Bonava lukker investorsalg i Glostrup
Boligudvikleren har solgt 24 udlejningsboliger til privat investor
Egehusene, som boligprojektet hedder, består af fire punkthuse med i alt 48 lejligheder, hvoraf halvdelen af boligerne nu er solgt til en privat investor.
Det sker mindre end seks måneder efter købet af grunden på Stadionvej i Glostrup, hvilket er årsag til stor tilfredshed hos Bonava.
”En reduceret projektgennemløbstid og et styrket investorsalg er to af vores strategiske målsætninger, og med Egehusene opnår vi begge dele”, fastslår Torben Modvig, administrerende direktør i Bonava.
”Der er en vedholdende interesse for det danske boligmarked blandt både private og institutionelle investorer”, fortæller Claus Skytte regionschef og ansvarlig for investorsalg i Bonava Danmark. ”Stigende priser i København sender køberne til omegnsbyerne på jagt efter en god handel, og det er salget af Egehusene et godt eksempel på”.
Egehusene er tegnet af Danielsen Architecture, og Bonava forventer at igangsætte byggeriet af alle fire punkthuse i år. De resterende 24 lejligheder sælges til private forbrugere, og hele projektet forventes at være klar til indflytning til vinteren 2018/2019.
For yderligere oplysninger kontakt kommunikationschef Dorte Andersen på tlf. 41 70 45 07 eller dorte.andersen@bonava.com
Bonava er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for boligudvikling. Bonava udspringer fra NCC og har skabt hjem og nabolag siden 1930’erne. I dag har Bonava 1.600 medarbejdere og er aktive i Sverige, Tyskland, Finland, Danmark, Norge, Skt. Petersborg, Estland og Letland med en omsætning på SEK 13,5 milliarder i 2016. Bonava’s aktier er noteret på Nasdaq børsen i Stockholm.
Tags: