Smykketrends A/W 2011-12
På Bella Centers smykkemesse, Copenhagen Jewellery Fair fra den 25.-28. august 2011, fremviser Skandinaviens største smykkefirmaer deres bud på de vigtigste smykketrends til efteråret/vinteren 2011/2012. Her giver smykkeekspert Nina Hald et overblik over, hvad der kommer til at dominere smykkescenen det kommende efterår og vinter.
- Primært dominerer tre smykkekategorier profileringen af kommende kollektioner: Armringe, sautoirer og chokere. Chokere bliver aldrig en mainstream-halssmykkekategori, så i praksis kommer de stramme halskreationer til at sælge korte halskæder med mere konventionelle vedhæng. Alternativet er meget lange spinkle halskæder, for eksempel sølvlænker opdelt af kollektionernes individuelle motiver.
- Udstanset metalarbejde, for eksempel på armringe og ringe hvor motiver som hjerter eller stjerner er ”stampet” ud af metallet.
- Fokus på udtryk og gode gedigne gennemprøvede guldsmedematerialer, der med rette får lov til at trække det tunge læs.
- Dark Fashion: Den sorte farve får nok engang lov til at dominere. ”Sort er altid sikkert” – den mest klassiske farve, som ingen går galt i byen med.
- Som en modvægt til det dybsorte tema ses også rige farver; hvert firma giver sin fortolkning af sæsonernes palet, et specielt ”spin” ved indkøb af specifikke sten. Varme farver kombineret med guld (eller forgyldninger) – køligere nuancer med sølv. Farverne er som oftest dybe og eksklusive, med et naturligt fokus på perler, som også fås i mange – både naturlige og indfarvede – nuancer.
- Lige mængder sølv og guld. To faktorer taler til hvert metals popularitet: Sort sølv har en speciel god klangbund på grund af de mørke romantiske associationer, som ligger i metallets look, og så har sølvet fordelen af at være mere prisvenligt. Hvad der taler til guldets fordel er, at der nogle gange ”kun” er tale om forgyldninger i forskellige nuancer, og så det faktum at guld fås i tre farver (hvidt, gult og rosa/rødt).
- Abstrakte motiver står på langstrakte dråber og evigtgyldige cirkler. Minimalismen som stilart og stjernerne som yndlingsmotiv fortsætter som de evigt glamourøse indslag; på den anden side filigrane blonder.
www.copenhagenjewelleryfair.dk
Kontakt:
Smykkeekspert Nina Hald, ninahald1@gmail.com
Presseansvarlig Sugasini Sooriyakumaran, sso@bellacenter.dk
Tags: