Eksklusivitet på Både i Bella
Drømmen om luksus på vandet lever i bedste velgående i Danmark. Derfor er de eksklusive yachts flot repræsenteret på årets bådudstilling i Bella Center, Både i Bella, der løber af stablen fra den 11.-13. marts og igen fra den 17.-20. marts.Lækkert design, masser af komfort og høj kvalitet er nogle af kendetegnene for den drøm mange danskere, med en passion for at sejle, har om at forene frihed og luksus på vandet. Årets bådudstilling, Både i Bella, præsenterer derfor et stort udvalg af eksklusive både, hvor der vil være rig mulighed for at drømme videre eller sågar få drømmen opfyldt.