Tuco Marine og Blue World Technologies indgår kommercielt samarbejde
Blue World Technologies og Tuco Marine har indgået et partnerskab om udviklingen af methanol-brændselscelledrevne arbejdsbåde.
Billede af en Tuco arbejdsbåd – i fremtiden kan denne type elektrisk båd også drives af et
methanol-brændselscellesystem
For at sikre lang rækkevidde samt ingen skadelige emissioner og en netto-nul drift er Blue World og Tuco blevet enige om, at udvikle og demonstrere en fleksibel methanol-brændselscelleløsning til elektriske arbejdsbåde. Blue Worlds methanol-brændselscelleteknologi er et grønt alternativ til den maritime sektor og afhængig af bådtype, kan den fleksible brændselscelledrevne løsning bruges til enten hjælpekraft eller fremdrift. På grund af den høje fleksibilitet kan systemet tilpasses i forhold til tilgængelig plads eller placering på skibet. Methanol-brændselscellesystemet kræver næsten ingen vedligeholdelse, har ingen SOx, NOx og partikelemissioner samt en CO2-neutral drift. Tuco har udviklet ProZero-serien, der er en række højhastighedsbåde til fagfolk. ProZero-arbejdsbådene er bygget til at klare enhver udfordring under de hårdeste forhold. De tilbyder arbejdsbåde til en lang række specialiserede formål, såsom til line håndtering, persontransport og som lodsfartøjer. Der er mange forskellige muligheder; store, tilpassede dæksarealer, kraner og hejseudstyr, og bovdøre til nem læsning af udstyr er blot nogle få af dem. Tucos letvægts design sparer brændstof og reducerer driftsomkostningerne, hvilket vil gavne miljøet og bidrage til den grønne omstilling.
Tuco Marine og Blue World Technologies baner vejen for en fremtid i en mere bæredygtig verden, og gennem en kommerciel samarbejdsaftale vil de presse på for en grønnere maritim sektor. For at eliminere skadelige emissioner, såsom, NOx, SOx og partikler er de blevet enige om at samarbejde om udviklingen af en methanol-drevet arbejdsbåd. Med den yderst energi- og omkostningseffektive brændselscelleløsning, leveret af Blue World Technologies og, de specialbyggede, letvægts arbejdsbåde fra Tuco, får den maritime sektor en reel erstatning for forbrændingsmotoren. Denne løsning er skabt i et partnerskab, som aktivt er med til at bane vejen for en grøn fremtid, der reducerer CO2-udledningen med op til 100 % set fra kilde-til-hjul-perspektivet.
“Tuco er baseret på troen om at vi ikke skal påvirke miljøet mere, end vi har brug for. Vores innovative tilgang til at levere produkter, der vejer mindre og sparer brændstof, er et skridt mod en mere bæredygtig fremtid," siger administrerende direktør, Jonas Pedersen, fra Tuco Marine.
"Blue World Technologies' methanol-brændselscellesystem giver adskillige fordele til den maritime industri, og med fokus på bæredygtige løsninger er samarbejdet mellem Tuco og Blue World et godt match. Vores håb for fremtiden er, at industrien vil begynde at ændre gamle måder at gøre tingene på og gå efter miljøvenlige løsninger som dem vi tilbyder,” fastslår Mads Friis Jensen, Chief Commercial Officer og medstifter af Blue World Technologies.
Der er en stigende interesse for at anvende methanol som brændstof indenfor den maritime sektor. Mærsk, der er verdens største containerrederi, går forrest med bestillingen af 12 store oceangående containerskibe, der allerede i 2024 skal sejle på grøn methanol. Hermed har de taget ansvar, og er blevet first-movers ved at vælge et grøn alternativ til at sikre en drift med netto-nuludledning.
Samarbejdet mellem Blue World Technologies og Tuco er etableret gennem BlueDolphin-projektet, hvor Aalborg Universitet også er partner. BlueDolphin er et udviklingsprojekt af mindre fartøjer, f.eks. arbejdsbåde, som skal drives af et brændselscellesystem, og som skal sejle på flydende methanol. Projekt er bevilget støtte af EUPD til at understøtte udvikling og demonstration af methanol-brændselsceller i arbejdsbåde.
Pressekontakter:
Blue World Technologies
Head of PR and Communication
Anne Kvist
Mail: akv@blue.world
Mobil: +45 31 60 16 71
Tuco Marine
CEO
Jonas Pedersen
Mail: mail@tuco.dk
Mobil: +45 20 14 38 98
Om Blue World Technologies
Blue World Technologies er en ambitiøs og visionær udvikler og producent af HT-PEM brændselscellekomponenter og -systemer, for stationære generatorer og hjælpegeneratorer samt industrier inden for personbiler og tung transport rundt om i verden. Brændselscelleteknologien er et grønt alternativ til forbrændingsmotoren og dieselgeneratoren. Som en del af Power-to-X økosystemet, bidrager methanol brændselscelleteknologien til at løse nogle af de udfordringer i den grønne omstilling, som direkte elektrificering og batterier ikke kan løse alene.
Blue World Technologies’ brændselsceller kører primært på methanol – et flydende brændstof, der simpelt og rentabelt kan lagres i flere år samt transporteres rundt i verden ved hjælp af den eksisterende infrastruktur.
Blue World Technologies er grundlagt på stor erfaring fra brændselscelleindustrien og med en målsætning om at kommercialisere teknologien gennem storskala produktion. Virksomheden fokuserer på højtemperatur PEM-teknologi kombineret med methanol reformering. Denne kombination sikrer et simpelt systemdesign med høj konverteringseffektivitet og betydningsfulde fordele som CO2-reduktion, brændstofbesparelser og ingen udledning af skadelige emissioner.
Læs mere om Blue World Technologies på vores hjemmeside www.blue.world eller besøg os på sociale medier.
Om Tuco Marine
Tuco Marine har specialiseret sig i højhastighedsbåde til fagfolk. Vi er eksperter i innovative maritime konstruktions- og materialeteknologier – en ekspertise, der har bevist sig i årenes løb med adskillige succesfulde leverancer af højpålidelige både samt i andre industrier såsom vindmølleindustrien, luftfart og forsyningssektoren. I dag er vores omfattende erfaring med kundeinteraktion og gennemtestede designs indarbejdet i ProZero-serien af højhastighedsbåde til fagfolk. Bådene er produceret ved hjælp af avanceret vakuumteknologi og kompositmaterialer. Resultatet er lette både, der er nemme at håndtere og kræver mindre motorkraft, hvilket medfører reducerede driftsomkostninger for vores kunder og reduceret påvirkning af miljøet.