Ny Audi A8 med anden generations Bang & Olufsen Advanced Sound System

Report this content

Audi og Bang & Olufsen præsenterer nu den næste generation af det særdeles anerkendte Bang & Olufsen Advanced Sound System, som første gang så dagens lys i A8’erens modelår 2005. Det nye Bang & Olufsen Advanced Sound System byder på uovertruffen lydkvalitet, højere udgangseffekt og et nyt designudtryk til den splinternye A8-model.

Lyngby, december 2009 2008 var året, hvor Audi og Bang & Olufsen bekendtgjorde deres planer om at fortsætte det succesrige samarbejde med udviklingen af den næste generation af Advanced Sound System til en række Audi-modeller. Den nye Audi A8 bliver nu afsløret på handelsmessen Design Miami i Florida, hvor den vil være udstyret med den nye car-fi-generation fra Bang & Olufsen. Banebrydende lydoplevelse Da Bang & Olufsen lancerede første generation af Advanced Sound System til A8’eren i 2005, blev det hyldet som et revolutionerende design med en lydoplevelse uden sammenligning i bilindustrien. Derudover satte det imponerende håndværk nye standarder for kvaliteten af car-fi-systemer. Bang & Olufsen Advanced Sound System fik en varm modtagelse af eksperter såvel som pressen, heriblandt det tyske bilmagasin auto motor und sport, som roste det med ordene ”intet mindre end en revolution, der overgår alle tidligere lydsystemer til biler”. Den næste generation Bang & Olufsens lydeksperter har igennem de seneste fire år arbejdet på at forbedre Bang & Olufsen Advanced Sound System med henblik på at gøre den allerede fantastiske lydoplevelse endnu bedre. – Med den nye generation af Bang & Olufsen Advanced Sound System er det virkelig lykkedes os at skabe den ultimative lydoplevelse. I løbet af de seneste fire år har vi i samarbejde med Bang & Olufsen justeret og testet igen og igen. Resultatet er en enestående kvalitet, en perfekt tonebalance og et bjergtagende design. Kort og godt den bedste lyd, der nogensinde er skabt til en bil. Hør selv! Du skal bare være forberedt på, at du nok aldrig får lyst til at stige ud af bilen igen, fortæller diplomingeniør Adam Sulowski, Sound Project Manager hos Audi. Det nye lydsystem er opgraderet med fem ekstra højttalere – nu i alt 19 – som hver forsynes af sin egen, dedikerede digitale signalbehandler og forstærkerkanal. Bang & Olufsens patenterede ICEpower teknologi leverer en samlet udgangseffekt på hele 1.348 watt med en forvrængning på kun 1 procent (det vil sige 1.460 watt ved den normale 10 procent forvrængningsspecifikation for biler). Forbedrede akustiske linser og nyt design Bang & Olufsens patenterede Acoustic Lens Technology udgør en af hjørnestenene i A8’erens Advanced Sound System. De akustiske linsers unikke form og fintunede akustiske egenskaber har resulteret i en lydkvalitet og et design, som aldrig er set eller hørt før. Højttalergitrene på mellemtone- og basenhederne, som sidder i alle fire døre, er støbt i aluminium og matcher interiøret i Audi A8 perfekt. Takket være en videreudvikling af Bang & Olufsens enestående kompetencer inden for aluminiumsbehandling blev det muligt at opnå de elegante, organiske former, som forstærker A8’erens stilfulde interiør. – Audi og Bang & Olufsen satte nye standarder for car-fi i 2005 med lanceringen af Bang & Olufsen Advanced Sound System til Audi A8. I dag er anden generation af lydsystemet i den nye Audi A8 en videreførelse af det succesfulde samarbejde, hvor vi fortsætter med at udvikle de akustiske og æstetiske elementer og dermed slår tonen an for den ultimative lydoplevelse, forklarer Vice President hos Bang & Olufsen Jens Peter Zinck. Det nye Bang & Olufsen Advanced Sound System leverer endnu bedre lyd til alle i bilen. Både føreren og sidemanden nyder godt af det optimerede lydbillede, takket være en tokanals centerhøjttaler og de forbedrede akustiske linser. Ligeledes kan passagererne på bagsædet fortabe sig i den fantastiske lyd fra det trevejs højttalersystem, der er integreret i hver bagdør, og tovejssystemet i hattehylden. Biograf og privatsfære på fire hjul De fire ekstra baghøjttalere brillerer især ved afspilning af lyd i flere kanaler. Advanced Sound System leverer nemlig en ægte ’biografoplevelse’ med multikanallyd og det integrerede Audi Rear Seat Entertainment System. Desuden er det muligt at vælge den særlige Movie-tilstand, som giver en lyd, der ligger utrolig tæt på biograflyd – eller sagt med andre ord: en biograf på fire hjul. Movie-tilstanden i A8’eren kan justeres via den dedikerede menu DSP Bang & Olufsen i Audis eget informations- og underholdningssystem, Multi Media Interface. Lydkontrolfunktionen Volume Levelling er en avanceret kompenseringsalgoritme, der modvirker støj fra omgivelserne. Funktionen modtager data fra en diskret, integreret mikrofon, der løbende måler baggrundsstøj fra blandt andet klimaanlægget, motoren og vejen. Systemet sørger automatisk for at levere den optimale lydoplevelse til alle i bilen – uanset forholdene. Trykkamrene sikrer, at musik og telefonsamtaler bliver inden for bilens fire døre, så vigtige telefonsamtaler kan holdes helt privat. Desuden sørger de for at reducere vibrationerne i dørkarmene, når der spilles høj eller basfyldt musik. Tekniske specifikationer 19 aktive højttalere: • 2 × 19 mm soft dome-diskantenhed i motoriserede akustiske linser • 5 × 25 mm soft dome-diskantenhed • 7 × 100 mm mellemtoneenhed (trykkammer, glasfiberkegle, ABS-kurv) • 4 × 165 mm basenhed (trykkammer, lufttørret papirkegle, helstøbt aluminiumskurv) • 1 × 200 mm basenhed (trykkammer, lufttørret papirkegle, helstøbt aluminiumskurv) • Over 1.348 watt ved 1 procent forvrængning (svarer til 1.460 watt ved normal 10 procent forvrængningsspecifikation for biler). DSP-forstærker (Digital Signal Processing-forstærker): • True Image™: Patenteret Bang & Olufsen upmixing-algoritme til stereo- og 5.1-multikanallyd • Volume Levelling justerer lydniveau efter støj, hastighed og vejr • ICEpower forstærker • 4 lydindstillinger: front/bag/alle og Movie-tilstand • Start-stop-funktionalitet

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links