• news.cision.com/
  • Audientes/
  • Audientes A/S påbegynder licensering af softwareplatform til OEM'er og brands for at forstærke markedsposition og vækste

Audientes A/S påbegynder licensering af softwareplatform til OEM'er og brands for at forstærke markedsposition og vækste

Report this content

 

Selskabsmeddelelse nr. 3-2024

12. januar 2024

 

 

 

 

Baggrund

Audientes A/S ("Audientes" eller "Selskabet"), CVR 36047631, der udvikler og markedsfører prismæssigt overkommelige selvjusterende høreløsninger, meddeler i dag, at Selskabet er i gang med et strategisk initiativ, der sigter mod at diversificere sin forretning og position i værdikæden for at accelerere omsætningsvækst de kommende år samt at forstærke sin markedsposition.

 

Det strategiske initiativ kommer, mens Selskabet forbereder sig på at introducere sine produkter på flere nye markeder i 2024. Det følger en vurdering af alternative og komplementære retninger, som Selskabet kan forfølge for at udnytte sine aktiver og kompetencer til at skabe yderligere indtægtsstrømme i værdikæden for høre- og audioløsninger.

 

Audientes har tidligere den 15. februar 2023 meddelt, at Selskabet evaluerede forskellige alternativer, herunder langsigtede strukturer såsom partnerskaber, fusion, salg af selskabet eller dets aktiver eller en strategisk investering som en del af sin kapitaliseringsplan. Dette arbejde har været i gang i 2023 og sikret nye investorer, udviklet nye markedsmuligheder og åbnet nye dialoger med andre aktører i høre- og audioindustrien. Dette har ligeledes medført nytænkning af Selskabets strategi og identificeret et nyt komplementært forretningsområde, som det nu vil forfølge.

 

Nyt forretningsområde for at accelerere vækst og effekt

Audientes har undersøgt, hvordan dets softwareaktiver og produkter kan udnyttes på forskellige måder for at imødekomme det globale markedsbehov inden for høreløsninger og audioprodukter nu. Som et resultat heraf er det avancerede ’hearable’ produkt Companion allerede blevet lanceret og forventes introduceret i Japan og Kina i begyndelsen af 2024.

 

Selskabet har været i dialog med interesserede parter om udvikling af nye produkter inden for ovennævnte felt, der udnytter Audientes’ softwareplatform og produktreferencedesign. Disse parter omfatter innovatører og virksomheder med eksisterende brands og salgskanaler, som søger at introducere produkter, der med kort tid til markedet alligevel udmærker sig med høreteknologi af høj kvalitet og ’state of the art’ funktionalitet.  

 

Audientes vurderer det for værende fordelagtigt at engagere sig med sådanne aktører på markedet for prismæssigt overkommelige og tilgængelige høreløsninger ved at fokusere på en mere skalérbar produktplatformtilgang for produktskabelse med disse. Dette vil i højere grad bidrage til opfyldelse af Audientes’ kernemission og langsigtede mål om at hjælpe de mange millioner mennesker, der i øjeblikket ikke har reel adgang til en kvalitetsløsning af disses høretab.

 

Audientes vil derfor nu oprette et yderligere område i sin forretning, nemlig softwareplatformslicensering til OEM'er og brands, hvorved Audientes indledningsvis vil arbejde fokuseret med et begrænset antal partnere om at skabe fremragende og prismæssigt overkommelige produkter, der igen vil hjælpe mennesker over hele verden med at høre bedre og herved bidrage til øget livskvalitet for disse. Over tid forventes licensering af softwareplatforme at blive en væsentlig del af Selskabets forretning. 

 

Det nye initiativ forventes også at reducere behovet for driftskapital fremadrettet til dækning af de nødvendige investeringer i nye produktudviklings-, fremstillings- og markedsudviklingsaktiviteter, da dette i stigende grad også vil blive varetaget af licenstagerne, f.eks. OEM'er og brands, efterhånden som forretningsområdet udvikler sig.

   

Softwareplatformslicenser til OEM'er og brands

Med to produkter introduceret på det internationale marked siden 2022 har Audientes opnået betydelig erfaring og feedback fra sine kunder og kommercielle partnere. Erfaringer fra Selskabets samarbejde med markedsaktører i Indien, Europa og Japan og Kina understøtter, at lydkvaliteten og funktionerne i produkterne Ven og Companion vurderes meget positivt sammenlignet med kvalitets "hearables" og høreapparater fra andre leverandører.

 

Audientes har skabt en komplet "end-to-end" løsning, der omfatter den integrerede produktsoftware, multi-platform smartphone-appen til høretest og produktinteraktion, kombineret med potentialet til at tilbyde fjerndiagnostik og tilpasning af patienter samt avanceret dataanalyse.

 

Audientes vil udnytte sin "end-to-end" løsning til at etablere sig som softwareplatformudbyder inden for kvalitetshøre- og audioløsninger til OEM'er og brands, der ønsker at agere i dette marked, men ikke selv har den muliggørende platformsteknologi.

 

Fra 2024 vil Audientes derfor sideløbende med sin produktforretning forfølge denne nye mulighed inden for brugen af sin software- og hardwareplatform, der er udviklet til høreapparater og hearables, som sælges på henholdsvis regulerede og ikke-regulerede markeder.

 

Audientes er i øjeblikket i dialog med flere mulige kunder om brugen af sin softwareplatform til at skabe høreløsninger sammen med Audientes’ markedstestede hardware referencedesign (anvendt i Ven og Companion). Services, der tilbydes for at hjælpe disse nye kunder med at skabe nye produkter, omfatter design- og udviklingskompetencer. Forretningsmodellen er baseret på licens- og projektgebyrer, herunder for kundespecifik projektassistance.

 

Produkter, der er omfattet af Audientes-platformen, forventes at fremkomme i forskellige formfaktorer såsom neckband-design (som Audientes har lavet), klassisk høreapparat af ”Behind-the Ear”-typen (typisk i ”Receiver-in-Canal” stilen), "ægte trådløse" øreprop-design (”True Wireless”) og andre innovative typer af produkter.

 

Audientes’ softwareplatform inkluderer firmwaren, der er indlejret i produkter som Companion og Ven, smartphone-appen, der er tilgængelig til IOS og Android, samt de diagnosticerings-, analyse- og tilpasningstjenester, der er tilgængelige via skyen. Målhardware er i øjeblikket Qualcomm-familien af System on Chip (SOC'er) og forventes udvidet til andre arkitekturer og chip-producenters løsninger i overensstemmelse med kundernes behov, og efterhånden som forretningsområdet udvikler sig.

 

Opdatering vedrørende Audientes egne mærkevarer

Ven™ by Audientes

Ven er Audientes første selvjusterende, binaurale (for begge ører) høreapparat i neckband-design beregnet til personer med svær hørenedsættelse på det ene eller begge ører. Med en indbygget kvalitetshøretest, NAL NL-2 tilpasningsparadigme, og audio streaming-funktioner kombinerer Ven lydkvaliteten fra et avanceret digitalt høreapparat med næste generations funktioner i et moderne Bluetooth-headset. Fordelene omfatter klar forstærket lyd samt naturligt lydende tale baseret på avanceret støjreduktion og personalisering af lyden kombineret med Bluetooth 5.2-forbindelse til opkald og mediestreaming. En forbedret softwareplatform opdatering til Ven (version 2.0) blev introduceret i april 2023 til det indiske og nepalesiske marked, hvor produktet markedsføres. Sammenlignet med sin forgænger Ven 1.0, giver Ven 2.0 en betydelig forbedring af lydoplevelsen og øget forstærkning.

 

Companion by Audientes

Companion er en avanceret hearable, dvs. et forbrugerelektronikprodukt og Bluetooth-headset i ét, for brugeren, der ønsker at høre bedre i visse situationer gennem en personlig tilpasset høreløsning. Companion er et godt alternativ til dem, der ikke er klar til et traditionelt høreapparat, såvel som for dem, der ønsker at undgå de omkostninger og stigma forbundet hermed. Companion bygger på Ven-designet, dvs. også lavet i neckband-designet, og udnytter Audientes-softwareplatformen. Produktet markedsføres i Europa og fra 2024 også i Japan og Kina.

 

Nye produkter skal udvikles i 2024

Audientes’ sigter også mod at introducere et nyt høreapparatprodukt i den mere klassiske type kaldet ”Behind-the Ear” (BTE), i første omgang til Indien og Kina, som vil gøre brug af dets’ softwareplatform med produktet medudviklet og fremstillet sammen med en partner. Dette vil udvide porteføljen fra Audientes og nå ud til en bredere målgruppe med en produktformfaktor, der i øjeblikket repræsenterer størstedelen af høreapparatmarkedet.

 

Kompetenceopbygning del af fremtidig kapitaliseringsplan

Audientes vil justere sin strategi og eksekvering til at omfatte softwareplatformslicenser til OEM'er og brands, og herved udnytte sin software- og hardwareplatform samt produktskabelses-færdigheder.

 

Mens Selskabet har til hensigt at forblive ’lean’, sigter det mod at udvide sine kompetencer og kapacitet inden for software, hardware og lyd for at hjælpe sine kunder med at designe, udvikle og fremstille høre- og lydprodukter til regulerede og ikke-regulerede markeder. I løbet af de seneste år har Selskabet opbygget et netværk af eksperter og supply chain-partnere i Europa og Asien, med hvem det vil fortsætte samarbejdet og vokse i nye retninger for at levere kundeoplevelser i topklasse i de fremtidige projekter.

 

Det nye forretningsområde vil i første omgang blive drevet af Selskabets ledelsesteam bestående af CTO og grundlægger Hossein Jelveh og CEO Steen Thygesen. Hossein Jelveh har stået i spidsen for udviklingen af software- og hardwareplatformen for Audientes gennem de seneste år og har stor erfaring inden for softwarearkitektur fra sin fortid hos Nokia Corp. Steen Thygesen har forud for sin ansættelse hos Audientes ledet softwarelicensering globalt og arbejdet med strategi og smartphone produkter hos virksomheder som Symbian PLC, Microsoft Corp. og Nokia Corp., hvor kunder bl.a. har omfattet OEM'er og mobiloperatører. Sammen besidder Selskabets ledelsesteam den erfaring, der vurderes nødvendig for succesfuld eksekvering på dette nye forretningsområde og vækstmulighed.

 

Opsummering

Baseret på de seneste års produktudvikling, markedsføring og salg har Audientes med dets Ven og Companion produkter opnået stor erfaring på tværs af høreindustriens værdikæde. Selskabet har konstant fokuseret på at udvikle dets softwareaktiver og hardwareplatform for at forbedre brugeroplevelsen og produktets markedsfit.

 

Audientes vil fortsætte med sin produktforretning under sit eget brand. I løbet af 2023 har Selskabet udviklet nye markedsmuligheder og forberedt sig på at introducere sit Companion-produkt i fuldt lokaliserede versioner til det japanske og kinesiske marked, hvilket vil finde sted i begyndelsen af 2024. Som annonceret den 22. december 2023 er alle tekniske godkendelser nu på plads for Japan og Kina, og de resterende opgaver med at lave de lokaliserede produkter vil finde sted så hurtigt som praktisk muligt. Ven høreapparatet vil også fortsat blive markedsført i Indien og Nepal i samarbejde med lokale distributionspartnere. 

 

Audientes ser nu frem til at åbne endnu et spændende kapitel i dets udvikling, platform licensering, og udnytte erfaringen inden for softwareplatforme og lydprodukter, regulatoriske forhold, marketing og salg. Audientes er dedikeret til at levere høreapparater og avancerede hearables af høj kvalitet til overkommelige priser i samarbejde med sine partnere og kunder samtidigt med, at Audientes arbejder hen imod en bæredygtig og rentabel fremtid som virksomhed til gavn for aktionærerne.

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Steen Thygesen, adm. direktør, Audientes A/S

Telefon: +45 53 17 26 10

E-mail: st@audientes.com

 

Om Audientes A/S

Audientes A/S er en dansk hørevirksomhed med speciale i smarte, selvtilpassede og prisbillige høreapparater og avancerede hearables. Audientes’ unikke høreapparatsløsning, Ven™ by Audientes, kan købes på det indiske og nepalesiske marked og nye versioner heraf vil blive introduceret på andre markeder i de kommende år. Companion by Audientes er en avanceret hearable, et forbrugerelektronikprodukt, der er kommercielt tilgængeligt i Europa og senere i 2024 i Japan, Kina og andre markeder.

 

Audientes’ mission er at gøre høreapparater og hearables af høj kvalitet tilgængelige for alle, der har brug for dem. Audientes er noteret på Spotlight Stock Market Denmark (AUDNTS) og har hovedkontor i København, Danmark med datterselskab i Hyderabad, Indien. For yderligere oplysninger henvises til Selskabets hjemmesider, www.audientes.com, www.audientes.eu og www.audientes.in.

Denne selskabsmeddelelse er offentliggjort på både dansk, svensk og engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske version og den danske eller svenske oversættelse er den engelske version gældende.

Denne information er information som Audientes har pligt til at offentliggøre i henhold til EU’s forordning om markedsmisbrug (EU nr. 596/2014). Informationen blev leveret til offentliggørelse via den angivne kontaktpersons repræsentant 12-01-2024 08:30 CET.