Bravida Danmark – kvartalsrapport 3. kvartal 2017

Report this content

Bravida koncernen har i dag offentliggjort kvartalsrapport 3, 2017. Resultatet for den danske del af Bravida kan læses i denne pressemeddelelse. 

I årets 3. kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 5 % til 603 MSEK (576 MSEK). Stigningen i omsætning er drevet af installationsvirksomheden. Dog har forsinkelsen af et stort installationsprojekt påvirket omsætningsvæksten negativt, projektet er nu i opstartsfasen.

I årets første tre kvartaler er Bravida Danmarks omsætning samlet steget med 11 % til 1.814 MSEK mod 1.636 MSEK i samme periode året før. Stigningen i omsætning er drevet af vækst både i installations- og servicevirksomheden.

Driftsresultatet for 3. kvartal blev 21 MSEK (30 MSEK), hvilket resulterede i en driftsmargin på 3,4 % mod 5,2 % året før. Tilbagegangen i driftsresultatet skyldes nedskrivning i et projekt. Det samlede driftsresultat for årets første tre kvartaler steg med 16 % og blev 81 MSEK mod 70 MSEK i samme periode året før. Det svarer til en driftsmargin på 4,5 % (4,3%).

Ordreindgangen faldt med 42 % og blev på 478 MSEK (828 MSEK). Faldet kan forklares med at Bravida Danmark i 3. kvartal 2016 vandt en stor sygehusordre på 390 MSEK. I 3. kvartal 2017 har Bravida Danmark vundet en installationsopgave på et sygehus til en værdi af 63 MSEK. Ordreindgangen drives dog primært af mindre og middelstore installations- og serviceopgaver. Ordrebeholdningen var ved udgangen af 3. kvartal 5 % lavere end samme periode sidste år og beløb sig til 1.747 MSEK (1.839 MSEK).

Samlet for årets tre første kvartaler faldt ordreindgangen med 5 %, hvilket forklares med den relativt høje ordreindgang i 3. kvartal 2016.

Administrerende direktør i Bravida Danmark Johnny Hey siger:

”Samlet for årets tre første kvartaler oplever vi en fortsat stigning i såvel omsætning som indtjening. Desværre er vi i 3. kvartal blevet ramt af en større projektnedskrivning, som påvirker kvartalets indtjening i negativ retning. Vi arbejder intensivt med at kvalitetssikre vore interne processer for at forhindre den type af nedskrivninger i fremtiden. På medarbejdersiden er jeg rigtig glad for, at mere end 200 nye medarbejdere er kommet til det seneste år. Det er et tegn på, at Bravida er en attraktiv arbejdsgiver. Dermed er vi godt rustet til at imødekomme både de helt store projekter, som fx supersygehuse, infrastruktur og datacentre samt mindre og mellemstore projekter og serviceopgaver over hele landet.”

Læs Bravida koncernens 3. kvartalsrapport her.

For yderligere information kontakt venligst:

Morten Kjellev
Kommunikationschef Bravida Danmark A/S
Mobil: +45 2525 2020 

Bravida er Nordens førende leverandør af installations- og serviceydelser med godt 10.000 medarbejdere, heraf omkring 1.800 i Danmark. Bravida leverer løsninger indenfor el, VVS, ventilation, Fire & Security, sprinkler, køl, kraft, baneteknik, energioptimering, teknisk ejendomdrift og fjernvarme.  Vi tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 150 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Abonner

Multimedia

Multimedia