Bravida Danmark kvartalsrapport, 3. kvartal 2019 – Vækst i både omsætning og ordreindgang

Report this content

Bravida koncernen har i dag offentliggjort kvartalsrapport 3, 2019. Resultatet for Bravida Danmark kan læses i denne pressemeddelelse.

I årets 3. kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 20 % til 942 MSEK (784 MSEK). Stigningen i omsætning er primært drevet af servicevirksomheden, og forklares af opkøb og organisk vækst.

Driftsresultatet for 3. kvartal steg med 20 % til 53 MSEK (44 MSEK), hvilket resulterede i en driftsmargin på 5,6 % (5,6 %).

Ordreindgangen steg med 57 % i 3. kvartal 2019 sammenlignet med samme periode sidste år og udgjorde 1.240 MSEK (790 MSEK). Bravida har i kvartalet vundet en stor ordre på at udføre alle tekniske installationer på det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SDU SUND) i Odense. Opgaven omfatter VVS, ventilation, el, sprinkler, ABA og CTS, og den samlede ordresum beløber sig til 296 MDKK.

Derudover består ordreindgangen primært af mindre og middelstore ordrer både indenfor installationsprojekter og service.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af 3. kvartal 29 % højere end samme periode året før og beløb sig til 2.507 MSEK (1.951 MSEK).

Administrerende direktør i Bravida Danmark Johnny Hey siger:

”Samlet for årets tre første kvartaler oplever vi en fortsat stigning i omsætningen og en konsolidering af vores indtjening. Det er positivt at vores vækst og markedsposition, både inden for service og installation, fortsat styrkes gennem opkøb. I 2019 har vi foretaget seks opkøb i Danmark. Samtlige opkøb bidrager til at styrke vores lokale tilbud, markedsposition og kompetencer. Jeg er meget stolt af, at vi her i 3. kvartal tæller over 2.000 dygtige medarbejdere i Bravida Danmark. ”

Det gennemsnitlige antal medarbejdere var i 3. kvartal 2.038 (1.780).

Bravida koncernens samlede kvartalsrapport for 3. kvartal 2019 kan ses her.

 

 

For mere information kontakt venligst:

Mattias Johansson, koncernchef. Tlf: +46 8 695 20 00
Åsa Neving, CFO. Tlf: +46 8 695 22 87
Johnny Hey, adm. direktør Bravida Danmark. Tlf: +45 2525 2344

Bravida er Nordens førende leverandør af service- og installationsydelser med godt 11.000 medarbejdere, heraf omkring 2.000 i Danmark. Bravida leverer løsninger indenfor el, VVS, ventilation, Fire & Security, sprinkler, køl, kraft, baneteknik, energioptimering, teknisk ejendomsdrift og fjernvarme. Vi tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 160 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

Samlet for årets tre første kvartaler oplever vi en fortsat stigning i omsætningen og en konsolidering af vores indtjening. Det er positivt at vores vækst og markedsposition, både inden for service og installation, fortsat styrkes gennem opkøb. I 2019 har vi foretaget seks opkøb i Danmark. Samtlige opkøb bidrager til at styrke vores lokale tilbud, markedsposition og kompetencer. Jeg er meget stolt af, at vi her i 3. kvartal tæller over 2.000 dygtige medarbejdere i Bravida Danmark.
Johnny Hey, adm. direktør Bravida Danmark