Bonava: Niam køber Greves største lejlighedsprojekt
Bonava sælger seks punkthuse med i alt 80 svanemærkede lejligheder til Niam, en af Nordens største private ejendomsfonde
Det er to svenskejede ejendomsgiganter, der netop har indgået en aftale, som omfatter 80 to-, tre- og fireværelseslejligheder til udlejning. De seks punkthuse har et fælles orangeri, der fungerer som beboerhus for de kommende lejere. Bonava har udviklet boligprojektet, og har ligeledes ansvaret for at bygge og udleje de mange boliger. Byggeriet af de 7.440 kvadratmeter boligareal starter i indeværende år, og det forventes, at de første beboere flytter ind i sommeren 2022.
Projektet er beliggende i den nordlige del af Greve, og er en del af et større nabolag, der er under udvikling på grunden, der tidligere husede Tjørnelyskolen.
Alle boliger bliver svanemærkede, og det har været en vigtig faktor for Niam.
- Michael Berthelsen, Country Manager i Niam Danmark siger: ’Vi er oprigtigt glade for at kunne tilkøbe 80 kvalitetslejligheder i Greve, som bliver Svanemærke-certificerede og opført af Bonava, som vi anser som en kompetent udvikler og entreprenør. Fra lejlighederne i Greve er det mindre end 30 minutter til København i bil, og samtidig er der kort afstand til både vand og indkøbsmuligheder. Vi anser Greve, som en attraktiv del af Storkøbenhavn, at bosætte sig i’.
Hos Bonava er der også glæde over transaktionen.
- ’Vi glæder os til samarbejdet med Niam’, udtaler administrerende direktør Kristina Olsen, Bonava Danmark. ’Vi deler det fælles fokus på bæredygtighed, og på at skabe optimale rammer for de kommende beboere’.
Lejlighedsprojektet i Greve er tegnet af Tranberg Arkitekter, med Oluf Jørgensen som rådgivende ingeniør. Kromann Reumert har rådgivet Bonava i forbindelse med salget. Salgsprisen er efter aftale mellem partnerne ikke offentliggjort.
Niam er en af Nordeuropas ledende fondsforvalter indenfor ejendomsinvesteringer, og forvalter en portefølje til en værdi af ca. EUR 3,7 milliarder. Niam har en række investeringer i Danmark, og har med dagens opkøb hidtil i år erhvervet 328 lejligheder og rækkehuse i Hovedstadsområdet.
For yderligere oplysninger kontakt kommunikationschef Dorte Andersen, Bonava Danmark, på tlf. 41 70 45 07 eller dorte.andersen@bonava.com
Bonava er en førende boligudvikler i Nordeuropa, der har skabt hjem og nabolag siden 1930’erne. Bonava har 2.300 medarbejdere og er aktive i Tyskland, Sverige, Finland, Danmark, Norge, Skt. Petersborg, Estland og Letland, med en omsætning på SEK 15,5 milliarder i 2019. Bonava’s aktier er noteret på Nasdaq børsen i Stockholm.
Tags: