Audientes 1. kvartal 2021: Bygger momentum

Report this content

Audientes’ resultat for 1. januar til 31. marts 2021 er i dag blevet godkendt af bestyrelsen, og selskabet

offentliggør nu delårsrapporten for 1. kvartal 2021.

Steen Thygesen, CEO Audientes A/S, udtaler:

"1. kvartal 2021 var et travlt kvartal forud for produktlanceringen i 3. kvartal 2021. Vores lokale tilstedeværelse i Indien sikrede, at vi med respekt for COVID-19-pandemien kunne gennemføre vigtige produkt- og kundetests i fire storbyer i Indien, lige som vi har lanceret forbedrede tekniske specifikationer i et elegant design, som vil blive markedsført senere i år. Driftsresultatet (EBITDA) for 1. kvartal 2021 blev på DKK -2,6 mio., hvilket var på niveau med forventningerne, og vi fastholder vores forventninger til 2021."

Hovedtal for 1. kvartal 2021

TDKK 1. kvt. 2021 1. kvt. 2020 2020
Omsætning 0 0 0
EBITDA -2.610 -43 -5.548
Periodens resultat -2.751 -43 -5.561
Likvide beholdninger 28.409 16 30.364
Egenkapital 35.620 3.878 38.372
Egenkapitalandel (%) 88 50 91
Resultat pr. aktie (DKK) -0,29 -0,01 -0,79
Primo antal aktier (stk.) 9.349.010 3.687.300 3.687.300
Ultimo antal aktier (stk.) 9.349.010 3.687.300 9.349.010

Højdepunkter for 1. kvartal 2021

  • Investeringer og omkostningsniveau som forventet med en mindre rejseaktivitet end umiddelbart planlagt. Audientes havde ved udgangen af 1. kvartal 2021 en stærk finansiel position med likvide midler på TDKK 28.409.
  • Vigtige brugertests, gennemført flere steder i Indien i 1. kvartal 2021, har givet os afgørende feedback i forhold til funktionalitet, design og pasform.
  • Implementering af den flerstrengede salgsplatform fortsatte i 1. kvartal 2021. Platformen gør os i stand til at markedsføre og sælge vores produkt og tilbehør på verdensplan gennem en række e-handelskanaler samtidig med, at vi er i dialog med kommende B2B-samarbejdspartnere til lancering på de forskellige markeder i 3. kvartal 2021.
  • Markant teknisk løft annonceret i marts 2021 vil sammen med et forbedret design understøtte salget af vores selvjusterende høreapparat.
  • Fortsat fokus på FDA-godkendelse af vores høreapparat i 2022, også selvom implementeringen af en ny lovgivning for håndkøbssegmentet i USA er forsinket.

Forventningerne til 2021 fastholdes

  • Datterselskab etableres i Hyderabad i det sydlige Indien i 2. kvartal 2021 med både kontorfaciliteter og showroom.
  • Salget forventes fortsat påbegyndt i 3. kvartal 2021, hvor masseproduktion som tidligere annonceret også indledes.
  • Forventningerne fastholdes Audientes forventer en omsætning i niveauet DKK 3,5 til 5,0 mio. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet DKK -12 til -14 mio. i 2021.

Finanskalender

Dato Begivenhed
19. august 2021 Halvårsrapport
18. november 2021 Delårsrapport for 3. kvartal
24. marts 2022 Årsrapport 2021
21. april 2022 Generalforsamling 2022

Delårsrapport for 1. kvartal 2021:

https://www.audientes.com/investor-relations/

Præsentation af delårsrapporten: 20. maj 2021 kl. 14.00 (CET)

Torsdag den 20. maj 2021 kl. 14.00 (CET) præsenterer CEO Steen Thygesen resultatet for 1. kvartal 2021 samt de seneste nyheder. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

https://hcandersencapital643.clickmeeting.com/327941278/register

Yderligere spørgsmål:

CEO Steen Thygesen

Tlf.: 53 17 26 10

E-mail: st@audientes.com www.audientes.com

Certificeret rådgiver

Kapital Partner ApS Jesper Ilsøe, Partner Tlf.: 89 88 78 46

www.kapitalpartner.dk

Om Audientes A/S

Audientes er en af de nye aktører på det globale høreapparatmarked. Selskabet har udviklet et nyt selvjusterende høreapparat, som lanceres på det indiske marked i 3. kvartal 2021, inden det også lanceres på det amerikanske håndkøbsmarked samt andre markeder. Audientes har et mål om at hjælpe de mange millioner, som har et invaliderende høretab, men ikke har råd til at købe et af de meget dyre traditionelle høreapparater på markedet.

Der er i dag ca. 500 mio. mennesker, som har et invaliderende høretab, hvoraf 400 mio. ikke har en god løsning til deres høretab. WHO estimerer, at der i 2050 vil være 900 mio. mennesker med et invaliderende høretab. Der er tale om en global sundhedsudfordring, og Audientes ønsker at være en del af løsningen ved at tilbyde prismæssigt overkommelige og selvjusterende binaurale høreapparater til de millioner af mennesker, der har høretab.

Audientes’ hovedkontor ligger i København, og selskabet er noteret på Nasdaq First North Growth

Market Denmark (AUDNTS).

For yderligere information om Audientes – se selskabets hjemmeside (www.audientes.com).

Delårsrapporten samt tilhørende selskabsmeddelelse er offentliggjort på både dansk og engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske version og den danske oversættelse er den engelske version gældende.