Dansk modesucces: Fra træsko til stilethæl

Report this content

De startede med at producere træsko i begyndelsen af 1940’erne og var de første med spidse stilethæle. I dag et af de mest succesrige skovirksomheder i Danmark. Familievirksomheden Gardenia har haft mere end 75 pct. fremgang i løbet af de sidste par år og udvider stadig.

Flere tusinde par sko langes der over disken årligt fra danske Gardenia med base i Hellerup, som har designet sko til unge stilbevidste kvinder i mere end 70 år. Gardenia har udelukkende haft fremgang siden start og har de senere par år ekspanderet sin omsætning med 75 pct.

Fra træsko til stiletter

Grundstenen til succesen blev lagt tilbage i 1941 på Nørrebro, hvor nuværende ejer, Allan Gutkins farfar, startede med at producere træsko.

Efter krigen åbnende farfaren en fabrik på Vesterbrogade og udvidede dermed foretagendet.

I 1950’erne stoppede produktion af træsko – og modesko så nu dagens lys.

Forretningen voksede stødt, og Gardenia blev de første til at designe spidse sko med stilethæl. En skostil, som blev utrolig populær blandt de mange stilbevidste danske kvinder i et årti, hvor Gardenia også bliver kongelig hofleverandør med sko til bl.a. Prinsesse Anne Maries konfirmation. I disse år involverer næste generation sig også i forretningen. Allan Gutkins far kommer ind i virksomheden.  

Dansk design fra bunden

Fremgangen forsætter op igennem 1970’erne, hvor produktionen flyttes til Italien (i dag foregår produktionen i Portugal og Brasilien). Men det er dog kun produktionen, som foregår uden for de danske grænser. Designet forbliver dansk, og hver enkelt skomodel til hver sæson skabes af både nye og etablerede danske designere på kontoret i Hellerup, hvor kvaliteten er hovedfokus:

’Alle designs er bygget op fra bunden, og vi følger alt fra designarbejdet til produktionen nøje for at skabe den bedste kvalitet hver gang’, fortæller Allan Gutkin.

Allan er tredje generation i virksomheden og har været med siden slutningen af 1980’erne. Han overtog ejerskabet fra sin far tilbage i 2002.

Nye markeder

Gardenia sælger i dag sine sko i mere end 10 lande med primært fokus på det europæiske marked, men forsætter med at udvide og har dog også valgt at gå oversøisk med Japan som den næste satsning.

Interessen fra Japan for virksomhedens designs blev skabt under en af Bella Centers modemesser, CIFF, hvor Gardenia har haft permanent showroom i Skohuset de seneste 10 år. Her er de igen at finde under modeugen i næste uge. Gardenia udstiller desuden også på Gallery i Forum.

www.gardenia.dk

www.ciff.dk

Kontakt:

Presse- og kommunikationskonsulent, CIFF, sso@bellacenter.dk

Ejer og direktør Allan Gutkin, Gardenia, Allan@gardenia.dk

Tags:

Dokumenter og links