Strategi 2030: Bosch satser på innovation for at styrke global konkurrenceevne
Stuttgart, Tyskland – Bosch-koncernen rapporterer en omsætning på 91,0 milliarder euro for regnskabsåret 2025. Samtidig foretages betydelige investeringer og strukturelle tilpasninger for at sikre langsigtet vækst og innovationskraft. Med en klar fremtidsstrategi fokuseret på automation, digitalisering, elektrificering og kunstig intelligens forventes en salgsvækst på 2-5 procent og en driftsmargin (EBIT) på 4-6 procent for 2026.
I 2025 blev driftsmarginen (2,0 %) påvirket af planlagte hensættelser på 2,7 milliarder euro til at tilpasse organisationen og styrke den fremtidige konkurrenceevne. Samtidig forblev investeringerne i forskning og udvikling på et højt niveau og udgjorde 7,9 milliarder euro.
– Bosch kan levere fremtiden – selv under ugunstige forhold. 2026 bliver et fremskridtets år, siger Stefan Hartung, formand for direktionen for Robert Bosch GmbH. Som global teknologileder er vi fast besluttede på at forme tendenserne inden for automation, digitalisering, elektrificering og kunstig intelligens, da dette baner vejen for lønsom vækst i vores forretning.
Når det gælder innovationskraft, er Bosch en af de stærkeste industrivirksomheder i verden og en af de mest produktive patentansøgere i Europa. Bosch registrerede omkring 6.300 patenter i 2025 og var igen førende i Tyskland.
Strategi for lønsom vækst
For at imødekomme et øget pres på priserne, især inden for bilindustrien, har Bosch gennemført forhandlinger for at tilpasse omkostningsstrukturen og dermed sikre sin position.
– I den internationale konkurrence handler det ikke kun om omkostninger, men frem for alt om at differentiere os. Vores globale tilstedeværelse er en styrke, der gør os i stand til at tilpasse vores tilbud til regionale forhold og samtidig levere kvalitet i verdensklasse, fortsætter Stefan Hartung.
Innovation som for fremtiden
Boschs strategi fokuserer på flere hurtigt voksende teknologiområder:
- Software-defineret mobilitet: Markedet for software til køretøjer forventes at nå 200 milliarder euro inden 2030. Bosch sikrede sig ordrer til en værdi af 10 milliarder euro i 2025 inden for intelligente førerassistanceløsninger og centrale køretøjscomputere.
- Elektromobilitet: I 2026 vil Bosch levere over 7 millioner komponenter og løsninger til elektrisk kørsel.
- Kunstig Intelligens: AI integreres i alt fra avancerede førerassistentsystemer og produktionsløsninger til nye funktioner i husholdningsapparater og elværktøj, hvilket skaber nye forretningsmuligheder.
– Konkurrenceevne er grundlaget for lønsom vækst, som igen sikrer vores kapacitet til at investere i fremtiden, siger Markus Forschner, CFO og vicekoncernchef for Robert Bosch GmbH.
Mere information: Annual press conference 2026 - Bosch Media Service
For yderligere information kontakt:
Corporate Communications Manager:
Lisa Berg Nielsen
E-mail: Lisaberg.nielsen@dk.bosch.com - Telefon: +45 44 89 89 89
Bosch-koncernen er en førende international leverandør af teknologi og services. Koncernen har ca. 413.000 medarbejdere på verdensplan (pr. 31.12.2025). Virksomheden generede en omsætning på 91 mia. euro i 2025. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Virksomheden sigter med sine forretningsaktiviteter mod at bruge teknologi til at forme universelle tendenser som automatisering, digitalisering, elektrificering og kunstig intelligens.
I den forbindelse styrker Boschs brede diversificering på tværs af regioner og industrier virksomhedens innovationsevne og robusthed. Bosch bruger sin dokumenterede ekspertise inden for hardware, software og services til at tilbyde kunder løsninger på tværs af domæner fra en enkelt kilde. Derudover anvender Bosch sin viden inden for konnektivitet og kunstig intelligens til at udvikle og fremstille intelligente, brugervenlige og bæredygtige produkter. Med teknologi, der er "Invented for life", ønsker Bosch at bidrage til at forbedre livskvaliteten og bevare naturressourcerne. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 500 datter- og regionalselskaber i over 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere dækker Bosch’s globale produktions-, udviklings- og salgsnetværk næsten alle lande i verden. Boschs innovative styrke er nøglen til virksomhedens videre udvikling. Bosch beskæftiger ca. 82.000 medarbejdere inden for forskning og udvikling.
Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”værksted for finmekanik og elektroteknik”. Den specielle ejerstruktur i Robert Bosch GmbH sikrer Bosch-koncernen iværksætterfrihed, hvilket gør det muligt for virksomheden at planlægge på lang sigt og foretage betydelige forhåndsinvesteringer for at sikre sin fremtid. 94 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige velgørende fond Robert Bosch Stiftung GmbH. De resterende andele ejes af Robert Bosch Gmb og af et selskab, der ejes af familien. Størstedelen af stemmerettighederne ejes af Robert Bosch Industrietreuhand KG. Det har til opgave at sikre virksomhedens langsigtede eksistens og især dens økonomiske uafhængighed – i overensstemmelse med den mission, som virksomhedens grundlægger, Robert Bosch, har overleveret i sit testamente.