Bonava lancerer nyt rækkehusprojekt i Vedbæk

Report this content

Søndag lancerede Bonava Danmark, tidligere NCC Bolig, første del af et nyt stort rækkehusprojekt kaldet Søhusene i Vedbæk Park. Boligerne er Vedbæks første svanemærkede projektboliger

Bonava har netop lanceret rækkehusprojektet, Søhusene i Vedbæk Park, der udgør de første 53 af i alt 103 boliger i det forhenværende Henriksholm.

Projektet tager udgangspunkt i den eksisterende fredskov og terrænspring, hvor boliger, legeområder, naturfitness og boldbane integreres naturligt i landskabet. Søhusene er opkaldt efter en lille sø, der ligger i den østlige del af området.

Rækkehusene, der er i to og tre plan med 122-161 m2, er udviklet i samarbejde med den kendte tegnestue, Danielsen Architecture.

”De nye boliger afspejler den tid vi er i nu”, fortæller stifter og arkitekt Kasper Danielsen fra Danielsen Architecture. ”De skal leve op til nutidens forventninger og tendenser, men samtidig er det nødvendigt at sikre sig, at de er robuste nok i deres fysiske og æstetiske udtryk til, at de kan leve i mere end 100 år”.

Hos Bonava, der også selv står for byggeriet, er der glæde over at salget nu er i gang. Boligudvikleren købte grunden af statens ejendomsselskab, Freja, for godt et år siden, og sideløbende med udviklingsprocessen er der foregået en lokalplansproces, der blev afsluttet i august.

”Jeg synes vi har fået skabt nogle vellykkede hjem og nabolag”, siger Torben Modvig, administrerende direktør i Bonava Danmark. ”Husene er tilmed svanemærkede, hvilket matcher vores strategi om at levere gode og sunde familieboliger til flere”.

Med Søhusene i Vedbæk Park passerer antallet svanemærket boliger som Bonava har afleveret eller sat i salg over 400 enheder, hvilket gør virksomheden til Danmarks mest bæredygtige boligudvikler.

For yderligere oplysninger kontakt kommunikationschef Dorte Andersen på tlf. 41 70 45 07 eller dorte.andersen@bonava.com

Bonava er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for boligudvikling. Bonava udspringer fra NCC og har skabt hjem og nabolag siden 1930’erne. I dag har Bonava 1.400 medarbejdere og er aktive i Sverige, Finland, Danmark, Norge, Tyskland Skt. Petersborg, Estland og Letland med en omsætning på SEK 13 milliarder. Bonava’s aktier er noteret på Nasdaq børsen i Stockholm. 

Tags:

Multimedia

Multimedia