Lav hjemmefyldte pølser med den kraftfulde kødhakker Braun G1500 og tips fra kokken Fredrik Elin fra Urban Deli
Danskernes interesse for det nordiske køkken og hjemmelavede retter fra bunden er fortsat stor. Til de der allerede behersker surdejen og syltningen af sommerens frugter og bær, kan hjemmelavede pølser være den næste udfordring i køkkenet. En god grundopskrift, tips fra en professionel og det rette udstyr, er alle forudsætningerne for, at det lykkes.
At lave en hjemmestoppet pølse fra bunden er næste skridt for den handy amatørkok. Med kødhakkeren G1500 fra Braun har du det rette udstyr til jobbet.
”En kødhakker er noget, som mange forbinder med barndommen i mormors køkken, men faktum er, at produktkategorien vokser hurtigt i Danmark, siger Peter Wallentin, PR Manager for Braun i Norden. ”Jeg tror, det skyldes, at der er en oprigtig madinteresse hos danskerne: Flere vil kende indholdet af den mad, de putter i munden, samtidig med at de vil udfordre sig selv hjemme i køkkenet”.
Fredrik Elin, køkkenchef fra Urban Deli i Stockholm, har fået meget ros for sine hjemmelavede pølser, som er et populært indslag på Urban Delis menu.
”En god, hjemmelavet pølse er noget af det bedste, jeg ved. En pølse er så meget mere end bare en pølse. Det er smukt håndværk, som man kan være kreativ med i køkkenet. Det behøver ikke for den sags skyld at være svært. Med de rette forberedelser og gode råvarer har man et godt afsæt”, siger Fredrik Elin.
G1500 er en kraftfuld kødhakker, som kan hakke kød, fisk, grøntsager m.m. Den har tre forskellige skiver i rustfrit stål med forskellige hulstørrelser: 3 mm, 4,5 mm og 8 mm samt et pølsehoved, så man kan stoppe sine egne pølser. Brauns kødhakker G1500 er i butikkerne til en vejledende pris på 1.190,- kroner.
Fredriks opskrift på hjemmelavede pølser med Karl Johan-svampe og cognac
Ingredienser til pølsen:
1 kg Svinenakke i tern
250 g Svinespæk i tern
30 g Salt
150 g Stegte Karl Johan-svampe, nedkølet
35 g Cognac
5 g Friskkværnet sort peber
30 g Puré af olieristet hvidløg, nedkølet
Ingredienser til pølseskindet
Svinetarme
Sådan gør du:
Nedkøl alle ingredienserne og løsdele til kødhakkeren inden tilberedningen. Bland ingredienserne godt. Hak blandingen groft i kødhakkeren sammen med lidt knust is. Isen hjælper med at holde ingredienserne kolde. Spæd til med lidt isvand, hvis det behøves for den rette konsistens.
Udskift tilbehøret på kødhakkeren og gør klar til at stoppe pølserne.
Træk svinetarmen på pølsehornet og fyld pølsefarsen til den ønskede størrelse på pølserne opnås. Lad pølserne hvile natten over i køleskabet. Steg derefter på lav temperatur. Har man tid og mulighed for det, er det godt at dampe pølsen ved lav temperatur, inden man køler den.
Fredriks bedste tips til den perfekte hjemmelavede pølse:
- Husk at røre grundigt i farsen. Proteinerne i kødet har vanskeligt ved at binde vand, hvis de ikke bearbejdes grundigt. Proteinerne skal være "lange", ligesom når du ælter en dej. Du bemærker straks, når du har blandet tilstrækkeligt, da massen føles glat og ikke "våd".
- Køl, køl, køl. Det er meget vigtigt at køle alt godt ned. Når man bearbejder farsen, skabes der friktionsvarme, og hvis farsen bliver for varm, begynder fedtet at udskilles, og resultatet bliver en tør pølse.
- Råvarerne er selvfølgelig meget vigtige. Jeg anvender altid kød fra en traditionelt fodret gris, da fedtet i eksempelvis grise der fodres med raps, er meget løst, og så risikerer man en tør pølse. Grunden til at fedtet bliver løst, er, at grisen fodres med flerumættede fedtstoffer, som er flydende ved stuetemperatur.
- Er der meget luft i farsen, så prik omhyggeligt huller i tarmen med en nål, og lad pølsen hvile natten over. Hvis det er nødvendigt, kan du gentage processen ved forsigtigt at stikke hul i de resterende luftbobler.
- Eksperimentér!
For mere information om Braun, kontakt venligst;
Peter Wallentin, PR Manager Braun Norden
Telefon: +46 8 5352 8456
Email: wallentin.p@pg.com
For billeder eller testprodukter, kontakt venligst;
Patricia Wilson, MSL, Braun pressekontakt
Telefon: +45 2643 2184
Email: patricia.wlilson@mslgroup.com
Procter & Gamble
Mere end 4.5 milliarder mennesker anvender verden over Procter & Gambles produkter i deres hverdag. Virksomheden har et stort udbud af kvalitets forbrugerbrand. I Norden markedsføres bl.a. Braun®, Pampers®, Ariel®, Always®, Pantene®, Mach3®, Oral-B®, Duracell®, Olay®, Head & Shoulders®, Wella®, Gillette®, Fusion® og Vicks®. P&G findes i dag i cirka 75 lande i hele verden. For mere information se www.dk.pg.com.
Om Urban Deli
Urban Deli ligger i Stockholms hippe SoFo (South of Folkungaten) og er en restaurant, der satser på gode råvarer. Urban Deli vandt det Svenske Pølseakademis pris: "Årets Pølserestaurant" i 2010 (korvakademien http://www.korvakademien.nu). Urban Deli er desuden kendt for at have verdens første surdejshotel.