• news.cision.com/
  • Audientes/
  • Audientes' udbud er væsentligt overtegnet, men alle 2.794 nye investorer modtager aktier.

Audientes' udbud er væsentligt overtegnet, men alle 2.794 nye investorer modtager aktier.

Report this content

Audientes' udbud af 40,0 mio. kr. nye aktier er blevet positivt modtaget af investorerne, der samlet har tegnet for 75,7 mio. kr. svarende til, at udbuddet er overtegnet med 89%. Det har derfor været nødvendigt at reducere tegningsordrerne med op til 60%, men alle investorer modtager minimum 500 aktier. Selskabsmeddelelse nr. 2-2020

Audientes A/S offentliggør i dag resultatet af udbuddet af nye aktier i forbindelse med optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark, jf. selskabsmeddelelse nr. 1-2020 af 31. august 2020 og virksomhedsbeskrivelsen, der ligeledes blev offentliggjort den 31. august 2020.

CEO Steen Thygesen, Audientes: "Vi er utroligt glade for den store opbakning fra knapt 3.000 investorer, der som os ser et stort potentiale i høreapparater til de millioner af mennesker verden over med invaliderende høretab, som ikke har råd til at købe et dyrt høreapparat fra f.eks. de store danske producenter, der kan koste op til 60.000 kr., men som vil have råd til Audientes'. Vi har kvitteret for opbakningen ved at tildele aktier til alle, der har tegnet aktier, og ser frem til at kunne levere vores høreapparat til markederne."

Udbuddet blev planmæssigt lukket den 11. september kl. 23:59. Audientes har modtaget tegninger fra 2.794 investorer for i alt 9.466.467 stk. aktier. Selskabets udbud af op til 5.000.000 stk. nye aktier til en udbudskurs på 8,0 kr. pr. aktie er således fuldtegnet, hvilket giver Audientes et bruttoprovenu på 40,0 mio. kr. og en markedsværdi på 74,8 mio. kr.

Første handelsdag på Nasdaq First North Denmark forventes at være den 18. september 2020 under symbolet ”AUDNTS”.

Resumé af Udbuddet:

Audientes udsteder 5.000.000 stk. nye aktier til en udbudskurs på 8,0 kr. pr. aktie, hvilket giver et bruttoprovenu på 40,0 mio. kr.

Der er tildelt aktier til 2.794 aktiedepoter.

Baseret på udbudskursen er Audientes' markedsværdi efter gennemførelse af udbuddet 74,8 mio. kr.

Free float er 74%.

På grund af den store interesse for udbuddet er der foretaget følgende allokering:

Alle ordrer op til og med 31.250 stk. aktier har modtaget 500 stk. aktier samt 39,6% af ordren, der overstiger 500 stk. aktier.

Alle ordrer over 31.250 stk. aktier er blevet tildelt på individuel basis efter selskabets og dets Certified Advisers vurdering.

Supplerende information

Registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen ventes at ske den 17. september 2020. Første handelsdag på Nasdaq

First North Growth Market Denmark for selskabets aktier forventes at være den 18. september 2020, under symbolet ”AUDNTS” og ISIN DK0061406618. Optagelsen til handel forudsætter, at Nasdaq First North formelt godkender ansøgning om optagelse af Audientes' aktier til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark. Danske Bank er afviklingsagent i forbindelse med udbuddet.

CEO Steen Thygesen Tlf.: +45 53 17 26 10 email: steen.thygesen@audientes.com

 

Audientes A/S

Teknikerbyen 5 2830 Virum www.audientes.com

 

Certified Adviser

Kapital Partner

Jernbanegade 4

1608 København V Tlf. 8988 7846 www.kapitalpartner.dk

Kontakter

 Steen Thygesen, CEO, +45 53172610, Steen.Thygesen@audientes.com

Om Audientes A/S

Audientes is a Denmark-based innovator of affordable hearing solutions. Our goal is to make smart, high-quality hearing aids accessible and affordable to everyone who needs them. We achieve this by designing, developing and bringing to market innovative, assisted-hearing solutions.