KRIMI NÅR DEN ER ALLERBEDST
Endelig er bestsellerforfatteren Giorgio Faletti på spil igen! Jeg
er Gud er krimi, når den er allerbedst - en uhyggelig historie
fra New York, som trækker tråde tilbage til grusomme
begivenheder under Vietnamkrigen.
En dødbringende bombe af napalm detonerer i et gammelt hus i New
York – og kriminalkommissær Vivien Light, der står midt i en sag om
fundet af et 15 år gammelt lig, bliver kastet ud i et uortodokst
samarbejde med den berygtede rigmandssøn Russell Wade. Sagen
trækker tråde tilbage til grusomme begivenheder under Vietnamkrigen
og bliver en kamp mod tiden og døden, der pludselig kommer
uhyggeligt tæt på Vivien Lights egen familie i jagten på den mand, der
leger Gud. Wade er ved et blodigt tilfælde faldet over oplysninger om,
at byen er mineret med adskillige skjulte brandbomber.
”Alle taler om ham: Giorgio Faletti er i øjeblikket den mest hyldede
forfatter i Italien.”
– Famiglia Christiana, Italien
Giorgio Faletti er en af Italiens absolut mest populære krimiforfattere, og hans bøger sælges i
millionoplag i hjemlandet. Ud over sit nuværende virke som forfatter har han tidligere praktiseret som
advokat, arbejdet i reklamebranchen, kørt Formel 1-løb og tillige med succes gjort karriere som komiker,
skuespiller og musiker. Jeg er Gud er efterfølgeren til den sensationelle debut Jeg dræber og Øjet, der
ser, og strøg direkte til tops på bestsellerlisterne i Italien. Faletti bor på øen Elba ud for Toscanas kyst.
Faletti har også gjort sig bemærket i Danmark, hvor han har fået en stor læserskare og hans
bøger er udkommet i flere oplag.
Giorgio Faletti.
JEG ER GUD
ISBN 978-87-7055-929-4
500 sider
For efterspørgsel på interviews eller anmeldelseseksemplarer, kontakt venligst:
Bazar Forlag
ANNA FRIBERGH
anna.fribergh@stevali.se