Maritim ekspert Sameer Kalra er nomineret til at indtræde i Blue Worlds bestyrelse
Med et styrket fokus på dekarbonisering af den maritime sektor er Blue World Technologies glade for at kunne annoncere, at grundlæggerne og hovedaktionærerne har nomineret den maritime ekspert, Sameer Kalra, President for Marine Division og Executive Vice President hos Alfa Laval, til at indtræde i virksomhedens bestyrelse.
Aalborg, 20. marts 2024 – Med et øget fokus på den maritime industri styrker Blue World Technologies, en ledende udvikler og producent af højtemperatur PEM-brændselsceller, sin bestyrelse med nomineringen af den maritime sværvægter Sameer Kalra.
Sameer Kalra sidder i en stilling som President for Marine Division og Executive Vice President hos Alfa Laval i Sverige. Hele hans professionelle liv har været dedikeret til den maritime sektor, hvor han efter 10 år til søs gik i land og sidenhen har haft forskellige ledelsesstillinger først hos Aalborg Industries og senere, efter opkøbet, fortsatte han som en del af ledelsen hos Alfa Laval. Gennem hele sin karriere har industrialisering været et nøgleelement, hvor han har bidraget til at bringe nye maritime systemer på markedet.
Blue World kører i øjeblikket med det første demonstrationsprojekt med methanolbaserede brændselsceller til maritim hjælpekraft. Med en brændstofbesparelse på 20-30%, grundet Blue Worlds patenterede systemarkitektur, muliggør vi omkostningseffektiv brug af grønne brændstoffer så som methanol. Derudover giver systemet mulighed for op til 100% ren CO2-genvinding til CO2-fangst, anvendelse og lagring (CCUS). Virksomheden sigter først mod hjælpekraft i megawatt-størrelse inden de bevæger sig videre mod store fremdriftssystemer til global skibsfart.
“Med fire årtiers erfaring inden for det maritime område, hvor han har introduceret flere maritime systemer på markedet, er hans ekspertise på dette felt uovertruffen. Vi er derfor meget begejstrede for at have indgået en aftale med Sameer om denne nominering, der bakkes op af både grundlæggerne og alle hovedaktionærerne”, udtaler Anders Korsgaard, medstifter og administrerende direktør hos Blue World Technologies, og fortsætter: “Den maritime industri betragtes som en sektor, der er svær at dekarbonisere, men vores brændselscelleteknologi kan virkelig gøre en forskel, og Sameer er en stærk profil at have med om bord på vores rejse mod at industrialisere teknologien.”
Med en cellefabrik i Aalborg, leverer Blue World alle de centrale brændselscellekomponenter til systemerne og ser frem mod både at skalere celleproduktionen samt at industrialisere brændselscellesystemet til maritimt brug.
“Jeg er glad for at tage del i Blue World Technologies’ spændende rejse og ser frem til at arbejde sammen med teamet om at industrialisere og skalere deres brancheførende brændselscellebaserede teknologiplatform inden for den maritime sektor”, siger Sameer Kalra, President for Marine Division og Executive Vice President hos Alfa Laval.
Med opbakning fra både grundlæggerne og hovedaktionærerne forventes det, at Sameer Kalra vil indtræde i Blue Worlds bestyrelse efter en ekstraordinær generalforsamling i april.
Pressekontakt:
Head of PR and Communication
Anne Kvist
Mail: akv@blue.world
Mobil: +45 31 60 16 71
Om Blue World Technologies
Blue World Technologies er en ambitiøs og visionær udvikler og producent af HT-PEM brændselscellekomponenter og -systemer til stationære generatorer, on- og offroad applikationer samt til den maritime industri. Brændselscelleteknologien er et grønt alternativ til forbrændingsmotoren og dieselgeneratoren. Som en del af Power-to-X økosystemet, bidrager methanol brændselscelleteknologien til at løse nogle af de udfordringer i den grønne omstilling, som direkte elektrificering og batterier ikke kan løse alene.
Blue World Technologies’ brændselsceller kører primært på methanol – et flydende brændstof, der simpelt og rentabelt kan lagres i flere år samt transporteres rundt i verden ved hjælp af den eksisterende infrastruktur.
Blue World Technologies er grundlagt på stor erfaring fra brændselscelleindustrien og med en målsætning om at kommercialisere teknologien gennem storskala produktion. Virksomheden fokuserer på højtemperatur PEM-teknologi kombineret med methanol reformering. Denne kombination sikrer et simpelt systemdesign med høj konverteringseffektivitet og betydningsfulde fordele som CO2-reduktion, brændstofbesparelser og reduktion af emissioner.
Læs mere om Blue World Technologies på vores hjemmeside www.blue.world eller besøg os på sociale medier.