle olie medfører, at kvaliteten på afgangsluften er optimal. Den forhindrer olieudslip og giver et renere arbejdsmiljø.
GHS 1300-1900 VSD+ er velegnet til centraliserede vakuumsystemer, f.eks. ved fremstilling af vakuumemballering af fødevarer og modificeret atmosfære (gaspakning), ved konservering, på trykkerier, til elektronikindustrien, emballering generelt af produkter, termoformning og ekstrudering af f.eks. metal, polymerer, træ, beton og madvarer - og mange andre anvendelsesområder. Den nye vakuumpumpe findes også som en turboversion, der gør det muligt med hurtigere cyklusser for højere produktion, hvilket er ideelt til emballering af fødevarer samt køling. Til fugtige applikationer såsom plast, ekstrudering og tørring af rørledninger fås GHS VSD+ også som en væskerings version.
Du kan læse mere om vores nye vakuumpumper GHS 1300-1900 VSD+ på vores webside www.atlascopco.com/vacuum
Atlas Copco er verdensledende leverandør af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernens produkter og serviceydelser omfatter kompressorer, vakuumløsninger og luftbehandlingssystemer, konstruktions- og mineudstyr, el-værktøjer og montagesystemer. Atlas Copco udvikler produkter og servicer med fokus på produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi. Virksomheden blev grundlagt i 1873 og hovedkontoret ligger i Stockholm, Sverige, og har en global rækkevidde, der dækker mere end 180 markeder. I 2015 havde Atlas Copco indtægter på 102 milliarder kroner (EUR 11) og mere end 43.000 ansatte. Læs mere på www.atlascopco.com.
Atlas Copcos forretningsområde for kompressorteknik leverer industrielle kompressorer, vakuumløsninger, gas- og proceskompressorer og ekspandere, luft- og gasrensningsudstyr og luftstyringssystemer. Forretningsområdet har et globalt service-netværk og skaber fornyelse med henblik på bæredygtig produktivitet inden for produktions-, olie og gas- samt procesindustrierne. De primære produktudviklings- og produktionsenheder ligger i Belgien, Tyskland, USA, Kina og Indien.
Tags: