Audientes implementerer et incitament- og fastholdelse-program for dele af ledelsen samt senior fuldtidsansatte medarbejdere
Formålet med programmet er at fastholde fagligt dygtige og værdifulde medarbejdere, og at give et incitament til at gøre en særlig indsats for værdiskabelse i virksomheden.
Selskabsmeddelelse nr. 4-2020
23. december 2020
I overensstemmelse med selskabets IPO virksomhedsbeskrivelse har bestyrelsen i dag besluttet at gennemføre et incitament og fastholdelsesprogram til dele af ledelsen og en række fuldtidsansatte. Programmet består af udstedelse af
490.000 warrants, hvilket giver ret til at tegne 490.000 aktier i selskabet til en udnyttelseskurs på kr. 6,164.
Formålet med programmet er at fastholde ansættelsen af dygtige og værdifulde medarbejdere i virksomheden, og at give dem et incitament til at gøre en særlig indsats for værdiskabelse af virksomheden. Incitaments- og fastholdelsesprogrammet involverer en del af ledelsen og 5 fuldtidsansatte nøglemedarbejdere i virksomheden.
Warrants vil under programmet blive modnet over en periode på 48 måneder fra 1. januar 2021. Warrants tildeles på en gang, og modning vil være i overensstemmelse med bestyrelsens specifikationer, hvor 1/4 af warrants modnes den 31. december 2021, hvorefter 1/48 af warrants vil modnes på den sidste dag i hver kalendermåned indtil 31. December 2024.
Warrants kan udnyttes til en pris af DKK 6,164 per aktie på nominelt DKK 0,10 i fire udnyttelsesvinduer. Udnyttelseskursen svarer til VWAP (Volume Weighted Average Price) af selskabets aktiekurs de sidste 10 handelsdage. Udnyttelsesvinduerne defineres som den fire ugers periode, der begynder dagen efter, at selskabets årsregnskab er offentliggjort i årene 2023 til 2026.
Hvis det implementerede program modnes og udnyttes fuldt ud, vil det øge antallet af aktier til 9.839.010 aktier, og aktierne fra programmets warrants vil udgøre ca. 5% her. Det implementerede program kan efterfølges af lignende warrant- programmer.
Den teoretiske markedsværdi af en udstedt warrant er DKK 1,32 beregnet ved brug af Black-Scholes-modellen. De vigtigste antagelser for beregningen er: En aktiekurs på 6,01 kr. (Nasdaq First North-slutkursen tirsdag den 22. december 2020). En udnyttelseskurs på 6,164 kr. (svarende til en markedsværdi på 58 mio. kr.). En varighed på 5 år og 4 måneder. Volatilitet på 25,00% og en rente på 0,10 %.
Vilkår og betingelser for tildeling, optjening og udnyttelse af warrants vil beskrives i bilag 4.7 til selskabets vedtægter, når programmet er implementeret.
Yderligere oplysninger
Audientes A/S handles på Nasdaq First North Growth Market Denmark under symbolet "AUDNTS" og ISIN DK0061406618.
For yderligere oplysninger om Audientes udvikling og økonomiske situation, henvises til selskabets hjemmeside ( www.audientes.com).
Adm. direktør Steen Thygesen Tlf.: +45 53 17 26 10
e-mail: steen.thygesen@audientes.com
Audientes A/S Teknikerbyen 5
2830 Virum
Certified advisor Kapital Partner ApS Jernbanegade 4
1608 København V
Tlf. 8988 7846
Audientes A/S er en dansk udvikler af selvjusterende høreapparater af høj kvalitet rettet mod de næsten 500 millioner mennesker med invaliderende høretab, som ikke kan få den nødvendige hjælp. Vores mål er at gøre smarte høreapparater af høj kvalitet tilgængelige og prismæssigt overkommelige for alle, der har brug for dem. Vi opnår dette ved at designe, udvikle og bringe innovative høreløsninger på markedet.