Bonava kickstarter Kulbanekvarteret

Report this content

Med en investering i en 21.000 kvadratmeter grund ved Grønttorvet, tager Bonava hul på udviklingen af det nye kvarter

Boligudviklingsselskabet Bonava har netop erhvervet en 21.000 kvadratmeter grund ved DXC Technology på Retortvej i Valby. Grunden ligger lige øst for Grønttorvet, og er det første udviklingsprojekt i det område, der kaldes Kulbanekvarteret.

Kulbanekvarteret afgrænses af Kongshaven mod syd og Vigerslevvej mod vest, og betjenes af Vigerslev Allé S-togstation og den kommende Ny Ellebjerg metrostation. Kvarteret har Grønttorvet som nabo, og omfatter ligeledes Lykkeboskolen.

Hos Bonava glæder man sig til at kickstarte udviklingen af området. ”Vi forventer at udvikle op til 28.000 kvadratmeter boliger på den store grund”, siger direktør Claus Skytte fra Bonava Danmark. ”Københavns Kommune har lavet en spændende områdefornyelsesplan for hele Kulbanekvarteret, med stærke elementer af fællesskab og bæredygtighed, som matcher Bonava’s vision”, fortsætter han.

Der skal nu laves en ny lokalplan for området, og går det som boligudvikleren håber, sættes de første boliger til salg i 2020. Bonava ønsker at bygge op mod 300 lejligheder på grunden, og bidrager hermed med en betydelig andel af de 1.080 boliger, der er planlagt i områdefornyelsesplanen for hele Kulbanekvarteret.

Sælger af grunden er DXC Technology, der er et Fortune-500 selskab på verdensplan, og ledende indenfor IT-service.

Bonava er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for boligudvikling, med 2.100 medarbejdere og en omsætning på SEK 14 milliarder i 2018. Bonava står bag udviklingen af større boligområder som f.eks. Krøyers Plads, Havnevigen og Vedbæk Park.

Købesummen på grunden er ikke oplyst.

For yderligere oplysninger kontakt kommunikationschef Dorte Andersen på tlf. 41 70 45 07 eller dorte.andersen@bonava.com

Bonava er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for boligudvikling. Bonava har skabt hjem og nabolag siden 1930’erne. Bonava har 2.100 medarbejdere og er aktive i Tyskland, Sverige, Finland, Danmark, Norge, Skt. Petersborg, Estland og Letland, med en omsætning på SEK 14 milliarder i 2018. Bonava’s aktier er noteret på Nasdaq børsen i Stockholm. 

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links