Biler på Både i Bella

Report this content

Den københavnske bådudstilling, Både i Bella, har fokus på at skabe udvikling og synergi og præsenterer derfor for første gang et område med nye biler, når udstillingen åbner den 24. februar i Bella Center.

Både og biler kan som forretningsområder drage fordel af hinanden. Det mener ledelsen af bådudstillingen i Bella Center og introducerer derfor for første gang et område med nye biler på Både i Bella 2012.

”Ideen for os har kort fortalt gået på, om 1 plus 1 ikke kunne blive til 3? Vi har set på hvorledes, vi kunne tilføre Både i Bella en ”partner”, der med sin egen identitet kunne supplere udstillingen og samtidig medvirke til at give den besøgende yderligere en oplevelse ved sit messebesøg,” siger udstillingschef Bo Rasmussen. 

Tanken om to eller flere deludstillinger er ikke en ny dansk idé. I Sverige afholdes der bådudstillinger parallelt med vintersport, helse og fødevarer, og på Både i Bella afvikles der for tredje gang deludstillingen ”Fiskeri i Bella”.

Udstillerne tager godt imod det nye initiativ:

”Det er en god ide med et bilområde på bådudstillingen. Der er et godt samspil mellem både og biler, og mange af de besøgende har interesse for begge. Derfor mener vi også, at området vil gøre udstillingen mere alsidig, skabe større cirkulation og give de besøgende endnu en ekstra oplevelse,” fortæller formand for brancheforeningen Danboat, Jan B. Hansen.

Indtil videre har bilmærkerne Ford, Renault, Volvo, Hyundai, Landrover, Honda, Peugeot, Nissan, Suzuki, Mazda, Citroen, VW, Skoda, Seat og Audi sag t ja til at deltage på bådudstillingens bilområde.

Både i Bella afholdes i Bella Center den 24.-26. februar og 1.-4.marts 2012.

www.baadeibella.dk 

Presseregistrering til Både i Bella 2012 kan ske via dette link:
http://baade.bellacenter.dk/press.aspx

Kontakt:
Udstillingschef Bo Rasmussen, tlf. 32 47 21 34, e-mail: bor@bellacenter.dk 
Pressekonsulent Karin Rasmussen, tlf. 32 47 26 11, e-mail: kra@bellacenter.dk

 

 

Tags:

Dokumenter og links