Bravida Danmark installerer i Nordhavnstunnelen i København til et beløb på mere end 200 millioner DKK

Report this content

BESIX-MTH JV har tildelt Bravida Danmark opgaven med at udføre installationerne i udbygningen af Nordhavnstunnelen. Bravidas forretningsområde Special Projects – Project Management Office (PMO) har været med til at udvikle projektet i samarbejde med BESIX-MTH JV. Den nye etape går fra Svanemøllen til Nordhavn i København.

Bravidas opgave omfatter blandt andet installationer af VVS, el, ventilation, vejbelysning og lyssignaler. 

– Vi er stolte af at være en del af dette storstilede projekt, hvor vi skal bruge kompetencer fra flere dele af vores organisation. Det er resultatet af en lang udbudsproces, og det bliver en spændende opgave, der kræver samarbejde mellem forskellige fag og regioner inden for Bravida, siger Nikolaj Bøhmer Jensen, Regionsdirektør Entreprise Øst hos Bravida Danmark.

Michael Benedict Thulstrup, Deputy Project Director hos BESIX-MTH JV, siger:

– Vi ønsker Bravida tillykke med kontrakten på udvidelsen af Nordhavnstunnellen i København. I projektets forberedende arbejde har vi haft et tæt samarbejde med Bravida og ser frem til at fortsætte det gode partnerskab. 
 
Bravida er underleverandør til joint-venture partnerskabet BESIX-MTH JV, der i samarbejde med MT Højgaard Danmark A/S har vundet det store udbud vedrørende den nye etape af Nordhavnstunnellen. Bravidas forretningsområde Special Projects – PMO har været med til udviklingen af projektet i samarbejde med BESIX-MTH JV på samme måde som de har været på koncernens øvrige større projekter såsom E4-tunnellen i Stockholm og flere datahaller.

Projekterings- og planlægningsarbejdet er allerede i gang. Produktionen påbegyndes i 2024 og forventes afsluttet i sommeren 2027, hvor tunnelen afleveres til Vejdirektoratet, der er bygherre på opgaven.  

Foto: Vejdirektoratet

For yderligere information kontakt venligst: 
Sanne Simonsen, Afdelingsleder kommunikation, Mobil: +45 2525 4275  

En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger.

Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045, og vi er en arbejdsplads, der har plads til alle. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf over 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links